MIN STORE GUIDE TIL SAN FRANCISCO OG BAY AREA

Nu er det mere end en måned siden, at jeg kom hjem fra min seneste tur til Californien og jeg lovede jo en guide til San Francisco og området omkring, som går også under navnet Bay Area. Den opmærksomme læser har nok bemærket, at det ikke er første gang at jeg besøger området og jeg kan også allerede afsløre, at det bestemt heller ikke er sidste gang.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

For hver gang jeg er der, bliver jeg mere og mere forelsket og tryllebundet. Det er et af de områder, hvor the sky is the limit og hvor mulighederne er uendelige. Der er både noget for dem, der elsker storby, shopping og fantastisk mad, men der er bestemt også mulighed for at se noget af det smukkeste natur i verden.

Har man bare en lille interesse for innovation, nytænkning og sociale medier, så vil man med sikkerhed ikke kede sig i San Francisco. De fleste ved nok, at det er her, at et utal af moderne og teknologiske virksomheder er opstået og at mange af dem har deres hovedsæde i Silicon Valley, som ligge syd for San Francisco. At vi har at gøre med verdens navle for nye idèer, mærker man tydeligt når man er der og der er en helt særlig energi og stemning, som bare skal opleves. Næsten alle unge mennsker man møder, er der fordi de er med i en start up eller arbejder for Google, Facebook, Uber osv. Det er ret unikt.

Processed with VSCO with c1 preset

BAY AREA

Jeg vil ikke kun fokusere på San Francisco i det her indlæg, men nærmere på hele Bay Area. Bay Area er, kort fortalt en region, som omfatter flere forskellige byer og interessante områder så som; Oakland, Berkeley, Marin, Napa Valley, Silicon Valley osv. Selvfølgelig med San Fran som centrum, men der er så meget andet nævneværdigt, at det ikke må gå ubemærket hen.

img_7191Udsigt fra Dolores Park i Mission

HVORDAN

De her dage, er det simpelthen så billigt at flyve til USA at det er svært at bruge prisen, som undskyldning for ikke at komme afsted. Der findes mange forskellige måder at komme til San Fran og flere lavprisselskaber har også ruter dertil. I denne omgang fløj vi derover med SAS. Ganske enkelt fordi de var det billigste på det tidspunkt og så var ruten tilmed direkte. Vi endte med at betale 4000 kr. pr. billet, hvilket man jo ikke ligefrem kan klage over.

Jeg har lige været forbi Momondo og priserne ser stadig rigtig fine ud. Derudover skal man også huske på, at både WOW air og Norwegian har ruter dertil. Med Norwegian flyver man til lufthavnen i Oakland, men det skal man ikke lade sig  skræmme af. Oakland ligger kun 20 min fra San Francisco.

img_7108

HVAD SKAL MAN VIDE

Lad os starte med det negative; San Francisco og Bay Area er dyrt. Sådan helt crazy dyrt, desværre. Det er en hel historie for sig selv og der er sikker flere forskellige forklaringer på, hvorfor det (desværre) er sådan. Arbejder man i de gode tech-virkesomheder, så tjener man virkelig mange penge. Rigtig mange, men det er stadig de færreste, som har råd til at bo i deres egen lejlighed. Et værelse i San Francisco kan snildt koste omkring 20.000 kr. om måneden og også mere, hvis beliggenheden er god.

Desværre kan det også mærkes på hotelpriserne og priserne på Airbnb, at vi at gøre med et område, hvor der bliver omsat nogle seriøse penge. En uge på et helt almindelig hotel, uden for luksusklassen, koster et sted mellem 7 og 9000 kr om ugen og en køjeseng på et hostel koster omkring 500 kr. for en nat. Med andre ord; En budgettur til San Fran er noget nær umuligt og det bliver ikke bedre af, at dollarkursen ser ud som den gør lige pt.

San Francisco er ikke specielt stor, hvilket er et kæmpe plus i min bog. Man kan sagtens gå fra det ene område til det andet område.

