TRAVELING ALONE #2

img_0800

Dag 4

Dag 4 var en rigtig god en af slagsen. Jeg slog øjnene op efter endnu en god nattesøvn og som noget af det første, tjekker jeg min mail. Der er tikket en mail ind fra Pernille, en sød læser, som havde læst lidt om mit uheld på bloggen. Tilfældigvis er hun også i Canggu og har været her i lang tid. Hun skriver bl.a, at jeg bare skal sige til, hvis jeg havde lyst til at mødes. Det blev naturligvis et kæmpe JA fra mig. Vi får hurtigt aftalt at hun henter mig på sin scooter kl. 17.30. Hvor heldig kan man være?

Efter en meget rolig dag, trænger min krop til at blive rørt og lave noget aktivt. Jeg vil SÅ gerne løbe en tur, men som sagt er vejene umulige at opholde sig på, med mindre man har en scooter eller en bil. Jeg giver ikke op, så jeg beslutter mig for at hoppe i løbetøjet og gå på jagt efter en rolig vej. Sådan finder jeg heldigvis og det lykkes mig at løbe omkring 5 km. WIN.

Efter min løbetur svømmer jeg lidt i poolen, hoppet i tøjet og sætter mig op på den lokale cafè, hvor jeg spiser min daglige smoothie bowl og arbejder et par timer. Derefter går jeg tilbage til Villaen, hvor jeg faktisk bruger det meste af dagen. Jeg har fundet en rytme, som jeg ret godt kan lide; en time foran computeren, 45 minutter ved poolen med en bog, en time foran computeren og 45 min ved poolen – on repeat.

Sidst på eftermiddagen hopper jeg i bad og finder sommerkjolen frem. Kl. 17.30 henter Pernille mig og vi kører hen på det hotel, hvor hun bor. Her møder vi hendes veninde, som er på rundrejse i hele verden og som nu er nået til Bali.

Vi går ned på Old Mans, som vist nok er det sted man hænger ud, i Canggu. Vi drikker 3 øl og hygger totalt meget. Senere bestiller vi noget mad og hygger videre. I Canggu er det vist sådan, at der ligesom er èn bestemt fest på èn bestemt klub hver aften. Den aften var et sted, som lå en lille scooter-tur væk, men vi beslutter os for at kaster os ud i det.

Festen er centreret omkring en skater-rampe, hvor 9-10 forskellige skater-typer skiftes til at vise hvad de kan. En ret genial ting at samles om, egentlig. Folk er smukke, unge, solbrune og glade. Man kan næsten ikke være andet, når man er på Bali.

Pernille har været her i lang tid og hun ved en hulens masse og øen og kulturen. Jeg bliver SÅ meget klogere på alt og ikke mindst endnu mere fascineret af hvad der er sket med Bali i løbet af de sidste par år og hvorfor det pludselig er blevet det sted, hvor alle vil og tager til.

Ved 1-tiden smutter vi hjem og jeg bliver sat af ved min villa. Det var en dejlig dag og jeg falder i søvn før jeg har lagt mig i sengen.

Dag 5

Dagen som faktisk ikke er hvilken som helst dag. Kort sagt, så er det min fødselsdag og egentlig heller ikke hvilken som helst fødselsdag. Jeg fylder 30 år (TREDIVE ÅR). Jeg har vist nævnt det herinde et par gange; jeg er ikke det store fødselsdagsmenneske og det har jeg faktisk ikke været siden jeg var barn. Jeg har svært ved at sætte en finger på hvad det præcis skyldes, men det er nok en kombination af lidt for meget opmærksomhed, store forventninger der aldrig bliver indfriet og efter de 25 så stopper man også med at mærke glæden ved at blive ældre 😉

Da jeg besluttede mig for at tage på den her rejse, så var det vigtigste for mig, at jeg ville være afsted på min fødselsdag. Jeg havde ingen intentioner om at holde noget derhjemme og så tænkte jeg bare, at det ville være lidt sjovere at fejre den med en kold øl på en stand på Bali end på en helt almindelig onsdag hjemme på Nørrebro. Sådan blev det heldigvis også.

