• Marie Jedig
  • Fredes Blog
  • Wewonder
  • Amalie Wessel
  • ···

REJSETANKER #3

I skrivende stund befinder jeg mig i Singapore lufthavn og foran mig venter en lille flyvetur på godt 12 timer. Kryds lige fingre for, at jeg kan sove og at min sidemakker ikke er irriterende 😉 Min plan er at drikke mig småfuld i hvidvin og satse på at det hjælper lidt på det der med søvnen. De sidste tre uger har været nogle af de bedste i mit liv og jeg er SÅ glad for, at jeg kastede mig ud i det her eventyr.

Det har også været helt fantastisk at have jer med på sidelinjen og i de lidt mere ensomme perioder, har det gjort, at jeg ikke har følt mig helt så alene. Jeg er også enormt taknemmelig over, at I har hængt i og ikke er blevet trætte af rejse-indlæg, sol og palmer. Mine besøgstal er steget en del imens jeg har været herude og det havde jeg på ingen måde forventet.

 Jeg har stadig masser af materiale at dele med jer og jeg kommer også til at opdatere min store Bali-guide, for jeg er naturligvis blevet meget klogere på det lille paradis. Derudover satser jeg også på at jeg laver en lille guide med tips og tricks til at rejse alene. Det er I nemlig en del der spørger indtil.

Her kommer den sidste omgang rejsetanker, som mere eller mindre bare består af tanker og observationer jeg har gjort mig den sidste uge.

Vi ses på den anden side <3

img_0171

1. HVORFOR går der altid mellem 10 og 20 minutter inden de åbner dørene i et fly. Man står bare der og venter og venter og venter – også selvom man har hørt at flyet er koblet til den der tunnel man går igennem. Jeg ved godt, at de ikke holder folk hen for sjov, men jeg gad egentlig bare godt at vide, hvad pokker det er man venter på?

2. Billeder på Tripadvisor. Fair nok, at de ikke har et instragramfilter og at afsenderne ikke har stået oppe på stolene for at få den rigtige vinkel og medbragt kunstigt lys og alt det der. Det forventer jeg ikke. Men 60% af billederne derinde er så dårlige, at man skulle tro at det handlede om at få det grimmeste skud.

3. Hvorfor har Netflix eller HBO ikke teamet op med flyselskaberne om at står for underholdningen?

4. Og hvorfor står lækre og sunde fødevarekæder ikke i kø for at stå for maden?

5. Nu har jeg boet i et tropisk klima i en lille måned og jeg altså bare konstatere, at det øger livskvaliteten. Det der med at klæde sig på om morgenen, er simpelthen en fest. Vil jeg have en lille sommerkjole på? Eller shorts og en tanktop?

6. En af de ting, som jeg savner aller mest ved Danmark, er noget så simpelt som at kunne betale med et Dankort. Det kan man naturligvis også hernede, men man skal bare forberede sig på, at det tager omkring 10 minutter og du skal både taste din pinkode og skrive under på 3 kvitteringer og venter på, at maskinen udskriver 3 kopier af kvitteringen til dig.

7. At have venner der bor i udlandet, er noget af det bedste jeg ved. Man får set nye steder på nogle helt andre måder og man opdager helt sikkert ting, som man aldrig villle have opdaget, hvis man var en “almindelig” turist.

8. Ude godt, men hjemme bedst. Ih hvor jeg dog glæder mig til at vågne op i min egen seng og til at se mine venner, søster, mor, far, svoger og ikke mindst mine to nevøer igen.

10 TING DER GØR MIG GLAD

giphy

1.  Lust for life med Lana Del Ray og The Weeknd. Jeg hører den non-stop de her dage og får gåsehud hver gang.

2. Tanken om, at jeg snart skal se mine små nevøer igen. Hver gang jeg åbner en snap fra min søster, hvor de f. eks leger i haven, så får jeg en klump i halsen. Jeg føler mig lidt som hende den travle moster, der altid stikker af.

3. Alt den kærlighed man modtager, når man f. eks falder og slår hovedet, her på den anden side af kloden. Jeg er simpelthen blevet overvældet med søde beskeder og hilsner, i løbet af den sidste uge.

4. At jeg skal have fjernet mine sting i dag og derefter ENDELIG kan vaske mit hår. Jeg glæder mig faktisk så meget, at det næsten kribler i fingrene.

5. Det nye hit fra Biebsen. Jeg kommer til at danse til den hele sommeren, det kan jeg allerede mærke.

6. Farven på den her hylde. Pt. står den højest på min interiør-ønskeliste.

7. At det faktisk slet ikke er så slemt at skulle tilbage i køligere temperaturer, for jeg når kun at være på dansk jord i en uge, inden jeg flytter herned.

8. At der er kommet en ny sæson af det her!!! YES YES YES

9. At den her, de her og dem her ligger og venter på posthuset, når jeg kommer hjem.

10. Ricky og at hun har ladet mig flytte ind i hendes fantastiske hjem.

SAVED INSTAGRAMS

Instagram er og bliver den største inspirationskilde. Og det er nærmest når det kommer til alt; Mad, tøj, seje typer, ny musik, hvad der sker i weekend, hvilken ny restaurant jeg skal spise på osv. Siden de indførte funktionen, hvor man kunne gemme de billeder man kunne lide, har jeg gemt på livet løs. Jeg har især brugt det her på Bali, hvor det har hjulpet mig med at finde de bedste cafèer, hoteller og ting jeg skulle se og prøve. Og så var det, at det pludselig slog mig, at jeg ligeså godt kunne dele den inspiration jeg finder, med jer. Så velkommen til en ny kategori: Saved Instagrams.

insta

1. Milsted_wear: Et nyt brand, som jeg naturligvis også har opdaget henne på Instagram. Deres prints er simpelthen noget af det smukkeste og kombineret med en en skjorte, der tilmed har den helt perfekte krave, så er jeg solgt.

