GUIDE TIL CYPERN, FORTÆLLINGER OG EN VIDEO

OLYMPUS DIGITAL CAMERAIndlægget er sponsoreret af Eliza Was Here

De fleste af jer bemærkede nok, at jeg brugte hele sidste uge, under den varme og bagende sol på Cypern og det var intet mindste end en helt fantastisk rejste, som jeg vil fortælle lidt mere om i dag. Den blev selvfølgelig også ekstra god, fordi jeg havde Lau som rejsemakker og hvis man synes at hun er skøn og sjov på sin blog, så skulle i prøve at møde hende i virkeligheden. Jeg håber i hvert fald ikke, at det var sidste gang vi skulle rejse sammen <3

Hvad skulle vi? 

Vi skulle naturligvis besøge Cypern og se hvad den havde at byde på. Derudover skulle vi også prøve at rejse med Eliza Was Here, som er et rejsebureau med det sejeste koncept. Eliza er skabt til dem, som gerne vil have en pakke rejse, men som også gerne vil undgå turistfælder og opleve den autentiske del af det sted, man besøger.

Når man køber en rejse hos Eliza, så får man både fly, hotel og bil. Det eneste man skal koncentrere sig om er at finde ud af hvad man gerne vil opleve og de giver de også gerne en lille hånd med.

Konceptet er simpelthen så gennemført og lige fra det øjeblik, man klikker ind på hjemmesiden, optræder Eliza som en person. Man får oplevelsen af, at det rent faktisk er hende, som har været besøgt alle de forskellige steder og udvalgt dem. Deres slogan lyder, at hvor alle andre går til højre, går Eliza til venstre. Giver det mening?

Hvor boede vi? 

Vi blev indlogeret i et af de fineste huse, jeg længe har set; Eveleos Country House, som er ligger i den lille landsby Tochni. Det er forholdsvis centralt på øen og de fleste større byen og seværdigheder ligger mindre end en times kørsel derfra. Vores rejse var en “bloggerrejse” og hele ugen var huset lavet om til et “bloggerhus” hvor der hele tiden kom nye til. Men fra nu og resten af sæsonen, fungerer det som et helt almindelig feriehus.

Huset bliver drevet af et ældre ægtepar og de er begge noget af de sødeste. De er top-hjælpsomme og meget opmærksomme.

Alle værelser er store og har fuld udstyret køkkener, så man sagtens kan lave sin egen mad. Det gjorde vi faktisk de fleste aftener, for omgivelserne i huset var så skønne, at man slet ikke havde lyst til at tage derfra.

OLYMPUS DIGITAL CAMERALandsbyen, Tochni

Tochni er nok en af de mindste og mest rolige byer, jeg nogensinde har boet i. Der er èn købmand og 2 restauranter og en af de lokale fortalte mig, at der bor omkring 400 mennesker. Så mange så vi dog ikke 😉 Bygningerne er smukke og gamle, der er farverige blomster over alt og det hele er bare super pænt og fotogent.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hvordan er Cypern? 

Skøn, varm, flot og solrig. Det er faktisk 2. gang jeg besøgte Cypern og selvom jeg huskede det som et ret fantastisk sted med god mad og smukkeste strande, blev jeg bestemt ikke skuffet. Øen har på mange måder det hele; man spiser godt, det er billigt, strandene er gode, naturen er smuk og der gode shoppe-muligheder, hvis man også har de behov.

Mad

Maden er primært græsk og det er umuligt ikke at få serveret en masse fantastisk tzatziki, frisk tomatsalat og feta. Nu er jeg jo ikke den store kød-spiser, men jeg lod mig fortælle, at deres lam og fisk også skulle være noget helt særligt.

Strande

Uanset hvor på øen man befinder sig, er man forholdsvis tæt på stranden. Der er nogle rigtig gode af slagsen. I ved, med helt hvidt sand og krystalklart vand. Er det den slags man er ude efter, skal man dog lige gøre lidt research for mange af strandene har mørkt sand, da Cypern er en vulkanø.

Byer

Cypern har 3 store byer; Larnaka, hvor lufthavnen også befinder sig. Lefkosia, som er hovedstaden og byen der både har en græsk og en tyrkisk del og Limassol, som vist mest bare en lidt større badeby. Vi nåede aldrig at besøge Lefkosia, men vi var både i Larnaka og Limassol. Begge byer har butikker som Zara og Mango, men jeg vil klart anbefale Limassol. “shoppinggaden” er fyldt med gode highstreet-butikker og her kan man snildt bruge en halv dag, hvis man trænger til en pause fra solen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAPoolen ved Eveleos Country House

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERAEveleos Country House

OLYMPUS DIGITAL CAMERAKøbmanden i Tochni. Den er lille og ser ud af ingenting, men faktisk kan man mere eller mindre købe alt hvad man behøver derinde. 