I modsætning til mange andre amerikanske storbyer, så har San Fran et rigtig godt offentlig-transport system. De har både en undergrund (barten) og en masse forskellige busser og ikke mindst cable cars (sporvogne). Derudover er Uber også så stort derovre (vi snakker trods alt om deres hjemby) at det ikke kræver at man er mere end to personer, før det bedre kan betale sig at bruge det.

ALLE du møder i Bay Area har fået idèen til det nye Facebook “Thats gonna change the world”. Det er virkelig sjovt og interessant at høre om og observere.

HVOR SKAL MAN BO

ligesom alle andre storbyer, så har San Fran naturligvis også områder, der er federe at bo i end andre. Min største anbefaling vil være, at forsøge at undgå området omkring Union Square og Tenderloin. Især sidstnævnte. Desværre er det også her, at de fleste hoteller ligger, så det kan være svært at komme udenom. Skulle man alligevel ende med at bo der, så er det heller ikke det værste i verden. Der er bare enormt turistet og vanvittig mange hjemløse. Det er heller ikke her, at man får det “ægte” San Fran med viktorianske huser, bakker og hvad man nu ellers forbinder byen med.

HVOR ER DE BEDSTE OMRÅDER:

Mission: Et område, som bedst kan beskrives som et møde mellem Nørrebro og Vesterbro. Der er hipt, lidt klamt, grimt, pænt, ungt og moderne. Jeg vil ikke anbefale mine forældre at bo her, men det er bestemt det sted, jeg selv vil foretrække. Det var også her jeg boede, da jeg rejse derover selv, for et par år siden. Her kan jeg varmt anbefale hotellet, 1906 Mission. Det er fint, rent, pænt og har en genial placering. Dog er det stadig vanvittig dyrt, når man tænker på, at der f. eks ikke er bad og toilet på værelserne. Men sådan er det bare med det område. Desværre.

Hvis I kommer til Mission, så må i LOVE mig at spise på Pica Pica. Det er et lille bitte sted, som ikke ser ud af meget, men de serverer de mest vanvittige Corn Bread-wraps, som jeg nærmet har tænkt på dagligt, siden jeg smagte dem første gang.

Er vejret godt, så skal man heller ikke snyde sig selv for at tilbringe et par timer i Dolores Park. Særligt i weekenderne er der en helt særlig stemning derinde. Parken er fyldt med folk i alle aldre, som bare sidder og hænger ud på tæpper, drikker øl, spiser madpakker og nyder den vanvittige udsigt ud over byen (se billedet lidt længere oppe).

img_7107Mission, som bl.a er kendt for alt sin grafitikunst

img_7097Pica Pica – stedet hvor min kærlighed til corn bread opstod

The Marina: Nok mit favorit-område i hele byen. Her finder SÅ mange fine og farverige huse, gode og sunde cafèer og spisesteder, god shopping og hyggelige barer. Kan I huske at jeg flyttede ind hos en fremmed mand, da jeg rejste derover alene? Han boede i et lyserødt hus i det område 😉 Området er også tæt på vandet og hele havnepromenaden, som også skal ses. Alene bare for at nyde udsigten over Golden Gate. Hovedgaden hedder Chestnut street og her kan man sagtens få et par timer til at gå. Jeg kan f. eks varmt anbefale at spise frokost på Seed + Salt.

Haight Street: Det er her man finder det helt gamle og flippede San Francsico. De viktorianske huse er over alt og der er et hav af spændende Second hand-butikker og flippede cafèer og barer. Og så er det vist også her, at Janis Joplins hus ligger.

Fillmore Street: Hvis man besøger San Francisco for at shoppe, så må man ikke gå glip af Fillmore Street. Eller i hvert fald en del af gaden. Ligesom de fleste andre af byens gader, så går løber den nemlig gennem hele byen og har både sine interessante og knapt så interessante punkter. På et område omkring midten, finder man et hav af gode butikker så som Aesop, Mac, Marc Jacobs osv. Området har faktisk også sin helt egen hjemmeside.

HVAD SKAL MAN SE

Som sagt, så handler den her guide ikke kun om selve San Francisco, for byen er nemlig omgivet af så mange områder der har så meget at byde på, som man ikke må gå glip af, når man alligevel er i området. Her får I lige nogle af mine favroitter .

