REJSEGUIDE: ROADTRIP I DE AMERIKANSKE SYDSTATER

I slutningen af Maj, tog jeg på en af de bedste og mest interessante rejser, jeg nogensinde har været på og jeg fik set dèn del af verden, som har stået øverst på min rejse-bucketlist det meste af mit liv – nemlig de amerikanske sydstater.

Rejsen bestod af en roadtrip, hvor vi var 6 personer i alt. To piger, Janny og Vanessa fra L.A, som jeg lærte at kende, da jeg rejste rundt i Californien for et par år siden. Ola fra Norge, som pigerne kendte fra deres college-tid og Chris og Karyn, som er fra New Zeeland, men som lige nu rejser rundt i hele USA i en van. Sydstats-turen var blot en lille del af deres rejse.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg begyndte min rejse med at tage til L.A og var der i 5 dage. Både fordi det var billigst for mig at flyve dertil, men også fordi en tur til L.A altid er en god idè 😉 Derudover var det også ret forholdsvis rart ikke at starte vores roadtrip med et kæmpe jetlag.

Fra L.A fløj vi til Austin, hvor vores tur begyndte. Her tilbragte vi 2 dage, hvorefter vi lejede en bil og satte kursen mod øst. Vores rejseplan så således ud:

  • Austin, Texas: 2 dage
  • (10 timers kørsel gennem Texas og Louisiana, med stop i Houston)
  • New Orleans, Louisiana: 3 dage
  • (10 timers kørsel gennem Louisiana, Alabama og Missisippi)
  • Nashville, Tennesee: 2 dage
  • (8 timers kørsel gennem Tennessee og Georgia)
  • Atlanta, Georgia: 1 dag
  • (8 timers kørsel gennem Georgia og South Carolina, med en lille omvej for at se byen Savanna)
  • Charleston, South Carolina: 1 dag
  • (Fly fra Charleston til Washington D.C)
  • Washington D.C: 2 dage

Når man lige ser stederne listet op, så ser det jo ikke ud af det helt store, men selve rejsedagene var også oplevelser i sig selv. Vi havde f. eks ingen overnatninger i Alabama og Missisippi, men at køre igennem staterne og gøre små stop, var oplevelser i sig selv.

unnamed

HVORDAN

Fly

Man skal flyve til USA – det siger selvfølgelig sig selv og lige for tiden, kan man kommer derover for meget få penge. Faktisk var det prisen på min flybillet, som fik mig til at tage den endelige beslutning om at tage med. Jeg købte en såkaldt roundtrip, hvor min billet så således ud: København – L.A – Washington D.C – København. For sådan en omgang, med ret gode flytider, kom jeg af med 2900 kr. Det er jo næsten skørt.

Hvis man rejser til USA for at tage på en roadtrip i sydstaterne, så vil jeg naturligvis ikke anbefale, at man flyver til L.A – Med mindre at man selvfølgelig har noget man skal der eller nogen man gerne vil se. Selvfølgelig kan man godt starte sin tur i L.A, men det gør også rejsen dobbelt så lang. Har man ikke så meget tid, så vil jeg anbefale at man enten flyver til Austin i Texas eller Charleston i South Carolina og tager ruten fra den ene eller anden ende og så flyver hjem fra den modsatte lufthavn. Giver det mening?

Bil

De fleste ved nok, at det er en ret god idè at have en bil i USA. Det gælder også i sydstaterne. Offentlig transport bruger de ikke meget af og jeg tror faktisk ikke at der er andre måder at komme rundt på. Måske går der en Greyhound-bus fra den ene by til den anden. Dem benyttede jeg på min rundrejse i Californien og det tror jeg ikke kommer til at ske igen – lad mig sige det sådan 😉

Vi lejede som sagt en bil i Austin og det var en stor en med god plads til alle. Jeg kan faktisk ikke huske hvor meget vi endte med at betale, men sammenlignet med hvad den slags koster i Danmark og Europa, var det ingenting.

img_3853

LIDT OM DE FORSKELLIGE STEDER

Austin

Vores første stop og mit første møde med syden. Jeg husker tydligt turen fra lufthavnen og hen til vores Airbnb – det var et helt andet USA, end alle de andre steder, jeg havde set. Alle huse var af bygget af træ, havde fine farver og så var der skilte med gud og jesus over det hele. Dem ser man trods alt ikke mange af i Californien 😉

Austin er en blanding af mange ting – man har både den der helt klassiske storby med højhuse og en skyline og så det klassiske sydstats neighbourhoods. Selve downtown gjorde ikke et specielt stort indtryk på mig. Det var primært store og grå bygninger. Til gengæld fandt vi den skønneste lille gade, hvor der var hyggelige restauranter og food trucks over det hele. Den hedder Rainey st. og ligger forholdsvis centralt og i gå-afstand til Down town.