OLYMPUS DIGITAL CAMERADe søde mennesker fra Eliza Was Here havde lavet de fineste og individuelle kort til os. Inden vores rejse havde spurgt os om en asse forskellige ting og ud fra vores svar havde de skabt det perfekte program. Derudover havde de også fyldt vores værelser og køleskabe op med de ting, som vi aller bedst kunne lide. Helt klart noget af det mest gennemførte, jeg længe har oplevet.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

gptempdownload

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERATo af aftenerne havde Eliza arrangeret middage i vores country house. Det første var en traditionel græsk middag og den anden var en BBQ. Begge var virkelig skønne og der blev pyntet så fint med ternede duge, levende lys og hvad der nu ellers hører sig til.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERADet fineste og finurlige hus i Tochni

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Godt at vide om Cypern

  • Det er en rigtig god idè at have en bil, når man er der. Øen er ikke større, end at man sagtens kan køre fra den ene del til den anden på få timer.
  • Øen er delt i en græsk og en tyrkisk del. Eveleos Country House er på den græske og det er her man finder de fleste aktiviteter og større byer.
  • Om sommeren bliver der varmt. Sådan helt vildt varmt, men når man er tæt på stranden, så er det kun en god ting.
  • Man kommer langt for pengene og det er forholdsvis billigt at spise og drikke.
  • Bilerne kører i venstre side.
  • Trafikken er på ingen måde slem. Der er både motorveje og landeveje og i løbet af hele den uge vi var der, oplevede vi intet der mindede om bilkøer. WIN.

Som prikken over i’et og jeg selvfølgelig også lavet en lille film fra rejsen. Jeg håber at den giver en god fornemmelse af stemningen <3

MIN STORE GUIDE TIL LOS ANGELES

Bedre sent end aldrig!! Den her guide har været under vejs siden September, hvor jeg besøgte L.A og det har bestemt ikke været min intention, at der skulle gå omkring et halv år, før den blev færdig. Jeg ved faktisk heller ikke hvad forsinkelsen skykdes, men den ene dag har taget den anden og tiden siden da, har været fyldt med andre rejser og proppede uger.

Men nu får i den, sjovt nok halvanden uge inden jeg endnu engang sætter kursen mod Snnny California 😉 Som I nok ved, så er Californien et af de steder i verden som jeg holder aller mest. Der er så mange skønne steder og især L.A er vokset på mig, hver gang jeg har besøgt den. Efter mit sidste besøg, er den endda blevet en af mine ultimative favoritter og nok det sted efter København, hvor jeg bedst kunne se mig selv bo.

Den har virkelig det hele; godt vejr, strand, fantastiske spisesteder, pink vægge, farverige bygninger, seje typer, god shopping og hvad en fantastisk storby ellers skal have.

Jeg har mødt mange, som ikke bryder sig specielt meget om L.A og det gjorde jeg bestemt heller ikke selv, efter mit første besøg. Faktisk var det først da jeg blev venner med nogle af de lokale, som kunne vise mig alle de hidden gems, at min kærlighed for alvor opsted.

L.A er stor, KÆMPE stor og for mange helt uoverskuelig. Besøger man kun Hollywood og de store trafikerede mortorveje, så kan jeg godt forså, at man bliver træt og skuffet. Man skal ind i de små hjørner og knapt så kendte bydele for at opdage, hvor fantastisk et sted et rent faktisk er.

Selvom jeg har brugt uendelig lang tid på den her guide, så er den stadig forholdsvis overfladisk og efter at have besøgt byen tre gange, så føler jeg stadig, at jeg kun har oplevet toppen af isbjerget. Men lad mig gøre et forsøg på at fortælle lidt om min erfaring og personlige favoritter.
img_7050Silverlake

Hvordan

L.A ligger som bekendt på den amerikanske vestkyst. Med andre ord; langt væk. Der er rigtig mange flyselskaber der flyver dertil og hvis man er rigtig heldig, kan man også finde en direkte forbindelse, til en fornuftig pris.

Vi fløj derover med det Islandske selskab, WOW-air. Her ligger priserne omkring 4000 kr. for en returbillet. Med undtagelse af juni, juli og August – her bliver de en anelse dyrere. Rejsen indebærer naturligvis en mellemlanding på Island, men forbindelsen er ofte designet derefter, så man skal sjældent vente mere end et par timer. Alt i alt tager rejsen ca. 12 timer

OLYMPUS DIGITAL CAMERAPå toppen af The Standard

Hvor skal man bo?

Den er svær, for som sagt er L.A giga mega gigantisk stor og på mange måder kan man sige, at byen består af syv forskellige byer. Hvilket område der er bedst at bosætte sig i, afhænger helt af hvilken slags rejse man gerne vil på.

Er man til storby-rejse, så er Downtown det bedste bud. Er man til stand, så er Santa Monica genial. Til hippe og sunde spisesteder, så er Venice fantastisk. Er man til det klassiske L.A er det Hollywood. Det seje L.A finder man også i West Hollywood og jeg kunne blive ved. Længere nede, kommer jeg lidt nærmere omkring de forskellige områder.