Sausalito og Marin: 

Når man kører over Golden Gater, befinder man sig i Marin County, som er et af de smukkeste og mest idylliske steder, jeg længer har besøgt. Faktisk tror jeg, at det er på top 5 over steder, jeg aller helst vil bo. Hvis man f. eks lejer en cykle og cykler over Golden Gate, så kan man køre ned til den lille by, Sausalito hvor fra man så kan tage færgen tilbage til San Francisco (Det skal lige siges, at jeg har prøvet at cykle tilbage og det er altså noget af en tur med ret mange bakker. Det tror jeg ikke at jeg vil anbefale). Hovedgaden i Sausalito er fyldt med små hyggelige butikker og cafèer og som bounsinfo, så har jeg ladet mig fortælle, at der altså er lidt varmere end i San Francsico.

Kører man lidt længere nord på, langs vandet, som møder man et område fyldt med husbåde og her bliver man altså nødt til at gå en tur og se hvor hyggelige de er. Hvis jeg kunne bo i sådan et, så ville jeg aldrig forlange mere af livet.

OLYMPUS DIGITAL CAMERASausalito

OLYMPUS DIGITAL CAMERAHusbåde i Marin

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Berkeley: 

Her tænker de fleste nok på Berkeley University og det giver ganske god mening, da byen mere eller mindre er bygget op omkring det. Som I måske husker, så var det her jeg boede, da jeg var afsted i Januar. Ganske enkelt fordi det var her, at min kusine og hendes familie var bosat. Berkeley ligger ca. en halv time med bart (toget) fra San Francisco og er også et af de steder, som jeg havde besøgt flere gange før. Jeg huskede det, som den hyggeligste lille by, fyldt med ungdom og kultur.

Nu fik jeg heldigvis lært den lidt bedre at kende og jeg synes bestemt ikke mindre om den. Man kan snildt få en dag til at i Berkeley, med bare at gå og kigge på smukke og finurlige huse (dem er der virkelig mange af) og drikke kaffe på en af de mange cafèer og spise lækker mad. Berkeley er bl.a kendt for sit gode udvalg af den slags. De har bl.a det meget kendte pizzaria, The Cheese Board, som alle i området snakker om. De laver virkelig også nogle killer pizzaer 😉

Beslutter man sig for at besøge byen, så bliver man naturligvis nødt til at slå et smut forbi universitetet. Mange af bygningerne er vanvittig flotte og emmer af kloghed og videnskab. Særligt det store bibliotek er overvældende.

img_7264Berkeley

img_7195Farmers Market i Berkeley

Napa Valley:

Napa Valley er et vanvittigt smukt område, som ligger halvanden times kørsel nord for San Francsico. Det er et vindistrekt, som byder på den ene kæmpe vingård efter den anden. Alle gårdene tilbyder naturligvis også vinsmagning og sådan en, kan jeg varmt anbefale. Som med alle andre områder deroppe, så er alt vanvittigt dyrt og det gælder især overnatninger. Jeg har aldrig selv prøvet det, men jeg har hørt at deres Hotsprings skulle været helt fantastiske. I kan se en lille oversigt over nogle af dem HER.

OLYMPUS DIGITAL CAMERANapa Valley

OLYMPUS DIGITAL CAMERANapa Valley

Santa Cruz:

Jeg er faktisk ikke helt sikker på, at Santa Cruz indgår i den officielle betegnelse af Bay Area, men I får den alligvel, for det er bestemt et sted, som man ikke må snyde sig selv for. Især i sommermånederene. Kort fortalt, så er det en lille (eller i hvert fald ikke mega stor by, som ligger Halvanden times kørsel syd for San Francisco. Det er en surf-by fyldt med fine farveringe huse og bygninger, en kæmpe forlystelsespark ved strandpromenaden og en hovedgadegade men forskellige butikker. Der er ikke verdens bedste shoppemuligheder, men der er en ret stor Forever21, som bestemt er en af de bedre.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAFine farver i Santa Cruz

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERASanta Cruz

Monterey og Camel: 

Kører man lidt længere sydpå, så kommer man til Monterey. Som jeg besøgte for første gang her i januar. Selve byen så jeg faktisk ikke specielt meget af, men jeg tror heller ikke, at det er noget særligt. Dog er havnen og områderne omkring byen, enormt skønne. Ser I den nye HBO-serie, Big Little Lies? Den foregår lige præcis der og  beskriver faktisk stemningen og miljøet rigtig fint. Kører man fra fra SF og ned til L.A så er Monterey typisk det sted, man overnatter eller har sit første stop. Det fornemmer man ret hurtigt, med det helt enorme udvalg af moteller. I ved de der helt klassiske og måske lidt skumle motorvejsmoteller.