Hvis man kommer forbi, må man ikke snyde sig selv for et besøge Bangers. Det er en kæmpe bar/beer garden og stemningen, deres øl og maden var så skønt, at vi faktisk endte med at hænge ud derinde begge dage.

Austin har også en å og det udnyttede vi ved at leje en båd i et par timer. Både fordi det altid er en god idè at leje en båd, men også fordi, det var så varmt da vi var der, at det faktisk ikke var muligt at opholde sig udendørs i dagstimerne.

På hele turen havde vi alle vores overnatninger i Airbnb’s og i syden får man virkelig meget for pengene. Alle stederne havde vi lejet et helt hus og der var ikke et af dem, som skuffede. Eller jo, i Charleston var vi ikke helt oppe og køre – men mere om det senere. I Austin boede vi HER og det kan anbefales på det varmeste. Der var rent, god plads, pænt og en god beliggenhed.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Rainey st.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Downtown, Austin

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

New Orleans

New Orleans og i det hele taget Louisiana var det sted, som jeg havde glædet mig aller mest til at se. Og lad mig bare sige, at jeg på ingen måde blev skuffet. Tvært imod tog jeg derfra og var fuldstændig forelsket. Altså i stedet.

New Orleans er festligt, farverig og vanvittig smuk. Den er en perfekt blanding, af alt hvad man forbinder med byen; Jazz i gaderne, ægte tung sydstatsmad, men også masser af hippe og moderne barer og restauranter. Det er også klart herfra, at jeg har flest anbefalinger, så afsnittet bliver nok også lidt længere end de andre.

Louisiana

Lad os lige starte med selve Louisiana, for det er også en fortælling for sig selv. Kort tid efter at man krydser grænsen ved Texas, kan man se at landskabet ændrer sig. Jeg har ikke set så meget grønt, siden jeg var i UBUD på Bali. Naturen er noget for sig selv og de der grønne og hængende træer (ala det her) er over det hele. De af jer, som har set True Detective, ved hvad jeg mener. I det hele taget, får man enormt mange referencer til serien, når man er der. Ikke nok med, at det er en af de bedste serier, jeg nogensinde har set, så har de på alle måder også formået at fange indbegrebet af Louisiana.

En af dagene var vi på en Swamp tour og det må man ikke snyde sig selv for. Louisianas sydkyst består af en såkaldt swamp, som egentlig er små øer og åer. Hvis i googler det, giver det mening 😉 På sådan en tur sejler man ud i landskabet og får selvfølgelig også en masse historier derfra. Derudover er der også alligatorer og andre eksotiske dyr. Jeg kan med sikkerhed sige, at jeg sjældent har set så pæn natur.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Louisiana Swamp

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

New Orleans

Tilbage til New Orleans, som jeg som sagt, blev fuldstændig forelsket i. Jeg har 1000 ting, jeg gerne vil sige, men skal forsøgte at gøre mig kort 🙂

Først og fremmest skal man huske at besøge deres food hall St. Roch Market. Det er lidt af et Mekka for foodies og man kan få alt fra kolde øl og klassisk tung sydstatsmad til sunde salater og grøn juice. Et perfekt sted, når man er mange, der rejser sammen.

Alle der kan lide hummus og mad fra mellemøsten, skal spise på Shaya. Det er et vanvittigt godt sted og alene deres fladbrød er værd at komme efter. Det er dog et af de steder, hvor det kan være en god idè at bestille bord på forhånd.

Vil man gerne opleve den der helt klassiske New Orleans-stemning med Jazz og dans i gaderne, så er det på Frenshman street, det sker. Vi fik tippet af vores Uber-chauffør og han fortalte os, at det er her de lokale hænger ud og man slipper for den værste turisme. Det havde han fuldstændig ret i. Der ligger den ene bar efter den anden, men hvis man hellere vil nyde stemningen på gaden, så er der også fest på de fleste hjørner. Dog er det bedste tidspunkt efter mørkets frembrud.

Bourbon Street finder man den helt klassiske turisme og hvis man kommer i weekenden, er det på grænsen til ubehageligt. Rigtig mange amerikanere bruger New Orleans som destination til deres Bachelor-weekends (også kendt som polterabend) og det stikker altså ret meget af for nogen af dem. Lad mig sige det sådan.

