VLOG FRA LOS ANGELES

Tro det eller ej, men jeg har simpelthen formået at strikke endnu en lille video sammen. Jeg er ganske enkelt gået hen og blevet vild med at arbejde med det pjat. Fra den ene yderlighed til den anden 😉

Det er ikke noget vildt i denne omgang og det er bare en lille sag, som jeg klippede i flyveren fra L.A til Texas i går. Jeg har også valgt ikke at tilføje alle de klip hvor jeg snakker, for jeg siger ærligt talt ikke noget spændende eller interessant.

Jeg filmer stadig på livet løs herovre og jeg gør mit bedste for at gøre de fremtidige film lidt mere interessante. Men jeg skulle hilse og sige, at det er alt andet end nemt at holde sig inde for en tidsramme. Og det der med at få de rigtige fortællinger og budskaber frem, det kræver også øvelse, kan I tro. Men jeg er working on it.

Hvis I mangler noget eller har forslag til de fremtidige videoer, så giv mig endelig besked.

Hope you like it og husk at like og subscribe 😉

LA DOWNTOWN – TEXAS NEXT

OLYMPUS DIGITAL CAMERAReklamelinks: Dress: Pieces Bag: Balenciaga

Hej alle zusammen og rigtig glædelig onsdag. Her får I lige et outfit/postkort fra Down town L.A. Det bliver en hurtig hilsen i denne omgang, for om lidt under en time, kører vi mid LAX, hvor vi hopper på en flyver til Austin i Texas.

Da jeg stod i badet her til morgen, slog det mig, at det faktisk er rigtig længe siden, at jeg sidst har rejst til et sted, som jeg aldrig har besøgt før. Selvom jeg har rejst vanvittigt meget det seneste år, så har det kun været til destinationer, som jeg kendte. Sydstaterne tæller naturligvis som USA, men noget siger mig, at det er et helt helt andet USA, jeg får at se dernede. Jeg glæder mig helt vanvittigt meget og krydser bare fingre for ikke at støde ind i en tornado eller en korrupt politibetjent 😉

Billederne her er fra i går, hvor vi tilbragte hele dagen i L.A downtown. Jeg har faktisk ikke været i specielt mange andre områder af byen i den her omgang. Men det går nok også – jeg satser ikke på at der går 100 år inden jeg kommer tilbage.

Forresten har jeg naturligvis allerede filmet en masse herovre, så jeg satser naturligvis på at der kommer Vlog op i løbet af de næste par dage.

Kan I have en skøn aften derude <3

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OUTFIT, HJEMVE OG JETLAG

OLYMPUS DIGITAL CAMERAReklamelinks: Dress: Modström Sunnies: & Other Stories Shoes: ASOS Bag: Balenciaga

Hola chicas! Her kommer der lige endnu et lille outfit fra brand-varme og solskinsfyldte Los Angeles. Jeg er efterhånden ved at komme til mig selv, efter et forholdsvis stort jetlag. Jeg plejer ellers ikke at have det så slemt, men denne gang blev jeg virkelig ramt. Heldigvis ikke af den slags, hvor man ligger søvnløs, men de to første dage var jeg så træt, som jeg aldrig har prøvet at være før.

Begge aftener faldt jeg f. eks i søvn, mens jeg var ved at lave noget og den første aften kom jeg til at udgive et instagram i søvne. Jeg havde en deadline i forbindelse med en kampagne og jeg kan tydeligt huske, at jeg drømte, at det var den dag. Jeg opdagede det først da jeg vågnede om morgenen og skyndte mig at slette det igen 😉

Faktisk tror jeg også, at trætheden gjorde, at jeg fik en lidt hård start på rejsen. Ikke noget slemt, men bare en følelse af hjemve, som jeg ikke har følt siden jeg var barn og skulle på lejerskole. Den første dag havde jeg faktisk kun lyst til at være derhjemme og kunne næsten ikke finde nogen som helst glæde ved at være tilbage i min yndlingsby. Heldigvis er det ved at vende igen og jeg har fået ja-hatten tilbage. Vi nærmer os onsdag hvor vores roadtrip begynder og det glæder jeg mig sindsygt meget til.