Jeg gør ikke det store ud af dagen – det var jo ligesom meningen med det hele. Da jeg står op løber jeg en tur, svømmer lidt i poolen og går op på min sædvanlige morgenmadscafè og spiser en smoothie bowl. Lige i dag, bestiller jeg ekstra granola on the side 😉

Resten af formiddagen bruger jeg på at arbejde derhjemme og filosofere lidt over livet. Jeg er i godt humør, heldigvis, for jeg må indrømme, at jeg måske havde frygtet at jeg ville blive ked af det over at være alene på min fødselsdag, langt væk fra min familie. Men jeg havde det faktisk rigtig godt med det.

Ved middagstid hoppede jeg på en taxa og kørte tilbage til den skadestue, hvor jeg blev behandlet under min ulykke. De havde givet mig besked på at komme tilbage efter 3 dage og få skiftet min bandage. Alt så heldigvis fint ud og det tager det tager ikke mere end 10 minutter.

Jeg beslutter mig for at gå tilbage til min villa og det tager ca. en lille time. Da jeg kommer tilbage ringer Rikke og fortæller, at hun hun har fixet min flybillet, så jeg kan rejse til Singapore på om fredagen. 5 dag tidligere end planlagt. Det var bestemt ikke nemt at ændre den, men sej og stædig som hun er, så virkede det åbentbart at møde op på deres hovedkontor og spille “min ven er kommet ret slemt til skade-kortet”. Jeg takkede hende af hele mit hjerte og blev endnu mere taknemmelig over at have hende i mit liv.

Senere mindede jeg hende om, at det jo egentlig var min fødselsdag. Rikke ved udemærket godt, at jeg ikke orker det og at der er en grund til, at jeg f. eks ikke har den på Facebook. Det var hun ligeglad med, så hun klistrer min facebookvæg til med en ret sød hilsen og jeg bliver alligevel lidt varm om hjertet. Vi har ret mange venner tilfælles på Facebook, så fødselsdagshilsnerne begyndte naturligvis at vælte ind derefter 😉

Om eftermiddagen arbejder jeg lidt mere og skriver igen sammen med Pernille og vi aftaler, at vi også skulle hænge ud i aften. Jeg besluttet mig for at fortælle, at det er min fødselsdag, for det vil ærligt talt være lidt akavet, hvis de skulle læse det her på bloggen senere eller se det på insta. Kort sagt, så virker det til at være umuligt at flygte fra sin fødselsdag. Pernille skriver, at vi selvfølgelig skal fejre det og at der er en ret god fest om aftenen. Den slags siger jeg aldrig nej til.

Pernilles veninde, Josephine, henter mig kl. 18 og så kører vi ned til deres villa, hvor vi drikker et par øl og hygger. Vi spiser middag på en cafè tæt på og maden er selvfølgelig helt fantastisk. Efterfølgende går vi ned til Old Mans, hvor vi også var aftenen forinden. I dag er det her, at festen foregår.

Der var allerede godt gang i den da vi kom og jeg får hurtigt optur over musikken, de spiller på dansegulvet. Vi danser, drikker flere øl, danser, gå ned på stranden, danser igen, sætter os og snakker, spiser en grillet majs, drikker vand, danser, drikker cola, danser og et par timer efter midnat, beslutter vi os for at kalde det en aften og Pernille kører mig hjem på sin scooter.

Det var en god fødselsdag.

REJSETANKER #3

I skrivende stund befinder jeg mig i Singapore lufthavn og foran mig venter en lille flyvetur på godt 12 timer. Kryds lige fingre for, at jeg kan sove og at min sidemakker ikke er irriterende 😉 Min plan er at drikke mig småfuld i hvidvin og satse på at det hjælper lidt på det der med søvnen. De sidste tre uger har været nogle af de bedste i mit liv og jeg er SÅ glad for, at jeg kastede mig ud i det her eventyr.