På vores rejse boede vi på The Standard i Downtown, hvilket jeg virkelig kan anbefale. Det er et af de hoteller, som har det hele; Lækre store værelser, gode og ikke minds døgnåbne restauranter, en rooftop pool, det sødeste og mest hjælpsomme personale og ikke mindst en rigtig god beliggenhed, hvis man gerne vil se flere dele af L.A.

Selve området det ligger i, er ikke noget specielt, men det er forholdsvis nemt at komme til og så ligger det rigtig tæt på en togbane, hvor toget går direkte til Santa Monica ved kysten. Desuden er det også et af de hoteller, som flere af de lokale bruger som hænge ud og gå-i-byen-sted. Der er altid gang i den på tagterrassen og stemningen er god og meget L.A agtig.

L.A er dyr at bo i og den dårlige dollar-kurs har bestemt ikke gjort det bedre. For de gode hoteller, så som The Standard, skal man betale omkring 200 dollars pr. nat for de mindste værelser.

Alternativt er der selvfølgelig også Hostels og Airbnb. Airbnb er også blevet dyrt i L.A og et nogenlunde okay hostel, koster omkring 60 dollars for en seng i et dorm.

OLYMPUS DIGITAL CAMERANormale og sweet potato fries fra Poolbaren på The Standard

img_6892Toiletterne på The Standard

img_6881Morgenmad på The Standard

Hvor er de bedste områder?

Downtown

Downtown er det eneste sted i L.A hvor man finder højhuse og sådan rigtig storbystemning. Det er et forholdsvis lille og tætpakket område, med store trafikerede veje. Er man til shopping, så er det her at man finder alle de klassiske highstreetbutikker. Der er både H&M, Zara, Urban Outfitters og hvad man nu ellers kan komme i tanke om. Butikkerne ligger ikke placeret ved siden af hinanden, men man kan sagtens gå fra den ene til den anden.

En af de mest anbefalelsesværdige ting ved Downtown er Grand Central market, som nok bedst af alt, kan sammenlignes med Papirhallen i København. Det er en kæmpe hal, som rummer en masse spisesteder og street food. Det er lidt af et mekka og vi brugte virkelig lang tid at gå rundt og kigge på de forskellige boder. Der er afgjort noget for enhver smag (hehe)

Nogle af de mest populære steder at gå ud Downtown er på de to hypede hoteller, The Standard og Ace hotel. Her er der både lækre spisesteder og rooftop-barer, hvor man oftest finder festen. Jeg har også ladet mig fortælle, at det er der der kan være gode chancer for at støde på nogle af de kendte 😉

OLYMPUS DIGITAL CAMERADowntown

OLYMPUS DIGITAL CAMERAMexicansk street food i Downtown

OLYMPUS DIGITAL CAMERADowntown

OLYMPUS DIGITAL CAMERAGrand Central Market, Downtown

OLYMPUS DIGITAL CAMERAMorgenmad fra B&G coffee i Grand Central Market. SÅ lækkert.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAGrand Cental Market

OLYMPUS DIGITAL CAMERAGrand Central Market

Downtown – Art District

Der er også en anden del af Downtown, som bestemt er et besøg værd. Nemlig de såkaldte Art District. Lad mig lige starte med at advare om at gå dertil fra “det rigtige” Downtown. Det gjorde vi, da kortet kun viste 3 km. Til gengæld blev vi ledt igennem den største ghetto af hjemløse og de er altså ikke helt ufarlige derovre. Lesson learned.

Anyway, så er Art District det område, hvor man finde de mange store og firkantede fabriksbygninger, som man ofte forbinder med L.A. Da jeg besøgte byen for første gang i 2009, var det slet ikke et sted, som man kunne overveje at tjekke ud, men i løbet af de seneste par år, har der været en kæmpe udvikling og der popper den ene nye cafè og hippe butik op efter den anden. Butikkerne derude er i øvrigt helt vilde med dansk design og man kan virkelig finde mange forskellige og bekendte mærker.

Som sådan er der ikke nogle bestemte butikker, som jeg kan anbefale. Det bedste er vist, hvis man bare bruger et par timer på at gå rundt i området. Som sagt åbner der konstant nye ting og der er sikkert sket meget, siden jeg var der sidst.

Dog vil jeg lige nævnte at det også er i det område, at man finder American Apperals hovedkontor, hvor de også har en butik og et kæmpe outlet. Bare hvis man nu er til den slags.

Jeg kan klart anbefale at drikke kaffe og spise morgenmad på Black top-coffee, hvor de har nogle ret heftige avocado-madder 😉

OLYMPUS DIGITAL CAMERAArt District

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

img_7139Morgenmad fra Black top coffee

img_7155Black top coffee

img_7160Designbutik i Art District

img_7167Boghandler i Art District

Stanta Monica

Er man til sol, strand, shopping og rigtig Cali-vibe så er Santa Monica stedet. Faktisk overvejede vi først at bosætte os der, fordi det ligesom er stedet, som har det hele og et af de eneste steder i L.A hvor man faktisk kan gå fra det ene sted til det andet. Dog er hotelpriserne også skyhøje.