Man skal heller ikke snyde sig selv for at køre et smut forbi Camel. Eller Camel By The Sea, som den vist hedder, helt rigtigt. Det er bare en lille bitte by, som kun ligger ganske få kilometer fra Monterey. Den er så fin og hyggelig og lyser langt væk af rigdom. Det er meget tydeligt, at det er et af de steder, hvor de velhavende slår sig ned på deres gamle dage og nyder det gode liv. Det er ikke et sted, hvor man kan bruge en hel dag, men slå et smut forbi og gå en tur og ned ad hovedgaden, spis en is og drik en kop kaffe.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAMonterey

OLYMPUS DIGITAL CAMERAMonterey

OLYMPUS DIGITAL CAMERAVed kysten i Camel

OLYMPUS DIGITAL CAMERACamel

HIGHWAY 1

Besøger man et af ovenstående steder, så kommer man ikke udenom Highway 1. Det er nok en af de mest kendte veje i USA og når man først har været der, så forstår man hvorfor. Kort sagt, så er det vejen, der kører langs stillehavskysten i det meste af Californien. Særligt strækningen mellem San Fran og L.A er kendt for sin pænhed og det er altså ikke for sjov. Man kører langs klipper og vanvittige kyster, med udsigt til kæmpe bølger fra verdens største hav. Det er helt fantastisk. Intet mindre.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAHighway 1

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

GODT AT VIDE

Bakker

Hvis man tror, San Francisco mange bakker, kun er noget man ser på film og i TV, så kan man godt tro om. Der er bakker over det hele og de er ikke for sjov. Det er charmerende, men også en smule udfordrende, hvis man f. eks gerne vil løbe en tur. Man kan også hurtigt blive overrasket hvis man kigger på et kort og tænker “der kan jeg da snildt GÅ hen” men bare lige glemte, at kortet jo ikke viste de 4 bakker med 90% stigning.

Vejret

San Francisco ligger i Californien og så tænker man jo straks på sol, sommer og palmer. Men sådan er det desværre ikke helt. Området har et af de mest skøre klimaer, jeg nogensinde har oplevet. I selve San Francsico er det faktisk omkring 15 grader hele året. I sensommeren kan det godt blive en del varmere, men ellers ikke. Det blæser mere eller mindre altid og så har fornemmer man den der friske havluft over alt. Det er ret skønt.

Dog skal man huske på, at områderne omkring San Fransisco, Marin, Berkeley og Oakland ofte er en smule varmere. Det lyder virkelig mærkeligt, men det har vist noget at gøre med havet, strømningerne og vindene.

Priserne

Jeg ved godt at jeg nævnte det tidligere, men alt er simpelthen så latterligt dyrt. Det er virkelig ærgerligt, for det gør det faktisk mere eller mindre umuligt at opholde sig og bo i byen, i mere end et par dage, hvis man har et nogenlunde budget, der skal overholdes. Det har naturligivs også noget at gøre med, at dollarkursen er vanvittig høj lige for tiden. Lad os håbe at den snart tager et smut nedad.