I New Orleans boede vi i det her hus. Personligt var jeg vild med det og der fik man virkelig den ægte sydstatfornemmelse. De  andre synes at det var en smule uhyggeligt 😉 Det lå i et super smuk og meget velhavende kvarter, hvor de store flotte Louisiana-huse lå på ræd og række.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Smukke New Orleans huse

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Bourbon Street

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Shaya, stedet hvor de laver byen bedste Hummus

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg lavede selvfølgelig også et par videoer fra rejsen. Den ene kan I se her <3

Nashville

Efter New Orleans kørte vi hele vejen igennem Mississippi og Alabama, op til Nashville i Tennessee. Det var rejsens længste, men også mest interessante strækning. Begge stater vil jeg gerne tjekke lidt mere ud, en anden god gang.

Nashville var den by, som jeg blev aller mest positivt overrasket over. Hjemmefra havde jeg ikke gjort mig de store tankerne omkring den, men da mine amerikanske venner fortalte, at det var en by, som på mange måder blomstrede de her dage, fordi flere fra den kreative klasse i både L.A og New York har fået nok af de høje og vanvittige priser og er derfor søgt mod Nashville. Det mærker man faktisk tydeligt, når man er der.

Selve Downtown er har jeg ikke specielt meget af fortælle om. Det er en klassisk Downtown med højhuse og grå bygninger. Hovedgaden, Broadway, er sådan en helt klassisk turistet gade. Det er jo Rockmusikkens hjemby og derfor er der barer og musik over det hele. Men ikke på den charmerende og autentiske måde. På mange måder minder det lidt om Las Vegas – sjovt, men også en anelse stressende.

Til gengæld blev jeg virkelig forelskedet i North Nashville, som også var det område, vi boede i. Som udgangspunkt ligner det egentlig bare et klassisk amerikansk nabolag, men hvis man lige gør sig lidt research, vil man opdage, at der gemmer sig et hav af gode restauranter, barer og endda små klubber.

Butcher & Bee fik jeg nok rejsens bedste måltid. Konceptet er, at man bestiller en masse små retter og lad mig bare sige, at de ikke har sparet på udvalget af Hummus og andre lækre mellemøstlige sager.

Når man har været på Butcher & Bee, så vil jeg klart anbefale, at man lige tjekker resten af området ud. Der er nemlig et hav af seje barer og cafèer. Følger man Main st. en lille km væk fra Downtown kommer man til Dino’s og her får man altså den der ægte amerikanske-bar-vibe. Det er egentlig et spisested, eller nok nærmere en grillbar, men man kan også købe øl derinde og stemningen er som taget ud af en film.

Det var også i Nashville, at vi boede i rejsens fineste hus. Nærmere bestemt det her. Billederne fortæller, at der er gjort ret meget ud af indretningen. Ham der administrerer det bor ved siden af (og han er også et syn værd..hehe) og kommer gerne ind og drikke en øl og fortæller lidt om lokalmiljøet. Der er en kæmpe patio, som indbyder til BBQ og hygge og så skal man heller ikke undervurdere det ret seje outdoor shower.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vores smukke Airbnb

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Og vores pæne nabo’s hus

Atlanta

Efter Nashville satte vi kursen mod Georgia, hvor vi havde vores overnatning i Atlanta. Et sted, jeg ikke havde gjort mig mange tanker og det eneste jeg umiddelbar tænkte på, når jeg hørte navnet, var OL i 96 og Martin Luther King.

Det var nu heller ikke fordi jeg tog derfra med følelsen af, at jeg MÅTTE tilbage. Dog skal det lige siges, at vi kun var i byen i et døgn, så der kan jo sagtens være et hav af skjulte skatte, som jeg vi ikke opdagede.

Dog vil jeg anbefale, at man lige smutter forbi Mary Mac’s Tea Room, hvor man får en middag, på den der helt autentiske sydstatsmåde. Deres Cheese grits var virkelig interessante 😉

Derudover er hele området, hvor Martin Luther King’s barndomshjem ligger også et besøg værd. Normalt er jeg ikke specielt glad for museer og ting, som er bygget til turister, men lige det her, var virkelig interessant. Der er lavet et museum, som har en dejlig overskuelig størrelse og som fint fortæller lidt om hans historie og hvad han egentlig opnåede. Derudover er det selvfølgelig også ret interessant at se hans hus og selvfølgelig også det sted hvor han er begravet.