Det har også været helt fantastisk at have jer med på sidelinjen og i de lidt mere ensomme perioder, har det gjort, at jeg ikke har følt mig helt så alene. Jeg er også enormt taknemmelig over, at I har hængt i og ikke er blevet trætte af rejse-indlæg, sol og palmer. Mine besøgstal er steget en del imens jeg har været herude og det havde jeg på ingen måde forventet.

 Jeg har stadig masser af materiale at dele med jer og jeg kommer også til at opdatere min store Bali-guide, for jeg er naturligvis blevet meget klogere på det lille paradis. Derudover satser jeg også på at jeg laver en lille guide med tips og tricks til at rejse alene. Det er I nemlig en del der spørger indtil.

Her kommer den sidste omgang rejsetanker, som mere eller mindre bare består af tanker og observationer jeg har gjort mig den sidste uge.

Vi ses på den anden side <3

img_0171

1. HVORFOR går der altid mellem 10 og 20 minutter inden de åbner dørene i et fly. Man står bare der og venter og venter og venter – også selvom man har hørt at flyet er koblet til den der tunnel man går igennem. Jeg ved godt, at de ikke holder folk hen for sjov, men jeg gad egentlig bare godt at vide, hvad pokker det er man venter på?

2. Billeder på Tripadvisor. Fair nok, at de ikke har et instragramfilter og at afsenderne ikke har stået oppe på stolene for at få den rigtige vinkel og medbragt kunstigt lys og alt det der. Det forventer jeg ikke. Men 60% af billederne derinde er så dårlige, at man skulle tro at det handlede om at få det grimmeste skud.

3. Hvorfor har Netflix eller HBO ikke teamet op med flyselskaberne om at står for underholdningen?

4. Og hvorfor står lækre og sunde fødevarekæder ikke i kø for at stå for maden?

5. Nu har jeg boet i et tropisk klima i en lille måned og jeg altså bare konstatere, at det øger livskvaliteten. Det der med at klæde sig på om morgenen, er simpelthen en fest. Vil jeg have en lille sommerkjole på? Eller shorts og en tanktop?

6. En af de ting, som jeg savner aller mest ved Danmark, er noget så simpelt som at kunne betale med et Dankort. Det kan man naturligvis også hernede, men man skal bare forberede sig på, at det tager omkring 10 minutter og du skal både taste din pinkode og skrive under på 3 kvitteringer og venter på, at maskinen udskriver 3 kopier af kvitteringen til dig.

7. At have venner der bor i udlandet, er noget af det bedste jeg ved. Man får set nye steder på nogle helt andre måder og man opdager helt sikkert ting, som man aldrig villle have opdaget, hvis man var en “almindelig” turist.

8. Ude godt, men hjemme bedst. Ih hvor jeg dog glæder mig til at vågne op i min egen seng og til at se mine venner, søster, mor, far, svoger og ikke mindst mine to nevøer igen.

POSTKORT FRA SINGAPORE

img_0975

Min sidste dag i Asien-land er i fuld gang og det er slet ikke til at forstå. Jeg glæder mig selvfølgelig til at komme hjem, men jeg har faktisk også lidt svært ved at tage afsked. Det har simpelthen været en helt fantastisk rejse. Intet mindre.

Derudover er jeg også bare super duper glad for, at jeg valgte at tage tidligere til Singapore end planlagt. Det har været så skønt at få lov til at tilbringe en masse kvalitetstid med Rikke og så bliver jeg også mere og mere forelsket i selve byen. Man hører ofte, at alt herude er dyrt og besværligt og at reglerne er strenge og dumme. Her èr lidt besværligt og mange ting èr dyre (især når man kommer direkte fra Bali) men der er bestemt også undtagelser. Der er et hav af små butikker, som sælger skøre og mærkelige ting, der er områder med restauranter, hvor folk sidder udendørs og både ryger og drikker. Byen har mere eller mindre det hele.