Standpromenaden er fantastisk at gå en lang tur ved og ikke mindst løbe en tur. Da jeg rejste rundt alene boede jeg på et HI Hostel på 2nd street. Standarden er fin og klassisk hostel-agtig, men beliggenheden er genial. På 3rd Street finder man noget så u-amerikansk som en gågade og den er fyldt med gode highstreetbutikker. Der kan man i hvert fald sagtens få en halv (eller hel) dag til at gå.

Jeg kan varmt anbefale at spise frokost på Simply Salad hvor man mixer sin egen salat og får den serveret i kæmpe skåle. SÅ lækkert og friskt.

Rejser man uden bil, så kan man også sagtens gå fra Santa Monica til Venice. Her skal man bare gå et par kilometer langs strandpromenaden.

Er man en vandhund og planlægger at bruge hele dagen i bølgerne, skal man lige huske på, at det er stillihavskysten vi snakker om og vandet er derfor pænt koldt. Jeg har været der i højsommeren og der var det altså lige en anelse for koldt til mig.

img_6716Santa Monica Pier

img_6743Farverige huse ved standen

img_6706Simply Salad

img_6709Gågaden i Santa Monica

img_6708

img_6830Det er både på standen ved Venice og i Santa Monica, at man finde de populære Baywatch-huse og man kan ikke rejse til L.A uden at få skudt et billede eller 10 sammen med dem. Men bare rolig, de er over det hele, så der er nok til alle 😉

img_6722

img_6732

img_6803

Venice Beach

Venice er et af de område, som først vandt mit hjerte på den seneste rejse. Før der, havde jeg kun været på standpromenaden og havde ærligt talt lidt svært ved at forstå hypen. Den er proppet med mennesker og der er rigtig god stemning. Men også lidt kaotisk, beskidt og en smule mærkeligt. Ingen cafèer eller spændende butikker. Kun kedelige turistbutikker og iskiosker.

Dog skulle det vise sig, at alt det gode ved Venice findes på gaderne lidt længere væk fra stranden. Især gaden Abbot Kinney er et must-see og noget, som jeg helt sikkert vil tjekke mere ud, næste gang jeg besøger L.A. Der er en lang lang gade, som består af det ene skønne butik efter den anden. Det er også her mange af de populære og instagram-venlige cafèer ligger. Bl.a den populære Butcher’s Daughter, som vi desværre ikke fik besøgt i denne omgang.

Derudover SKAL man smutte forbi de smukke smukke Venice Canales, hvis man er i området. Alle der har set Californication ved hvad jeg taler om. Det er her, at Hank og Becca altid går deres ture og får de gode snakke. Kort fortalt, så er det et lille nabolag, hvor gaderne er kanaler og husene er absurd misundelsesværdige. Der er frodigt, smukt og bare fuldstændig fantastisk. Hvis jeg skulle vælge èt sted at bo, i hele verden. Så skulle det være der.

img_6763Venice

img_6745En lille butik på Abbot Kinney

img_6784Venice Canales

Hollywood

Jeg vil ikke komme med en lang forklaring om, hvad Hollywood er for et område, for de fleste har nok hørt om det. Efter min mening, så er det heller ikke et af de steder, som har specielt meget at byde på. Besøger man L.A for første gang, så skal man naturligvis lige slå et smut forbi og kigge på alle stjernerne på Hollywood Boulevard, besøge Kodak Theatre, hvor man finde et godt udsyn til Hollywoodskiltet.

Derudover kan jeg faktisk godt anbefale at besøge en af de mange turistbutikker på Hollywood boulevard. Man kan finde et hav af sjove souvenirs og så har de et gigantisk udvalg af t-shirts med print og der er faktisk nogle ret cool af slagsen imellem.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAUdigten fra Kodak Theatre

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERAEt meget instragrammet skilt på en sidegade til Hollywood Boulevard

OLYMPUS DIGITAL CAMERAT-shirt-meakka på Hollywood Boulevard

Melrose Avenue

Melrose Avenue er en gade, som jeg klart vil anbefale at besøge. Den er mærkelig og øde, men kører man f. eks efter den meget meget populære pink væg ved Paul Smith-butikken, ender man i et ret skønt område.