I Atlanta boede vi i det her skønne gule hus, som bestemt også var fint og hyggeligt og lå i et roligt, men centralt område.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Martin Luther King’s hus

53218abc288736c76a34cc82bc4a0561

Mary Mac’s Tea Room (billede lån her)

Charleston

Vores sidste stop i sydstaterne var Charleston, som på mange måder var en skøn lille perle. Her havde vi desværre heller ikke specielt meget tid, så det er begrænset hvor meget jeg egentlig kan fortælle. På nogle punkter minder byen lidt om New Orleans og er fyldt med farverige huse. Derudover er det en kystby, hvilket bestemt ikke er en dårlig ting, i min verden.

Det eneste sted vi nåede at spise i Charleston var på Xiao Bao Biscuit. Det var til gengæld også en virkelig god oplevelse, hvor stemningen er helt i top. Man sidder på deres hyggelige terresse og der vrimler med liv og god stemning. Maden er spicy, men vildt lækker.

Man kan sagtens gå rundt i byen på et par timer. Smut forbi Charleston City Market, hvor man kan købe alt fra hjemmelavede puder til specialiteter. Rainbow Row er også et besøg værd, hvis man godt kan lide fine pastelfarvede huse 😉

Vores Charleston-hus lå i et rigtig familie-kvarter og det var måske en anelse mærkeligt. Måske føltes det også ekstra underligt, fordi det var vores eneste Airbnb, hvor der rent faktisk boede mennekser. Det fejlede intet, men ejeren havde tydeligvis en fetish for udstoppede dyr og de var vitterligt over det hele. Men altså, hvis man sagtens kan sove, mens der er en hjort der kigger på en, så er der ikke noget at komme efter 😉

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Rainbow row

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Washington D.C

Fra Charleston fløj vi op til Washington D.C hvor vi havde rejsen sidste 2 dage. Selvom D.C ikke er en del af sydstaterne, får den alligvel også lige et afsnit, for alt andet ville være lidt mærkeligt, når nu det var en del af rejsen.

Washington er på mange måde hvad man forventer; en stor by med masser af store og vigtige bygninger, monomenter og amerikansk historie. Det giver sig selv, at man selvfølgelig skal se The White House, Lincoln Memorial og den store reflecting pool. Hvis man er House Of Cards-fan så er det bestemt ikke et sted, man kommer til at kede sig.

Hvis man er til museer, så finder man lidt af et mekka i Smithsonian, som er et KÆMPE museueumsområde midt i byen, med intet mindre end 19 museer. Jeg nåede kun at besøge Natinal history-bygningen og selvom jeg ikke er den helt store museums-type, så var jeg faktisk underholdt.

Den bedste madoplevelse i D.C havde vi på Zaytinya, som serverer en god blanding af alt det bedste fra mellemøsten og middelhavet. De serverer fladbrød og dips i store mængder og priserne er rimelige.

Vores Airbnb lå i Lincoln Park-området og var virkelig fin. På mange måder var det sådan et klassisk Washington-hus som hele tiden gav mig referencer til de første sæsoner af House of Cards. Det var stort, rent, pænt og alt fungerede som det skulle.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Og min anden video fra rejsen <3

HVAD KOSTER DET?

Det er jo desværre sådan, at dollarkursen er latterlig høj for tiden. Jeg har været i USA en del gange i løbet af de sidste par år og må bare erkende, at de tårnhøje priser der er på nogle ting, fjerner en del af glæden.

Når det så er sagt, så er mange ting heldigvis billigere i syden, end i de store byer. Det gælder både overnatninger, billeje, benzin og endda restaurantbesøg. I L.A kan en øl hurtigt koste 10 dollars (altså næsten 70 kr) hvor man kun skal betale omkring 5 dollars i syden.

Jo flere man rejser sammen, jo billigere bliver sådan en tur naturligvis og derfor slap jeg også forholdsvis billigt, når man tænker på, hvor mange oplevelser jeg har fået. Flybilletten fra Danmark til USA og retur, kostede 2900 kr. Efter rejsen overførte jeg omkring 7000 kr. til hendes, som havde lagt ud for det hele og det inkluderede billeje, benzin, indenrigsfly, Uber-ture, samtlige overnatninger og hvad vi nu havde af fællesudgifter.

Selve rejsen har altså kostet mig lidt under 10.000 kr. i alt. Dertil kommer der naturligvis også lommepenge og udgifter til mad og drikke. Selvom jeg ikke shoppede, som i overhovedet ikke og ikke havde andet med hjem, end en honning og et par andre varer fra Trader Joe’s (verdens bedste supermarked) så endte jeg alligvel med at bruge omkring 5000 kr.

