NOGET OM TASKER OG 9 FLOTTE AF SLAGSEN

REJSETANKER #2

img_0571

1. Næste gang jeg rejser langt væk i lang tid, så køber jeg en fleksibel flybillet. Jeg ville f. eks rigtig gerne til Singapore 3-4 dage tidligere, end hvad jeg havde planlagt. Det virkede ganske enkelt som et umuligt projekt at få lov til og reglerne i flybranchen er nok de dummeste og mest strenge, jeg længe har mødt. Heldigvis kender jeg en, som har talegaverne i orden og som nok har løst problemet for mig.

2. Hvorfor klikkede jeg ikke den her hjem inden jeg rejste herned? Heldigvis skal jeg på endnu en bade-rejse, når jeg kommer hjem fra Bali-land, så måske jeg bare burde købe den.

3. Når man rejser alene, er det næsten mere svært ikke at møde nye mennsker, end det er at møde dem. Jeg bliver overrasket hver gang.

4. De der irriterende situationer, hvor man forelsker sig i et par solbriller ved en lille gade-kiosk og de bare sidder som var de skabt til dit ansigt. Det eneste minus, er det lille logo i siden, hvor der enten står Ray-bon eller Cucci.

5. Jeg kan aldrig få Aircondition(en) til at virke. Lidt ligesom, at jeg heller aldrig kan få hotelværelsets Espresso-maskine til at virke.

6. Det er forholdsvis fantastisk at være 6 timer foran den danske tid. Ingen mails før kl. 15 og man har goooood tid til at planlægge dagens indlæg. Den luksus kunne jeg godt vænne mig til.

7. Papmachè-reglen er den bedste makker man kan ønske sig, når man rejser alene. Sjældent har en bog givet mig så mange a-ha oplevelser og ikke mindst grineflip.

8. I går købte jeg 3 øl på en bar. Jeg betalte ikke engang 30 kr.

9. Jeg er allerede igang med at planlægge hvornår jeg kan rejse til Bali igen.

10. En anden ting, jeg også skal huske næste gang jeg rejser ud i verden er at tjekke lidt mere op på det sted, jeg vælger at indlogere mig. Da jeg rejste til L.A for et par år siden, endte jeg i et kollektiv i en forstad, hvor jeg mere eller mindre sad fast. Både fordi jeg hverken havde en bil og fordi de ikke har nogen form for offentlig transport. Her i Canggu oplever jeg lidt det samme. Jeg bor ikke super centralt og det er mere eller mindre umuligt at gå på vejene. ALLE kører på scooter og efter mit uheld i søndags, har jeg ikke mod på at køre på sådan en. Det husker jeg lige til næste gang.

   

2 kommentarer

  • Pernille

    Hvordan møder du mennesker ude på dine rejser? Jeg har rejst en del alene, og synes faktisk at det er relativt svært. Nu er jeg selv ret introvert og genert, så har du et par gode råd til at møde mennesker ude på rejserne, især når man rejser alene? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Hej Pernille!
      Der er mange måder, men det kræver selvfølgelig også at man er åben og har mod på at tale med fremmede. Og, at man er god til at finde på samtaleemner. Jeg har også være heldig med bloggen flere gange, hvor læsere har taget kontakt til mig og så har jeg mødtes med dem. I USA brugte jeg coushsurfing, som også har fora fordelt på de områder og byer man rejser i. Tinder fungerer også altid, men det kræver naturligvis, at man er single. Ellers er også den helt gamle med bare at sætte sig på en bar og drikke en øl. Man falder helt sikkert i snak med nogen og hvis ikke, så falder man bare i snak med dem. Altid tænk, at man ikke har noget at tabe. Du møder dem aldrig igen, hvis de er dumme 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NOGET OM TASKER OG 9 FLOTTE AF SLAGSEN