I går da jeg skulle skrive det her indlæg, kom jeg til at tænke over en lille ting, som jeg lige vil dele med jer. Hele teksten handler egentlig bare om hvad jeg lavede dagen forinden, som bl. a var at drikke kaffe og øl med mine veninder. Et eller andet sted er det jo helt ligegyldigt og uinteressant for jer, men på det anden side gør jeg det fordi jeg godt selv kan lide at læse den slags på blogs, og fordi jeg kan mærke at i godt kan lide når jeg åbner lidt op for det personlige.
Det svære er bare det der med at finde grænsen. Ofte har jeg egentlig lyst til at åbne op og vise billeder fra min hverdag. Af mine veninder, de ting jeg spiser, de ting jeg ser osv. Samtidig skal jeg også huske at være til stede i livet og ikke konstant tænke på at dokumentere de ting jeg ser og oplever. Jeg føler egentlig heller ikke at det, på noget tidspunkt, har været et problem for mig. Nok mere, at det for jer, kan blive en lang og kedelig omgang pladder at høre om mine kaffeaftaler fordi det hverken bliver gjort fuldt ud eller slet ikke. Det er egentlig ikke fordi jeg, med det her indlæg, vil sige at jeg laver stilen om eller noget, nok nærmere bare give mine tanker omkring den her privat/offentlig ting til kende. Set med min øjne, er det en af de aller største udfordring som blogger. Det er så stor en del af ens liv og man vil så gerne have det hele med. Samtidig vil man gerne kunne være lidt privat og måske er det ikke alle ens veninder, som synes at det er super fedt at havne herude i cyberspace og måske kan det også blive kedeligt for jer at høre om min røvsyge mandag…
MEN hvis i, til tider, skulle føle at jeg kun kommer halvhjertet rundt om min hverdag er det jo godt at der findes mange sociale medier, hvor jeg viser alt fra veninder, kaffe, øl, mad, tøj, familie, rejser, kærlighed, sko og rødvin.
I kan følge mig her:
INSTAGRAM: Min personlige favorit og noget jeg er gået hen og blevet en lille smule afhængig af. Mit brugernavn er Miequist1
FACEBOOK: Her viser jeg, i ny og næ, også billeder fra hverdagen, deler gode tips og alt muligt andet som der ikke er plads til på bloggen. KLIK HER
Twitter: Det er ofte her jeg lader mine meninger komme til kende og brokker mig over DSB! KLIK HER
Sidst men ikke mindst er der BLOGLOVIN. Det smarteste i verden, hvis man godt kan lide at læse blogs. Du kan følge de blogs du godt kan lide og så fungerer det som en reader, der altid viser de nyeste indlæg fra dem du følger. SMART. KLIK HER
Jeg er virkelig glad for at i læser med, og hver eneste gang der kommer en ny følger, det ene eller det andet sted, bliver jeg glad. Virkelig glad.
Kan i nyde jeres søndag ♥