2Alwaysjudging: Og nu vi er ved print, så var jeg også lige ved at få min morgenkaffe galt i halsen, da jeg så det her billede. Jeg håbede inderligt, at H&M eller Zara var tagget på kjolen, men jeg må drømme videre, for den er naturligvis fra Chloè.

3. Comfortobjects: Jeg samler på takser, som jeg kan have i mine tasker. Alt fra små punge til, stofposer, make up-tasker osv. Den her mangler jeg i mit liv. Hvor smuk er den ikke lige?

4. Gypsea_lust: Der findes de vildeste rejse-profiler derude, men den her, topper de fleste. Jeg har kigget på billedet mange gange efterhånden, og kan simpelthen ikke vurdere om der er lidt snyde inde over, eller om de bare har været heldige og få deres livs skud.

5. Lanadelray: Lana Del Ray og The Weeknd har igen lavet mere musik sammen og det har jeg ret svært ved at få armene ned over. Alene i dag har jeg nok hørt nummeret omkring 25 gange og ved, at det bliver soundtracket til mit forår.

6. Andershemmingsendk: Anders Hemmingsen sætter ord på det problem, jeg nok har bandet over flest gange i mit liv. Jeg havde næsten glemt alt om det, men for pokker hvor kunne det sætte mit p** i kog.

REJSETANKER #2

img_0571

1. Næste gang jeg rejser langt væk i lang tid, så køber jeg en fleksibel flybillet. Jeg ville f. eks rigtig gerne til Singapore 3-4 dage tidligere, end hvad jeg havde planlagt. Det virkede ganske enkelt som et umuligt projekt at få lov til og reglerne i flybranchen er nok de dummeste og mest strenge, jeg længe har mødt. Heldigvis kender jeg en, som har talegaverne i orden og som nok har løst problemet for mig.

2. Hvorfor klikkede jeg ikke den her hjem inden jeg rejste herned? Heldigvis skal jeg på endnu en bade-rejse, når jeg kommer hjem fra Bali-land, så måske jeg bare burde købe den.

3. Når man rejser alene, er det næsten mere svært ikke at møde nye mennsker, end det er at møde dem. Jeg bliver overrasket hver gang.

4. De der irriterende situationer, hvor man forelsker sig i et par solbriller ved en lille gade-kiosk og de bare sidder som var de skabt til dit ansigt. Det eneste minus, er det lille logo i siden, hvor der enten står Ray-bon eller Cucci.

5. Jeg kan aldrig få Aircondition(en) til at virke. Lidt ligesom, at jeg heller aldrig kan få hotelværelsets Espresso-maskine til at virke.

6. Det er forholdsvis fantastisk at være 6 timer foran den danske tid. Ingen mails før kl. 15 og man har goooood tid til at planlægge dagens indlæg. Den luksus kunne jeg godt vænne mig til.

7. Papmachè-reglen er den bedste makker man kan ønske sig, når man rejser alene. Sjældent har en bog givet mig så mange a-ha oplevelser og ikke mindst grineflip.

8. I går købte jeg 3 øl på en bar. Jeg betalte ikke engang 30 kr.

9. Jeg er allerede igang med at planlægge hvornår jeg kan rejse til Bali igen.

10. En anden ting, jeg også skal huske næste gang jeg rejser ud i verden er at tjekke lidt mere op på det sted, jeg vælger at indlogere mig. Da jeg rejste til L.A for et par år siden, endte jeg i et kollektiv i en forstad, hvor jeg mere eller mindre sad fast. Både fordi jeg hverken havde en bil og fordi de ikke har nogen form for offentlig transport. Her i Canggu oplever jeg lidt det samme. Jeg bor ikke super centralt og det er mere eller mindre umuligt at gå på vejene. ALLE kører på scooter og efter mit uheld i søndags, har jeg ikke mod på at køre på sådan en. Det husker jeg lige til næste gang.

LINKS I LIKE

links

5 opskrifter på lækre salat-bowls. Bare et lille tip, hvis nogen skulle have lidt afveksling til påskemaden.

Den konkurrence, som jeg netop har delt henne på Instagram, hvor I kan vinde de smukkeste glas.

Det fineste print, jeg længe har set på en badedragt. Modellen er jeg måske ikke helt vild med, printet – ej hvor er det fint.

Hvis man går og har det lidt trist over det kølige danske forårsvejr, så lunder den her nyhed nok en smule.

ENDELIG er det nye om Lana Del Ray’s kommende album. Som selvfølgelig også har det smukkeste cover.

Den smukkeste sommertaske, som jeg ærligt talt har lidt svært ved at slå ud af mine tanker.

Og nu hvor vi snakker om pænt print.

Jeg har snart fødselsdag og jeg har kun et enkelt ønske. Mon den kan blive sendt til Bali?

Det her er virkelig sjovt.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Older posts