Billederne her er fra søndag aften, hvor vi spiste middag i Silver Lake, som klart er et af byens bedste områder, hvis I spørger mig. Det er et af de der steder, som ikke ser ud af noget som helst når man kører igennem, men som gemmer på den ene hidden gem efter den anden.

Husk lige at følge med henne på Insta og Insta story, hvor jeg opdaterer hele tiden jævnligt <3

Kan I have en skøn tirsdag!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

LOS ANGELES

OLYMPUS DIGITAL CAMERAReklamelinks: Dress: & Other Stories Sunnies: & Other Stories Shoes: ASOS

Hola chicas og rigtig glædelig søndag <3 Her får I lige den første hilsen fra Amerika, hvor er alt er godt, rart, varm og alt for dyrt 😉 Jeg ankom fredag aften og har været ramt af et forholdsvis stort jetlag. Ikke af den slags, hvor jeg ikke har kunne sove, men hvor jeg har været mere end bare lidt træt.

Træt på den der måde, hvor man føler, at man lever i en bobbel og hvor man ikke kan skrive en SMS uden at lave minimum tre tastefejl. Beklager allerede på forhånd for det her indlæg 😉 Billederne her er er fra i går, hvor vi primært brugte tiden på at hænge ud, spise og drikke kolde øl og drinks. Her er varmt, som i virkelig varmt og de siger, at her nærmest er lidt af en hedebølge. Det havde i hvert fald nok været mere fornuftigt at hoppe i en kjole uden ærmer, men jeg kunne slet ikke vente med at få min nye kjole på. Blomstrede sommerkjoler er virkelig noget af det bedste jeg ved.

Dagen i dag kommer vist til at ligne lørdagen forholdsvis meget. Det gode ved at besøge en by, som man har besøgt mange gange er, at man ikke skal stresse rundt for at de alle de der “must see-steder” og bare bruge tiden på at hænge ud. I morgen er mine venner på arbejde og det bliver jeg også nødt til at være. Jeg skal i hvert fald bruge rigtig mange timer foran computeren, så jeg kan blive klar til at tage på roadtrip på onsdag, uden at være alt for stresset.

Kan I have en skøn aften <3

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

HVAD SKAL JEG EGENTLIG I USA?

OLYMPUS DIGITAL CAMERAReklamelinks: Kasket fra Gina Tricot / Solbriller fra & Other Stories / Pasholder fra & Other Stories / Hårolie og hårkur fra Moroccanoil

Som jeg sagde i dagens tidligere indlæg, så er det sørme blevet tid til endnu en rejse og det er faktisk en af de helt store og en af dem, som jeg har glædet mig rigtig rigtig meget til. Turen går til USA og denne gang til dele af USA, som jeg aldrig har besøgt før, men som jeg altid har drømt om at tage til. Jeg skal nemlig på roadtrip i sydstaterne.

Flyet jeg sidder i nu, tager mig til L.A hvor jeg skal tilbringe de første 5 dage. Da jeg rejste rundt i Californien alene for et par somre siden, mødte jeg nogle fantastiske mennesker, som jeg har holdt kontakten med lige siden. De bor i L.A så for lige at komme på plads og fjerne det værste jetlag, tager jeg lige et par dage der. Og så er L.A bare altid en god idè.

Derefter flyver vi til Austin i Texas hvor vores roadtrips starter og vores ruter tager os følgende steder:

  • Louisiana og New Orleans
  • Missisppi
  • Alabama og Birmingham
  • Tennessee og Nashville
  • Atlanta og Georgia
  • South Carolina og Charleston

Efter Charleston flyver vi til Washington DC hvor vi tilbringer 3 dage, inden jeg sætter kursen tilbage til København og de andre til L.A.

Det bliver helt skørt og vanvittigt at opleve den del af landet, for noget siger mig, at det er meget meget anderledes, end det USA, jeg ellers har set, som primært er de store byer. Hvis nogen af jer tidligere har besøgt nogle af stederne og har nogle gode tips og tricks til ting vi skal se, prøve og smage, så må I endelig lige smide en kommentar <3

Older posts