Her får I lige et par stemningsbilleder fra de sidste par dage. Jeg ved ikke helt, om jeg når at tjekke ind igen inden jeg rejser, men ellers ses vi bare på den anden side.

Rigtig god onsdag til jer <3

img_1113

img_1010

img_0972

img_0979

img_1068

img_0977

img_1112

img_1118

LYSERØDE SANDALER OG DE SIDSTE DAGE I ASIEN

img_1210Reklamelinks: Dress: Mads Nørgaard Sandals: Pieces (HERE) Bag: A.P.C (HERE) Straw bag: ASOS (HERE)

Indlægget er sponsoreret af Pieces

Hola chicas og glædelig tirsdag eftermiddag <3 Håber jeres dag har været rar og ikke alt for tirsdags-agtig. Her i Singa Dinga er vi 6 timer foran, så det er efterhånden ved at være sengetid. I morgen sætter jeg kursen mod København og på den ene side, så er det slet ikke til at forstå, at det allerede er tid og på den anden side, så føles det som om, at jeg har været på farten i evigheder.

Jeg glæder mig naturligvis til at komme hjem og til at se alle mine venner og min familie igen, men hvis jeg skal være helt ærlig, så kunne jeg sagtens klare et par uger til. Jeg har virkelig haft det skønt, trods udfordinger og hul i hovedet. Det er i hvert fald ikke sidste gang at jeg tager på sådan en tur, det er sikkert og vidst. Heldigvis rejser jeg først sent i morgen aften, så jeg har hele onsdagen til at få det sidste af Singapore med.

Billederne her er fra tidligere i dag, hvor jeg bl.a var hoppet i mine elskede sandaler fra Pieces. Er de ikke fine?? Jeg elsker dem selvfølgelig fordi de er lyserøde, men derudover er det også helt fantastiske at have på. De var helt nye, da jeg pakkede dem i min kuffert for 3 uger siden og jeg var faktisk lidt nervøs for, om de ville gnave eller give mig vabler. Men der har ikke været det mindste problem. Nu overvejer jeg lidt om jeg skal være hurtig og klikke de her hjem, så de kan komme med på min næste rejse i begyndelsen af Maj.

Kan I have en skøn aften derude <3

img_1154

img_1167

img_1153

img_1193

TRAVELING ALONE #1

Nogle af jer husker måske, at jeg i begyndelsen af min rejste, fortalte lidt om, at tingene havde taget en drejning og at jeg ikke kom til at være helt så alene, som jeg havde planlagt til at starte med.  Derfor ville der heller ikke komme en decideret rejsedagbog.

Det gav rigtig god mening. Lige indtil den dag, hvor jeg havde sendt Julie i lufthavnen og pludselig sad helt palle på den anden side af kloden. Langt væk fra alt hvad der var trygt og bekendt. Dèr følte jeg, at jeg nærmest blev nødt til at skrive mine tanker og følelser ned og hvis jeg fik lyst til at dele det med jer senere, så kunne jeg naturligvis bare gøre det.

Det fik jeg heldigvis 🙂 Jeg har delt dagbogen op i dage og over den ene uge, hvor jeg var alene. De er blevet en anelse lange, så vi tager lige et par dage ad gangen. Her kommer de første <3

dagbog1

Dag 1

Mine første timer alene er gået og i skrivende stund føles det en smule mærkeligt. Men også lidt godt. Min morgen startede i Ubud, hvor jeg har tilbragt de sidste 3 dage sammen med min veninde, Julie. Inden Ubud var vi Seminyak og på Gili-øerne. Jeg havde en klump i halsen da jeg skulle sig farvel, for vi har haft det intet mindre end helt fantastisk. Det er slet ikke til at forstå, hvordan man kan finde sådan en god rejsemakker.