Det vil være synd at sige, at det virmler med mennesker og hygge. Til gengæld der er virkelig mange seje butikker og flotte og meget L.A-agtige bygninger. Og igen, den populære pink væg. Alene den, gør det besøget værd 😉

Når man er færdig med at tage billeder ved den pink væg, kan jeg anbefale at gå et stykke længere ned af vejen hvor man finder Pali Hotel. WOW det er flot og mega hyggeligt. Vi spiste der ikke, da vi ikke var der på et spisetidspunkt, men vi fik trods alt en drink på deres terresse og kiggede naturligvis også menukortet igennem og det så slet ikke dumt ud.

img_6905

img_6902

img_6609Måske verdens mest Instagrammede væg. Den er altså lidt sjovt fænomen. Der er f. eks vagter som sidder og holder øje med, at man følger “fotoreglerne”. F. eks må man kun tage billeder med sin telefon og ikke kamera. Nok for at undgå, at alverdens modeserier og lookbooks pludselig ikke bliver skudt der 😉

Silver Lake

Silver lake er også et af de områder, som jeg først lærte at kende, da mine amerikanske venner viste mig rundt. Er man til en tilbagelænet boheme-agtig livstil, så er det stedet. Der er flippet, men totalt hyggeligt og man mærker hurtigt, at det er den unge kreative klasse, som bor derude.

Som med de fleste andre steder i L.A, skulle det være enormt dyrt, men det er ikke på den der Hollywood-måde. Mange af husene er af i træ og haverne er frodige og fyldt med grønne planter og palmer.

Det bedste man kan gøre i Silver Lake er egentlig bare at tage derud og hænge ud på en cafè og gå en tur i området. Det svømmer ikke med butikker, men på hovedgaden (sunset blvd) finder man en række hyggelige og sunde cafèer, samt lidt shopping. Der ligger bl.a en A.P.C og en ASOP lige ved siden af hinanden.

Kommer man forbi området, så kan jeg på det varmeste anbefale, at man smutter forbi Spice Station, som er lidt af et mekka for foodies. Det er en hel butik, proppet med alverdens krydderier. Man SKAL prøve deres trøffel salt. Det er noget af det lækreste jeg har smagt og den pose jeg købte for halvandet år siden, blev hurtigt spist. Under mit sidste besøg i L.A tog vi faktisk en Uber derud, udelukkende for at komme i Spice Station, så jeg kunne få min salt med hjem 😉

img_7050Silver lake

img_7049Besøger man Silver lake i weekenden, finder man helt sikkert flere forskellige loppemarkedet. Man kan helt sikkert gøre nogle gode fund, hvis man skal bedrømme det ud fra de typer som bor og hænger ud i området.

img_7053A.P.C i Silver Lake

img_7044Spice Station

img_7046Sunset Blvd i Siler Lake

Echo park

Noget siger mig, at Echo Park, er det af de lokales favorit-steder. I hvert fald når det kommer til at hænge ud i parker. Det er en forholdsvis lille park, men de gange jeg har været der været verdens hyggeligste stemning. Der er en stor sø og høje palmer over det hele og så langt øjet rækker, sidder folk på tæpper og hænger ud. Desuden er der den vildeste udsigt ud over L.A Downtown.

img_7136Echo Park

Andre gode ting, som man skal prøve og se

Beverly Hills hotel: Afgjort det vildeste, smukkeste og mest surrealistiske hotel, jeg nogensinde har besøgt. Alt er grønt og lyserødt, vanvittigt smukt og stedet lyser op af rigdom og det gode liv. I kan se meget mere her.

Chipotle: Eller det gælder faktisk de fleste steder i USA. Det er verdens bedst fast food, hvis I spørger mig. Konceptet er mexicansk mad, hvor man blander sin egen bowl eller burrito og alt smager helt fantastisk.

Bagels med cream cheese: Bare fordi noget så simpelt kan smage så godt. Det kan naturligvis købes på de fleste cafèer og kaffebarer.

Rodeo Drive: Også lidt af et must-see, når man nu er i L.A. Kort fortalt, så er det gaden med alle de dyreste butikker. Den er placeret i gåafsted fra Beverly Hills hotel, så de to ting, kan man sagtens se i samme omgang.

Griffith Observatory: Et udsigts-spot, som afgjort er en køretur værd. Her kan man se ud over hele L.A og få fornemmelsen af, hvor stor byen egentlig er. Desuden kan man også gå en tur ind og se planetariet og se udstillinger om stjerner og planeter.

img_6952Beverly Hills Hotel

img_6917

Godt at vide og tips og tricks

L.A er stor: Det er lidt af et klichè, men L.A ER virkelig stor, kæmpe stor og man skal på ingen måde forvente, at man kan nå at se hele byen på en uge. Jeg vil klart anbefale, at man ligger en plan over de områder, man gerne vil se.

L.A er dyr: Trist, men sandt. Det har selvfølgelig også noget at gøre med den dårlig dollar-kurs, men langt de fleste ting, er desværre dyrere end herhjemme. Det gælder både mad, vin, shopping, hoteller og kaffe.

Kan man overhovedet besøge L.A uden en bil? Ja, det kan man faktisk godt. De sidste to gange, jeg har været der, har jeg ikke haft bil. Det gør naturligvis besøget en smule mere kompliceret, men det kan godt lade sig gøre. Der er ikke mange steder, som indbyder til gåture, men man kan få en Uber over alt og lige dèt er faktisk en anelse billigere, end herhjemme.

