SUNDE EFTERÅRSVAFLER MED GULERØDDER

OLYMPUS DIGITAL CAMERAEfteråret er for alvor kommet og det er jo sådan set fint nok, nu hvor det lod vente på sig så længe og gav os verdens længste sensommer. Som jeg også nævnte tidligere i dag, så synes jeg faktisk, at det er ganske hyggeligt og jeg har egentlig savnet lidt indendørs hygge.

Èn ting, som jeg lykkelig havde glemt er dog, at det altid er et lidt større projekt at komme ud ad døren og for mit vedkommende, er det noget jeg skal tage mig lidt sammen til, når vinden og kulden bider. Derfor havde jeg også samlet alle møder og andre gøremål i går, så jeg kunne bruge hele dagen i dag på at arbejde hjemme fra sofaen.

Da jeg kom hjem fra træning og skulle have noget frokost, fik jeg en kæmpe lyst til vafler, så jeg kastede mig ud i en lille omgang og brugte sådan set bare hvad jeg lige havde på lager hjemme i køkkenet. Det tog ingen tid og de blev faktisk rigtig gode. Ikke søde, men heller ikke alt for krydrede. Det er egentlig der man spiser til, som afgør om det skal være et sødt eller et mere mad-agtigt måltid.  Jeg spiste dem med peanut butter og rabarberkompot, hvilket altid er et hit i min bog. Opskriften skal I naturligvis ikke snydes for <3

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det skal du bruge (ca. 7 vafler) 

  • 3 dl rugmel
  • 1 dl boghvedemel (anden mel kan også bruges)
  • 4 dl Mandelmælk
  • 1 dl vand
  • 2 gulderødder
  • 1,5 tsk groft salt
  • 1 tsk kardemomme
  • 2 spsk chiafrø
  • 1 spsk honning
  • 1 tsk bagepulver
  • kokosolie til stegning

Sådan gør du: 

  • Start med at rive gulerødderne på den fine del af rivejernet
  • Bland alle de tørre ingredienser i en skål og tilsæt vand og mandelmælk
  • Bland det hele godt sammen med en håndmixer og tilsæt til sidst de revne gulerødder
  • Bag dem i et vaffeljern, som først er smurt godt og grundigt med kokosolie

Bon Appetit <3

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

SUNDE ÆBLEMUFFINS

 Som jeg vist nok fik fortalt, er jeg taget til Fyn i weekenden med det ganske enkle formål, at nyde livet. Derfor blev min lørdag tilbragt med at sove længe, spise god morgenmad OG bage nogle fantastisk æblemuffins med æbler fra mine forældres have.

Jeg er bestemt ikke fanatisk når det kommer til sundhed, men jeg vælger altid det sunde alternativ og derfor gennemsøgte jeg nettet for opskrifter og tilføjede og fravalgte fra hist og pist. Det endte med et par rigtig gode sunde og vamsede muffins

 photo IMG_0556_zpsf4d51977.jpg

 photo IMG_0548_zps00c9327e.jpg

Jeg bruge følgende ingredienser:

  • 1. dl. hakkede nødder (Jeg blandede mandler og hasselnødder)
  • 1 dl. havregryn
  • 2-3 æbler
  • 1. banan
  • 3 æg
  • 1. dl Rosiner
  • 1 spsk bagepulver
  • 1 spsk kanel
  • 1 spsk vaniljesukker

 photo IMG_0557_zps03c1c04c.jpg

Fremgangsmåde:

  • 1. Blend nødder og havregryn
  • Skær æblerne i tern og rør dem sammen med de blandede nødder og havregryn
  • Blend bananen og æggene sammen og rør dem sammen med den anden blanding.
  • Tilføj de andre ingredienser og rør det hele sammen.
  • Bag dem ved 200 grader i 20-25 min.

 photo IMG_0546_zps592b841c.jpg

 photo IMG_0552_zpsb3ea0f8f.jpg

Jeg spiste dem med lidt skyr og blommekompot og det smagte sååååååå godt. Næste gang tror jeg faktisk at jeg vil tilføje en lille teske salt. Det var det eneste som manglede en lille smule.

Kan I nyde jeres søndag. Måske endda med lidt bagning <3

VERDENS BEDSTE JORDBÆRKAGE

Jeg tror vidst nok, at jeg tidligere har fortalt jer, at min storesøster er lidt af et geni i et køkken. I weekenden har vi fejret fødselsdag herhjemme i det lille hus og lørdag eftermiddag kreerede hun den bedste jordbærkage jeg nogensinde har smagt. Sød som hun er, har hun givet mig opskriften, så jeg kunne dele den med jer…

 photo IMG_7575_zps17430512.jpg

Kagen er opdelt i tre afdelinger, hvis man kan sige det sådan. En mørdej, en Mazarinmasse og en vaniljecreme.

 photo IMG_7579_zps205029cb.jpg

Mørdejen indeholder:

1. 100 g koldt smør i små terninger 2. 50 g flormelis 3. 100 ? 150 g hvedemel 3. 1 lille æg

Til Mazarinmassen skal man bruge følgende:

1. 175 g marcipan 2. 150 g sukker 3. 100 g smør 4. 2 æg 5. 50 g mel

Og sidst men ikke mindst, indeholder vaniljecremen

1. 1 æg 2. 15 g majsstivelse 3. korn af ½ stang vanilje 4. 2½ dl. mælk 5. 40 g 6. rørsukker 7. 2½ dl piskefløde

Derudover skal der også bruges 75 g mørk chokolade og 500 g jordbær

 photo IMG_7577_zps4bd15ad1.jpg

Fremgangsmåden kommer her:

1. Smuldr smørret godt sammen med flormelis og mel og Saml dejen med et lille sammenpisket æg 2.  Lad dejen hvile i køleskabet i ca. 30 min. 3. Bland marcipan og sukker til en ensartet masse 4.  Tilsæt smørret, lidt ad gangen og rør godt 5.  Kom æggene i, et ad gangen, mens du rører og sigt melet i til sidst 6. Rul mørdejen ud i 3 mm tykkelse på et meldrysset bord. Smør tærteformen godt, læg dejen i og skær kanten til 7. Fordel mazarinmassen ovenpå 8. Bag tærten i en 200 g. varm ovn i ca. 20 ? 25 min. til massen er fast. Lad den køle helt af.

9. Smelt chokoladen over vandbad; pensl kagebunden med flydende chokolade, og lad den køle af 10. Pisk ægget sammen med majsmelet i en gryde. Tilsæt vaniljekorn, mælk og rørsukker 11. Kog det hele op i ½ – 1 minut under omrøring 12. Tag cremen af varmen, når den har fået fast konsistens, og sæt den til afkøling

13.  Pisk fløden til flødeskum, og bland det i vaniljecremen  14. Fordel cremen over bunden, og kom godt med jordbær på. VOILA. Du har lige lavet verdens bedste Jordbærkage.

Den er selvfølgelig lidt mere kompliceret end de andre opskrifter jeg har delt med jer, men jeg er sikker på at den er umagen værd <3