Transport

Kan man besøge San Francisco uden en bil? Bliver man i selve SF, så er det ikke noget problem. Som sagt fungerer både Uber og den offentlige transport ubeklageligt. Dog er der ikke de store transportmuligheder til de øvrige områder, som jeg

Maden

Maden er også en historie for sig selv. Man spiser fantastisk godt i Californien og man kan mere eller mindre få det hele. Uanset om man er til burger eller salat. De er godt med på hele sundhedsbølgen og der er ikke langt mellem cafèer, som serverer alt det nyeste inden for sund mad. Er man til fisk (hvilket jeg jo personligt på ingen måde er) så er jeg sikker på, at man vil finde sig rigtig godt til rette. Man kan f. eks prøve en calm chowder, som er en fiskesupper, man får serverer i en stor bolle (google it ;-)) De er ikke til at komme udenom i hele området.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hvis I har tilføjelser, rettelser eller ikke mindst spørgsmål, så må I endelig ikke holde jer tilbage <3 

FARMERS MARKET IN BERKELEY

img_7223Adlinks: Knit: ASOS (HERE) T-shirt: ASOS (HERE) Trousers: H&M Shoes: Gardenia (HERE) Bag: Marni

Indlægget er sponsoreret af ASOS

Alt godt kommer til en ende og om ganske få timer, sætter vi atter kursen mod Danmark. Når jeg rejser har det ofte sådan, at jeg glæder mig til at komme hjem, men enkelte gange har jeg den helt modsatte følelse og sådan er det præcis den her gang. Om det skyldes, at Danmark stadig er kold, mørk og grå, at vi har haft verdens bedste rejse, eller fordi jeg simpelthen ELSKER at være her i USA ved jeg virkelig ikke. Men hjem gider jeg ikke og pt. arbejder min hjerne på højtryk på at finde ud af hvornår jeg kan kommer herover igen.

Billederne her er fra I går, kort tid inden solen gik ned over Berkeley. De sidste par dage har vi haft det skønneste vejr. Køligt, men mildt og solfyldt. Det kan vel bedst sammenlignes med en dansk forårsdag midt i april og sådan en kan man jo ikke sige noget negativt om. Mentalt var jeg SÅ klar på sol og forår og jeg tror allerede, at min krop har indstillet sig på den her årstid, så mon ikke den bliver totalt forvirret, når jeg kommer tilbage? 😉

Som billederne viser, var vi et smut forbi det lokale Farmers Marked for at købe ind til aftensmaden. Tidligere på dagen, havde min far, jeg og min kusine mand været ude på en ret fantastisk løbetur. Vi startede inde i San Francisco downtown, tog turen over Golden Gate og sluttede af i Sausalito, som er en lille hyggelig by, på den anden side af vandet.

Mit outfit bestod igen igen af min lyserøde strik fra ASOS. Den har virkelig vist sig at være et godt køb. T-shirten er også fra ASOS og selvom jeg forsøger at undgå sort tøj, så kunne jeg ikke stå for den, nu hvor Rolling Stones fylder det meste.

Kan I have en skøn fredag derude <3

img_7195

img_7240

img_7199

img_7204

img_7253

img_7205

img_7217

FREDAG I FINE FARVER

img_7133Adlinks: Jacket: Modström Sweatshirt: Selected femme (HERE) Skirt: Pieces (HERE) Boots: Gardenia (HERE) Bag: Marni

Tænk engang, hvis man boede et sted, med så mange fine facader og farver, som man finder her i San Francisco. Sådan har jeg det faktisk hver gang jeg rejser, så måske det siger lidt mere om Danmark end om det gør om de steder, jeg rejser hen 😉 Vi kunne altså godt lære lidt mere af at bruge farver.

Billederne her er fra i fredags, som var den første “rigtige” dag. Som I kan se på påklædningen, så har vi ikke sommerlige temperaturer. Der er vel et sted mellem 12 og 15 grader, så det svarer nok til en god klassisk dansk forårsdag. Det er skal man bestemt heller ikke klage over. I morgen har vi planer om at sætte kursen lidt mere sydpå og se lidt af det område. Jeg skyder billeder på livet løs, for I er flere, som har efterspurgt en guide til San Fran og jeg føler efterhånden, at jeg kender byen godt nok til at kunne lave en, så jeg vil gøre mit bedste.