Trafikken: Man skal lige huske at tage sin tålmodighed med og det gælder uanset om man har sin egen bil eller bruger Uber. Trafikken i L.A er ikke for sjov. Som sagt er byen stor og der kan sagtens være 20 km fra den ene bydel til den anden. Herhjemme vil sådan en køretur nok tage 20-30 minutter, men i L.A kan det hurtigt tage et par timer, fordi man bruger det meste af tiden på at sidde fast i bilkøer. Det er næsten umuligt at ankomme til en aftale på et bestemt tidpunkt.

Offentlig transport: Den er nærmest ikke-eksistrende. Der er naturligvis et hav af busruter og jeg har ladet mig fortælle, at de arbejder heftigt på at forbedre dem og gøre den dem attraktive, så den tunge trafik kan blive forbedret. Dog er det de færreste som benytter busserne og det var heller ikke noget, som vi gjorde os i. Dog er der åbnet en metrolinje – en rigtig metro, som kører fra Downtown til Santa Moncia. Turen tager ca. 40 minutter og koster kun omkring 2 dollars.

Klimaet: Åh, det er lækkert. Om vinteren er der mellem 15 og 20 grader og som sommeren mellem 25 og 35 grader. Det sjove med L.A er, at temperaturen kan variere enormt meget, fra bydel til bydel. Jo tættere man kommer på havet, jo koldere er det og jo tættere man kommer på The Valley (bjergene) jo varmere er det.

img_6935

 

MINIGUIDE TIL BRUXELLES

bruxelles1

Hvad

Jeg har efterhånden nævnt det rigtig mange gange herinde, men vi tager den lige èn gang til; Bruxelles er afgjort en af de mest undervurderede Europæiske storbyer, jeg nogensinde har besøgt. Forestil jer et lille mix af London, Berlin og Paris – så har I Bruxelles. Byen har så meget mere at byde på, end EU, domstole og parlamentsbygninger og der er smukke bygninger, fantastiske butikker og små cafèer over det hele. Der er seje, smukke smarte og inspirerende typer på alle gaderne og udvalget af butikker og spisesteder kan man bestemt heller ikke klage over.  Personligt vil jeg til en hver tid hellere tilbringe en weekend der, end i Berlin.

Hvordan

Som jeg også beskrev i min guide til Antwerpen, så fløj vi til Bruxelles med Brussels airline. Turen fra København tager ca. 1 time og 15 minutter og det er super nemt at komme fra lufthavnen og ind til centrum af Bruxelles. Det tager ikke mere end 20 minutter med tog. Hvis man søger lidt på Momondo, kan man snildt finde flybilltter til omkring 1200 kr. retur.

bruxelles3

Hotel

Så vidt jeg er informeret, har Bruxelles helt enormt mange hoteller pga. alle de EU-relaterede ting, der er dernede. Jeg kan også mindes at være blevet fortalt, at mange af dem er meget billige i weekenderne, fordi fordi alle politik og EU-typerne jo oftest ikke arbejder og tager på forretningsrejser der.

På vores tur boede vi på et af de mest fantastiske hoteller, jeg nogensinde har boet på. Jeg havde faktisk ikke de store forventninger inden vores ankomst, fordi det var beskrevet som et Bed & Breakfast. Stedet hedder Druum og består af 6 forskellige værelser, som hvert er indrettet af forskellige kunstnere, med forskellige historier. Her snakker vi altså kunst på den der måde, hvor man bliver totalt inspireret og får lyst til at ændre alt ved sit eget hjem. Der var simpelthen så pænt over det hele, at jeg slet ikke kunne lade være med at tage billeder og snappe konstant 😉 Morgenmaden er også inkluderet og den spiser man ved et langbord i køkkenet, sammen med de øvrige gæster. Den er simpel, men der mangler bestemt ikke noget. Jeg vil til enhver tid anbefale at bo der, hvis man overvejer en lille Bruxelles-tur. Desuden er det også placeret i gåafstand til de bedste butikker og hyggeligste cafèer. I kan se flere billeder og læse meget mere HER.

Godt at vide

  • Hvis man er en lille smule frankofil, så er Bruxelles det helt rigtige sted at rejse hen. De taler primært fransk og byen minder, som sagt, på rigtig mange måder om Paris.
  • Ligesom Antwerpen har Bruxelles en meget overskuelig størrelse og man kan snildt gå rundt til det meste i Centrum. Faktisk brugte vi slet ikke deres offentlige transport, da vi var der.
  • Priserne på mad og drikke er rigtig gode og noget lavere end herhjemme.
  • Bruxelles er ligger i det nordlige Belgien, som også kaldes Flandern. Det er tæt på mange andre byer så som Paris, London og Amsterdam og ikke mindst Antwerpen, som kun er 40 minutter væk i tog.

bruxelles2

Shopping

Byen er altså lidt af et shoppemekka og personligt synes jeg faktisk, at den har endnu mere at byde på end Antwerpen, som ellers er kendt som værende lidt af en mode-metropol. Som sagt er der rigtige mange franske referencer og det gælder naturligvis også når det kommer til shopping – og hvem vil ikke gerne shoppe på den franske måde?