Efter at have sat Julie af i lufthavnen, kørte min chauffør mig til Canggu, hvor jeg har booket mig ind i et slags kvinde-kollektiv, den næste uge. Jeg har været her i et par timer og føler allerede at her er rart. Der bor vist omkring 6-8 kvinder i alt og så vidt jeg kan forstå, er vi alle solo-rejsende. Pt. har jeg dog kun mødt ejeren, Malaika, som virker rigtig sød og som er en af de der gude-smukke-boheme-yoga-agtige typer. Min mavefornemmelse er god, selvom jeg også er spændt på at se, hvad det egentlig er for noget.

På en måde kører tankerne rundt oppe i hovedet, for at finde ud af hvad jeg skal lave og hvad jeg skal få tiden til at gå med og på en anden måde, så føler jeg mig helt rolig, for meningen med opholdet her, var netop at få ro og fred til at komme i dybden med en masse arbejde og bare få tænkt lidt og bare være til. Håber det giver mening?

Lige om lidt hopper jeg i bad, for verdens bedste Ricky er nemlig stadig på Bali og i aften skal jeg mødes med hende, M og lille Bella. Derefter har jeg 10 dage, hvor jeg ikke skal se nogen jeg kender og balancere mellem ro og oplevelser.

Dag 2

Dag 2 var dagen hvor min ulykke skete. Og hvor alt muligt andet også skete. Det kan I læse meget mere om lige her.

dagbog2

Dag 3

Nu er dagen snart gået på hæld og jeg sidder på mit værelse og er klar til at hoppe i seng. Egentlig havde jeg forventet, at det vil blive en lidt hård dag, oven på gårsdagens oplevelser og jeg frygtede at jeg ville have hjemve og at min kærlighed til Bali ville blive væsentlig mindre. Men sådan endte det faktisk slet ikke.

Da jeg vågnede var jeg i forholdsvis godt humør. Jeg havde sovet rigtig fint og var egentlig også lettet over at vågne – i det hele taget. Derudover havde jeg stadig ingen smerter, hvilket bare var et kæmpe win. Alle andre dage hernede, har jeg startet med en løbe eller svømmetur, men det droppede jeg i dag. Jeg var trods alt lige blevet syet i hovedet og jeg er færdig med at lege med skæbnen.

Jeg stod op og hoppede i min silkekimono, tog min computer under armen og gik ned på den lokale café, hvor jeg fik en god morgenmad og en stor iskaffe. Jeg blev hængende i et par timer, arbejdede lidt og tænkte over situationen.

Da jeg kom tilbage til villaen ringede jeg til Ricky. Da vi var ude og spise på dag 1 foreslog hun, at jeg skulle komme til Singapore nogle dage tidligere end planlagt. I følge den oprindelige plan, skulle jeg tilbringe et døgn i Singa, i forbindelse med min hjemrejse. Mine sidste tre dage på Bali havde jeg endnu ikke planlagt, så jeg synes jo, at det var en glimrende idè. Jeg havde heller ikke troet, at det ville blive et specielt stort problem at udeblive fra mit første fly fra Bali til Singa og så bare benytte min rejse fra Singa til København. Men den går åbentbart ikke. Man SKAL bruge hele rejsen før det gælder.

Men sådan spiller Ricky, så derfor snakkede vi lige sammen og hun lavede en plan. Hun lovede mig, at hun ville troppe op på Singapore Airlines’ hovedkontor den efterfølgende dag og gøre sit bedste. Jeg var virkelig taknemmelig. Den kvinde rummer så meget overskud og kærlighed til andre mennesker.

Eftermiddagen tilbringer jeg i min villa, hvor jeg falder i snak med nogle af de andre kvinder. De er søde, men også lidt skøre og meget anderledes end mig. De er alle forholdsvis spirituelle. En af dem spiller hele tiden på en tromme, mens hun går rundt om poolen og synger. Samtidig er de alle sammen nøgne, eller i hvert fald topløse og jeg begynder at føle mig en smule akavet og tilpakket i min bikini. Men jeg beholder den på.