Når det så er sagt, så løber jeg også hurtigt for at holde bloggis her opdateret, mens jeg husker at nyde at være her. Det der med at være 9 timer bagud er en smule stressende, for det betyder jo, at jeg hele tiden skal have noget planlagt. Men det går nok også. Jeg ved ikke om jeg når at opdatere mere i dag – og skulle det smutte, så er der nok ikke nogen der dør af det 🙂

Kan I have en lækker søndag <3

img_7172

img_7138

img_7175

FROM SAN FRANCISCO WITH LOVE

img_7109Hej venner og rigtig glædelig lørdag! Her får I lige det første lille postkort fra San Francisco, som er præcis ligeså fin og farverig, som jeg husker den. Turen herover gik som smurt og jeg kan ikke få armene ned over, hvor meget mere overskuelig sådan en rejse er, når man flyver direkte.

Fredagen blev brugt på at sove det værste jetlag ud – jeg håber virkelig, at jeg slipper for det værste. Jeg tog naturligvis en lille løbetur rundt i Berkeley, hvor vi bor og det område fortjener næsten et indlæg for sig selv. Om eftermiddagen smuttede vi ind til byen, hvor vi gik rundt i Mission, som er det område, hvor jeg tilbragte det meste af min tid, da jeg rejste herover alene. Det er et skørt sted, som er fyldt med farverige huse, mærkelig mennesker, seje typer og små butikker.

Vigtigst af alt var, at vi spiste frokost på Pica Pica, som er et lille bitte sted, som ikke ser ud af noget som helst, men hvor man får de bedste corn breads, jeg nogensinde har smagt. Jeg lyver ikke hvis jeg siger, at jeg har tænkt på dem dagligt, siden jeg var her sidst 😉

Om aftenen forlod jeg familiehyggen og smuttede til Oakland, hvor jeg mødtes med mine venner, som er kommet fra L.A. Dem skal jeg tilbringe resten af weekenden sammen med og hvis jeg kender dem ret, så indebærer det en masse sjov, hygge og drinks. Det er vist også noget med, at vi skal deltage i en demonstration med Trump. Det vil man næsten ikke ikke gå glip af.

Jeg tjekker snart ind igen og husk at I også kan følge med henne på Insta og Instastory, hvor jeg opdaterer hele tiden.

Kan I have en skøn dag <3

Processed with VSCO with c1 presetLyserøde vægge over det hele – Jeg er glad. Der kommer outfitbilleder snere.

img_7193Byen med de smukkeste facader

img_7191Udsigten fra Dolores Park

img_7097Frokost på Pica Pica

img_7107

SAN FRANCISCO #2

 photo P6200127_zpsg36jjnsk.jpg

 photo P6190118_zpsh1ygqbwv.jpg

 photo P6180134_zpsqhxekwin.jpg

 photo P6180133_zpsyzpyg68u.jpg

 photo P6200133_zpsnki4yqge.jpg

 photo P6180121_zpsrkt9lyis.jpg

 photo P6180131_zps4yizlmfw.jpg

 photo P6180127_zpsyjczbc41.jpg

 photo P6200125_zpscpmujydb.jpg

Så blev det tid til endnu en lille opdatering her fra San Francisco. Byen vokser på mig dag for dag og lige nu kunne jeg bliver her for evigt. Det er afgjort et af de mest spændende steder jeg nogensinde har besøgt. Jeg oplever så meget og får så mange nye indtryk, at jeg falder i søvn med det samme om aftenen og vågner først når mit vækkeur ringer. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har oplevet en uge, uden nogen form for søvnproblemer 😉

Ud over at have set alle de ting, som man skal se når man er her, så har jeg også mødt SÅ mange mennesker. Nogen mere interessante end andre 😉 Jeg tænker faktisk lidt, at en af de kommende dage, vil jeg lave en lille oversigt over, hvad jeg har fået min første uge til at gå med. Det virker som om, at I er mange som er interesserede i hele det der rejse-alene-aspekt 🙂

I dag er min sidste dag i byen i denne omgang. I morgen formiddag sætter jeg kursen sydpå og skulle gerne lande i LA engang ud på aftenen. Til at starte med, håber jeg på at få et par afslappende dage med lidt sol og varme. Det trænger jeg efterhånden til.

Mit fly hjem til Danmark letter fra San Francisco, så jeg kommer heldigvis tilbage på et tidspunkt ?

P.S Husk at I kan følge med i det hele henne på Instagram @Miekirstinequist

Older posts