  • Rue Nueve: Bruxelles’ svar på strøget og den gade hvor man finder alle de store kæder som Zara, Mango, Primark, H&M, Pullandbear og jeg kunne blive ved.
  • Rue Antoine Dansaert: En gade, som man bliver nødt til at besøge. Det er nok det område, som man vil kalde for “fashion district” og er her man finde butikker som A.P.C, Zadig & Voltaire, Filippa K og en masse andre lækre brands. Desuden er det også her man finder de lækreste high end second-hand-butikker.
  • Brandy Melville (Rue Auguste Orts 19): Første gang jeg stiftede bekendtskab med Brandy Melville, var da jeg rejste rundt i Californien sidste sommer og siden har jeg haft et ret godt øje til butikken. Nu er den begyndt at åbne butikker rundt omkring i Europa og hurra for det. Deres varemærke er t-shirts med print på brystet og den slags ved I jo godt hvor glad jeg er for. De har naturligvis også en butik i Bruxelles og den er placeret i området omkring Antonie Dansaert, hvor man også finder alle de andre design-butikker.

bruxelles4

Dining

Nu tilbragte vi, som sagt, kun to dage i byen og derfor er det naturligvis begrænset, hvor meget vi nåede at udforske på madfronten. Dog kan jeg med sikkerhed sige, at Bruxelles har rigtig meget at byde på. Der er cafèer og restauranter over det hele og der er uden tvivl noget for enhver smag. Mange cafèer serverer de klassiske belgiske vafler og det samme kan man sige om pomfritter, som Belgien også er kendt for. Desuden er Belgien også lidt af et paradis, for alle os, som er glade for øl. Det er noget de går endnu mere op i, end vi gør i Danmark og mange barer har et kæmpe stort udvalg.

Vi nåede kun at få to restaurantoplevelser, men begge oplevelser var ualmindelig gode, så I skal naturligvis ikke snydes for en anbefaling:

  • Le Selecto: Den hyggeligste restaurant, hvor stemningen er ret fantastisk og meget fransk bistro-agtig. Menukortet er simpelt, men er er helt sikker noget for enhver smag. De har få pladser, hvor man sidder i køkkenet og spiser og det vil jeg klart anbefale, hvis man får muligheden for det. Det var totalt hyggeligt at følge med i hvad kokkene laver og desuden var de super søde og meget snaksalige.
  • Taverne Du Dassage: Okay, her snakker vi virkelig fransk bistro-agtig stemning og nok noget af det mest autentiske, jeg længe har oplevet. Selve restauranten består et kæmpe stort og prop-fyldt rum, hvor samtlige af tjenerne er mænd over 50 år. Maden er klassiske kødretter, pomfritter og bearnaise. Portionerne er enorme og betjeningen er i top. Den er placeret i et meget turistet område og ser ikke ud af meget udefra. Det ændrer sig heldigvis, så snart man træder ind. Kæmpe anbefaling herfra.

Bruxelles får mine største anbefalinger og lov mig lige at overvej at rejse derned, næste gang I skal på storbyrejse <3

MINIGUIDE TIL ANTWERPEN

I har nok bemærket, at jeg tilbragte fem dage i Belgien i sidste uge og jeg fik vist også nævnt et par gange, hvor godt jeg synes om landet og det’s fine byer. Vi var både i Antwerpen og Bruxelles og begge byer har simpelthen så meget at byde på. Jeg forstår slet ikke, at der ikke flere, som tager på små weekendture derned. Personligt synes jeg, at de har meget mere at byde på en f. eks Berlin. Vi startede rejsen i Antwerpen, så det skal det handle om i dag. Vi tilbragte to dage i byen, så det er naturligivs begrænset, hvor mange gode tips og tricks jeg har at dele, men I skal da ikke snydes for en lille guide <3
antwerpen

Hvordan

Vi fløj derned med Bruxelles Airlines og det tager ca. kun 1 time og 15 minutter. De fleste flyselskaber har ruter derned og man kan sagtens komme afsted, for omkring 1200 kr. retur. Det kan man evt. tjekke ud henne hos Momondo.

Hvis man gerne vil til Antwerpen, så skal man faktisk flyve til Bruxelles, men de ligger enormt tæt på hinanden. Fra Bruxelles lufthavn tager det ca. 45 min i tog til Antwerpen.

Hvor

Antwerpen ligger, ligesom Bruxelles, i det nordlige Belgien – også kaldet Flanderen. Sammen med byen Gent (som jeg faktisk også har besøgt tidligere) og Bruxelles er den en del af Flanderens tre største byer. Af de tre, er Antwerpen klart den ny, som har mest fokus på mode. Det fornemmer man hurtigt når man er der. De har bl.a et kæmpe fashion museum og så har de jo også deres Antwerp Six, som de er meget stolte af.