Vi taler om løst og fast og om hvad der har fået os til Bali og hvad vi skal efterfølgende på vores rejser og den slags. Det er egentlig super hyggeligt og mit humør bliver bare bedre og bedre. Også fordi jeg fortæller dem om min ulykke og de er alle totalt kærlige og omsorgsfulde.

Senere går flere af dem ud og spiser frokost, men jeg beslutter mig for at blive og få lidt ro. Min appetit er heller ikke specielt stor i varmen. Huset jeg bor i er forholdsvis stort, men jeg har aldrig fået en rundvisning. Mit værelse er i stueetagen. Os der bor der, er “short-term-visitors”. På 1. salen bor “long-term-visitors” og oppe på 2. sal bor Malaika, som er hende, der har egendommen. Aka – chefen.

Nu hvor jeg alligevel er alene, beslutter jeg mig for at udforske huset lidt. Jeg går rundt i alle rummene og kigger mig omkring. På en måde er det et af de mest fantastiske steder, jeg længe har boet og på en anden måde, føles det ret fjernt fra hvad jeg normalt ville vælge at bo i.

Jeg bevæger mig op på 2. salen. Malaika var taget til Singapore, så jeg turde godt. I en af sengene ligger en af de franske kvinder (hende med trommen) og sover. Helt nøgen, selvfølgelig og jeg kunne ikke lade være med at bemærke, at hun havde rigtig (RIGTIG) meget hår, alle de steder, hvor kvinder nu engang har hår. Det har jeg ikke det fjerneste problem med. Folk må også være ligeså nøgne som de har lyst til, i mit selskab. Alligvel skyndte jeg mig væk, for på en måde følte jeg lidt, at jeg havde overskredet hendes grænser, ved at gå op et sted, hvor jeg jo egentlig ikke hørte til. Senere svømmede hun nøgen rundt i poolen, så der indså jeg, at det havde jeg nok egentlig ikke.

Kort tid efter er der en ny pige, som tjekker ind i Villaen. Hun er fra Canada og er totalt snaksaglig. Derfor falder vi hurtigt i snak og vi beslutter os for at mødes igen senere og tage ud og spise sammen.

Jeg havde stadig lidt ondt af mig selv oven på ulykken, så jeg beslutter mig for at gøre noget ekstra godt. Villaens nabo er en skønhedssalon, som bl.a laver gellack. Det går jeg over og får. Negle-damen er noget at det sødeste, jeg længe har mødt og også her bliver jeg kun mødt af kærlighed og omsorg. Jeg elsker allerede Bali igen og kommer mere og mere oven på.

Da mine negle er færdige og finere end de længe har været, går jeg tilbage til Villaen. Jeg sætter mig på terressen med en kold øl og kort tid efter kommer den canadiske pige og joiner. Vi snakker om løst og fast og hun er bare super sød.

Pludselig får hun nævnt i en sætning, at hun er 19 år (NITTEN ÅR). Jeg bliver faktisk en anelse overrasket, for jeg kunne jo være hendes mor. Eller næsten da. Meget unge mor. I ved hvad jeg mener. Jeg er i hvert fald for gammel til at være hendes storesøster 😉 Eller måske ikke helt? Det korte af det lange er, at hun er ung. Meget ung.

Jeg tænker skidt pyt, for hun var jo sød. Måske bliver hun ikke min bedste veninde, men hun var sød. Derudover var hun også Veganer og Yogi – ligesom alle andre på Bali. Så vi googler os frem til den nærmeste veganske restaurant (som på ingen måde er svære at finde hernede) Der går vi hen, spiser og snakker videre. Jeg bestiller to retter, hun bestiller en. Jeg bestiller en øl. En stor øl. Hun har medbragt vand i sin flaske.

Ved 22-tiden er vi tilbage i Villaen og vi siger go’nat. Så nu sidder jeg her, i skrivende stund og er egentlig bare træt og ret glad for, at dagen blev langt bedre, end jeg havde turde håbe på.

Older posts