Det lyder af meget – og det er det egentlig også, men det skal dog siges, at vi spiste virkelig godt, hver eneste dag og ofte flere gange om dagen. Jeg sparede ikke og sagde aldrig nej til en ekstra øl. Man kunne snildt have gjort det billigere ved at spare lidt mere, lave mad selv og endda bare spise på de lidt billigere restauranter.

Processed with VSCO with t1 preset

HVOR LANG TID TAGER DET

Vi rejste fra L.A d. 24 Maj og d. 5 Juni forlod jeg Washington D.C så faktisk tog vores roadtrip kun lidt mere end halvanden uge. Som udgangpunkt lyder det ikke af meget og når jeg ser tilbage, så føles det også som meget længere tid.

Derudover føler jeg faktisk også, at vi havde tilpas med tid. Dog vil jeg nok anbefale, at have minimum 2 nætter i hver by. Jeg kunne i hvert fald godt have brugt lidt mere tid i både Atlanta og Charleston, hvor vi kun havde èn nat.

Skulle jeg gøre noget om, så havde jeg nok valgt at droppe Washington D.C og i stedet bruge de ekstra dage i de andre byer. Washington gjorde ikke det helt store indtryk på mig, men jeg tror at det skyldes en kombination af, at jeg var crazy in love med sydstaterne og forholdsvis rejsetræt, da vi nåede slutningen.

img_3519
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

GODT AT VIDE

Roadtrippers-app

Det her tip gælder egentlig alle roadtrips; brug Roadtrippers og den tilhørende app. Den er skide smart og især, når man er flere, der planlægger en rejse sammen. For det første laver den et kort over ens rute og personligt synes jeg, at det er vildt rart at have et fysisk overblik over den slags.

Desuden regner den også ud hvor langt man præcis kører, hvor lang tid det tager og ikke mindst, hvor meget det koster i benzin.

Derudover kan man indsætte diverse sights og evt. spisesteder i den. Det fungerede sindsygt godt for os at have en skabelon at rejse ud fra, for når man er så mange sammen, så er det altså bare godt at have en plan – især når man står 6 sulte mennesker og skal blive enige om et spisested.

Varme

Der er varmt i sydstaterne og en vanvittig luftfugtighed. Faktisk vildere end den man oplever i Asien. Det afhænger naturligvis af hvilken årstid man rejser på, men allerede fra April og helt hen i Oktober er der enormt varmt. De har vintre, lod jeg mig fortælle, men de er korte og bliver ikke helt så kolde som dem vi kender.

Trafik

Selvom trafikken i syden og de store byer dernede ikke er helt så slem, som den man oplever i L.A og New York, så findes den stadig og man skal forberede sig på at holde i kø i ny og næ. Vi oplevede ikke noget der var voldsomt slemt og når man bare bruger Google map’s geniale trafik-funktion, så gør den det hele nemmere. Det er jo ikke fordi den fjerner trafikken, men den giver bare et godt overblik over hvornår køerne slutter og giver en nogle alternative ruter.

Yelp

Jeg har skrevet om YELP i samtlige af mine rejseguides til USA og det er simpelthen verdens mest geniale app og jeg forstår stadig ikke, hvorfor den ikke er blevet større i Danmark. Den minder lidt op Tripadvisor og hjælper en med at finde lige præcis de spisesteder man ønsker. Vi brugte den hele tiden, for man kommer altså til et punkt hvor man gerne vil spise noget lidt andet end fried chicken, gumbo, Mac n cheese og andre klassiske sydstats-retter. For selvom man ikke forventer det, så ligger der faktisk lækre og forholdsvis sunde spisesteder de fleste steder.

Countrymusik og den ægte vare

Jeg kan huske at jeg var enormt spændt på at se, om syden virkelig var så meget anderledes og hvor “autentisk” det egentlig ville være dernede og lad mig bare sige, at det var det. Maden, tankstationerne, dialekten, mentaliteten, trailerpark byerne, raceproblemerne, troen og alt det man forbinder med den del af USA, var lige præcis som jeg forventede. Meget anderledes og meget autentisk. Selv når man tænder for radioen kan det være noget nær umuligt at finde en kanal, der spiller andet end country musik. Man får noget for pengene. Det er sikkert og vist.

Som jeg skrev i begyndelsen, så er denne rejse afgjort en de bedste i mit liv og der hvor jeg fik flest indtryk. Jeg skal tilbage til sydstaterne – det er sikkert og vist. Jeg føler at der er så meget mere at opleve og at jeg kun lige har fået lov til at snuse til mulighederne.

Hvis I har spørgsmål, må I endelig ikke holde jer tilbage <3 

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments