KAN VI TALE LIDT OM #26

giphy

At den seneste uge godt nok ikke har været en særlig god en af slagsen, hvad angår situationen ude i verden. Først dropper Trump Paris aftalen og så hændelserne i London.

At jeg i sidste uge forventede et fuldstændig distortion-spammet-instagramfeed, men det endte med, at jeg nærmest måtte søge mig frem via hashtags, for at se hvordan det stod til derhjemme. Jeg må været ved at blive gammel og det samme må mine venner.

De her alt for flotte solbriller. Jeg skal have et par i hver farve.

At jeg netop har forladt USA uden at medbringe så meget som èn eneste souvenir. Jeg har ikke brugt en krone (eller dollar) på noget som helst til mig selv (eller andre, for den sags skyld). Til gengæld tør jeg slet ikke at tænke på, hvor mange penge jeg rent faktisk har brugt på mad og drikke.

Printet på den her t-shirt. Så fint og især med lidt solbrun-hud.

At vi er gået ind i en sommermåned. Det slog mig lige tidligere i dag og hvis jeg skal være ærlig, så forstår jeg slet ikke hvor foråret blev af?

At nu hvor det har været lidt af en møg-uge ude i verden, så er det altid noget, at Biebsen har formået at levere henne på instagram. Jeg tror faktisk at de seneste dage har været de bedste i lang tid. Det her er f.eks en sikker vinder og kvaliteten af det her er helt i top #heltvæk

At  den nye sæson af House of Card har været tilgængelig i over en uge og jeg har ikke set så meget som èt eneste afsnit. Heldigvis har jeg en 12-timers rejse foran mig og det har jeg tænk mig at udnytte. TAK til Netflix for deres nye download-funktion.

At I skal huske at sætte et stort kryds i kalenderen på søndag, hvor jeg sælger min garderobe til Tradono-market, sammen med en masse seje (og velklædte) damer.

I JUNI SKAL JEG

Så forsvandt Maj og selvom det egentlig har været en af de mest begivenhedsrige måneder jeg længe har haft, så føler jeg næsten også, at den ikke har eksisteret. Maj-måned betyder lune forårsdage, lyserøde træer, måske den første cykeltur uden jakke og måske endda den første aften med grill i haven.

I år kan jeg tælle de Maj-dage, som jeg har tilbragt i Danmark på mindre end to hænder og selvom jeg elsker at rejse af hele mit hjerte, så har det også gjort lidt ondt at gå glip af alt det førnævnte. Men heldigvis kommer der jo en Maj igen til næste år.

Juni måned står for døren og selvom den langt fra er ligeså pakket som Maj har været, så har jeg alligevel et par skønne ting og sager på programmet. Se med engang <3

img_4884^^Fyn, Juni 2016^^

Sælge ud af min garderobe igen igen når Tradono afholder sæsonens første udendørs marked søndag d. 11. Husk lige at sætte et kryds i kalenderen.

Se en helt masse til mine to små nevøer. Jeg savner dem mere end jeg kan skrive og har kun set dem 2 gange siden Marts. Jeg har seriøst nogle moster-point der skal indhentes.

Være i Danmark og nyde, at jeg rent faktisk ikke skal bo i en kuffert.

Okay – der kommer en lille afstikker til Tyskland, hvor jeg skal på en lille tur med Katten, Danica og Frederikke.

Til mit livs første bryllup og eftersom en af hovedpersonerne er et af mest æstetiske og perfektionistiske (og sødeste) mennesker jeg kender, så kan det kun blive en succes.

Finde en fin kjole til førnævnte begivenhed. Den her og den her kunne begge være ret gode bud.

Hygge med verdens bedste Ricky, når hun kommer hjem på sommerferie.

Til Fyn. Jeg savner virkelig Fyn og sommeraftener i haven med grill og kold hvidvin.

Bade i Københavns havn. Sidste sommer løb jeg ofte ud til fisktorvet, hoppede i havnen, svømmede et par baner og løb tilbage til Nørrebro. Det glæder jeg mig til at gøre igen.

Gøre min altan fin og sommerklar og i samme forbindelse har jeg heldigvis et sejt samarbejde coming up. Glæder mig til at dele det med jer.

Genforenes med mine veninder. Flere af os har haft nogle vanvittige måneder; en har fået et barn, en har været udstationeret i Beirut og en anden har arbejdet ved frontlinjen i Irak. Jeg tror at der bliver nok at snakke om.

KAN VI TALE LIDT OM #25

giphy

Bilkøer. Kan vi ikke godt blive enige om, at det er noget fanden har opfundet? Det (eller de?) er netop blevet tilføjet til min personlige top-5 over de værste ting jeg ved. Hilsen en, der snart har været i USA for længe.

Alle Beyonce’s lemonade-videoer. Jeg er sådan ca. halvandet år bagud, for jeg har først set dem alle sammen nu og spørg mig ikke hvorfor. Det er afgjort noget af det smukkeste, jeg længe har set. Og får mig i hvert fald også til at indse, at jeg stadig har ret meget at arbejde på, i forhold til mit youtube-game 😉

Det amerikanske TAX og Tip-system. De er jer som har været her, vil I ikke give mig ret i, at vi også her har at gøre med en af fandens opfindelser? Endnu en til min top-5 over værste ting.

Den nye sæson af House of Cards begynder i dag (!!) Ses vi foran skærmen?

Den her kjole. Jeg har ikke kunne lade være med at tænke på den, siden jeg arbejdede på ugens Webshop favourites.

Distorition! Det slog mig lige, at det løber af stablen i den her uge og at jeg ikke kommer til at opleve det i år. Nu er jeg selvfølgelig ikke den store rave-type men jeg ved, at det kommer til at skære en smule i mit hjerte, når mit Insta-feed kommer til at være fyldt med glimt fra de danske lyse sommernætter med smukke mennesker og kolde fadøl. USA er rar, men det er København altså virkelig også og jeg bliver nok nødt til at indrømme, at jeg er ramt af lidt hjemve.

At 2017 har været et vanvittigt godt musik-år indtil nu. Især hvis man er en sucker for pop. Jeg føler nærmest, at der kommet et nyt mega-hit hver eneste uge. Mine mest afspillede må nok være Slide, Passionfruit og I’m the one.

Den her taske! Jeg gad egentlig godt vide, om der virkelig er nogen som har købt den og i så fald hvor mange? OG om der mon findes nogen, som faktisk kan pull it off?

Iphone 8. Er der mon nogen som ved hvornår den sådan ca. kommer på markedet? Jeg begynder efterhånden at trænge til en ny telefon, men jeg føler at det vil være dumt at købe en nu, for burde den i nye ikke komme snart?

KAN VI TALE LIDT OM #24

giphy

Hvorfor der ikke er nogen, som har opfundet en powerbank, som kan oplade computere? Eller er det bare mig, der har overset noget på markedet?

Den amerikanske dollarkurs. Jeg bliver vitterligt rippet herovre. Nogen må stoppe den.

Antallet af views på mine seneste 3 youtube-videoer! At dømme ud fra hvor mange der rent faktisk kigger herind dagligt, så er det ca. 6-7% af jer, som ser videoerne. WHY?? Jeg var sikker på at det var det helt nye. Men jeg fortsætter, det er sikkert og vist 😉

Apples nye høretelefoner, som skal ind i det stik, hvor man også oplader! Nogen gange forstår jeg simpelthen ikke det firma. Hvad skal det gøre godt for? 1. du kan ikke oplade din telefon og bruge høretelefonerne samtidig og 2. Du kan ikke bruge de høretelefoner til noget som helst andet. Til tider kan jeg godt fortryde, at jeg har dedikeret hele min elektroniske samling til det skidt.

Man kan simpelthen komme en tur til Hawaii for 3300 kr. #kugodt

Butique hoteller? Jeg synes at jeg er stødt på det ord forholdsvis ofte, men jeg har aldrig helt fundet ud af hvad det rent faktisk betyder?

Den her artikel og hele den debat, som sagen har skabt. Det er en af de ting, som jeg virkelig ikke bryder mig om ved modebranchen.

Filmen Lion!!! Har I set den?? ellers skal I lige gøre det. #bringanapkin

Den nye Netflix serie, Girlboss. Det var vist noget med, at den skulle blive det helt shit, men er jeg den eneste, som synes at den er vildt dårlig og at hovedpersonen er ret irriterende?

De her seje prikkede sneakers fra Adidas. SÅ fine altså <3

10 TING JEG MANGLER I MIT LIV

tumblr_mtwm3xvmes1sih9r8o1_500

1.  Tålmodighed. Noget jeg virkelig bliver bekræftet i, når jeg rejser og det er især i de der lufthavnssituationer, at jeg bliver udfordret. Ved security, ved immigration, når man skal ind i flyet og ikke mindst når man skal ud. Rolige og tålmodige mennesker, HVORDAN GØR I??

2. Drengevenner. Det kan altså godt være lidt en udfordring at, når man arbejder i en meget kvinde-domineret branche.

3. En lyserød hængekøje eller hængestol (hvor flotte er de ikke lige???) og ikke mindst en have at have dem i. Jeg tror, at det bliver svært at finde plads på min 2 m2 Nørrebro-altan.

4. Speaking of Nørrebro-lejlighed, så mangler jeg virkelig også et ekstra rum. Selvom jeg bestemt ikke klager. Det må man ikke, når man har 60 m2 for sig selv i København. Men bare et lille bitte ekstra rum vil altså virkelig være rart.

5. En ekstra dag i ugen. Men har de fleste det ikke sådan?

6. Billetter til det her. Ønsk mig lige held og lykke på onsdag, når billetterne bliver sat til salg.

7. De perfekte pelsede sko fra Boyy. Kan dog komme i tanke om de første 10 personer i min omgangkreds, som ville dø af grin, hvis de så mig i dem.

8. En printer. Jeg har aftalt med at mig selv at købe en i flere år, men det er da nok det mest røvkedelige at bruge penge på og den pynter jo på ingen måde i boligindretningen. Tilbage til det der med at et ekstra rum.

9. En ny sæson af Døde piger lyver ikke og meget gerne lige med det samme.

10. Noget så simpelt som den perfekte hvide og lidt løstsiddende tanktop. Gina Tricot har faktisk et ret godt bud.

Læs også: 10 ting jeg lige vil sige10 ting jeg ikke forstår / 10 ting der får mig til at smile / 10 ting jeg tænker på for tiden /10 ting jeg gør (for) ofte / 10 ting jeg godt gad / 10 ting jeg godt kan lide / 10 ting jeg gerne vil blive bedre til / 10 ting jeg ofte siger / 10 ting jeg ikke kan lide / 10 ting jeg aldrig vil sige / 10 ting jeg aldrig vil gøre