Hotel

Faktisk var det ikke et hotel, vi boede bo. Jeg vil nok nærmere kalde det for små lejligheder. De Hedder Room National og kunne det de skulle. Det bedste ved at bo her var, at de ligger i et fantastisk område, hvor der både er de sejeste butikker og spisesteder lige rundt om hjørnet.

Godt at vide

  • Antwerpen er PÆN. Der er fine facader, pastelfarvede døre og hyggelige fortovscafèer over det hele.
  • Byen har en meget overskuelig størrelse. Man kan sagtens gå til det meste og som de selv siger, så er der aldrig noget, der ligger langt væk.
  • Priserne på mad og drikke er meget overkommelige og faktisk en del lavere end, herhjemme.

shopping

Næste gang I skal på en shoppingtur til en europæisk storby, så lov mig at overveje Antwerpen. For det første har den alle de klassiske highstreetbutikker så som Mango, Zara, H&M, Forever21 og en del andre, som ikke findes i Danmark. Derudover er der også et hav af små designbutikker, som både sælger interiør og tøj. Vi kunne snildt have brugt flere dage på at udforske den del af byen og jeg føler faktisk, at jeg kun lige fik set toppen af isbjerget. Heldigvis fik vi dog opdaget nogle rigtig fine små butikker:

  • Sissy-Boy: En virkelig skøn butik, som lå lige ved vores lejlighed. Den er en god blanding af tøj og interiør. Det er især deres interiør-del, som gør den et besøg værd. De har et hav af fine nips og notesbøger og priserne er rigtig fine.
  • Rosier41: Antwerpen har virkelig mange luksus-secondhand-butikker og det her er klart min favorit. Jeg opdagede den sidste gang jeg besøgte byen, hvor jeg faktisk også købte denne Isabel Marant-kjole. De har ting fra de fleste high-end mærker og det smarte er, at det er inddelt efter designere på stativerne, så det er en af de meget overskuelige secondhand-butikker.
  • SCOOP store: En butik, som udelukkende forhandler ting og sager fra opkommende designere. Den er bestemt et besøg værd og man vil helt sikkert kunne finde noget godt og noget nyt, som man ikke har set før.
  • Hospital Fashion: En rigtig fin butik, som forhandler en masse forskellige brands, hvor man kender til de fleste. Udvalget er rigtig fint her.

Hightstreetshopping: Personligt er jeg også ret vild med highstreetshopping og som sagt, har Antwerpen også en del at byde på, på den front. Alle butikkerne ligge forholdsvis tæt på hinanden og jeg vil anbefale, at man bare går en tur ned af deres gågade, som hedder Meir.

Desuden gør Antwerpen rigtig meget for dem, som kommer og besøger byen for modens og shoppingens skyld. Jeg kan varmt anbefale at bruge deres hjemmeside, Fashion In Antwerp.

mad

Noget af det, jeg huskede bedst fra min første rejse til Belgien, var alt det fantastiske mad, man kunne få dernede. Her snakker vi meget mere end vaffler, selvom det selvfølgelig heller ikke er en dårlig ting 🙂

Både Antwerpen og Bruxelles kan sammenlignes med Paris på den front. Der ligge fine fortovscafèer over det hele og hyggelige barer mangler de heller ikke. Igen, så nåede vi naturligvis ikke at prøve så meget forskelligt, men et par steder blev det selvfølgelig til og de var alle enormt gode.

  • Le Pain Quotidien: Her har vi selvfølgelig at gøre med en kæde, som efterhånden findes i det fleste større byer. Jeg undrer mig stadig over, at den ikke er åbnet i København. Menuerne skifter heldigvis fra land til land og den de har i Antwerpen, kan man bestemt ikke klage over. Vi spiste morgenmad der, begge dage og alt jeg fik, smagte herligt. Udvalget er enormt og man kan både få de klassiske tunge (æg og bacon) retter og de lidt mere lette med frugt og yoghurt. Derudover skal man jo slet ikke undervurdere deres brød.
  • RAS: Her spiste vi den første aften og det var et helt perfekt sted, når man havde været på farten en hel dag. Der var den bedste akustik, jeg længe har oplevet og i det hele taget, var der bare en skøn skøn atmosfære. Det er en forholdsvis ny restaurant og det bærer indretningen og præg af. Den ligger helt ud til vandet, så når der ikke er mørkt så er udsigten også fantastisk. Maden er god, ikke noget sådan helt vild, men god. Der er alt fra salater til almindelige kødretter.
  • MÒN: Her spiste vi den anden aften og det var muligvis det bedste måltid, jeg fik hele rejsen. De skulle vist være ret kendte for deres kødretter og hvis man vil have et bord, skulle man være ude i rigtig god tid. Jeg fik deres Thai beef salad (yes, sådan en havde de også) og det var en af de bedste, jeg længe har haft. Stemningen derinde er SÅ hyggelig og det er klart et sted, jeg helt sikkert skal tilbage til, næste gang jeg besøger Antwerpen.

Der kommer naturligvis også en miniguide til Bruxelles i den nærmeste fremtid <3