• Marie Jedig
  • Fredes Blog
  • Wewonder
  • Amalie Wessel
  • ···
NOGET OM VERDENS PÆNESTE SOFABORD

WEEKEND PÅ MØN

img_7535Coat: ASOS (ON SALE HERE) Dress: Six Ames (HEREJeans: Gina Tricot Boots: Gardenia (HERE) Bag: By Malene Birger (HERE)

I weekenden tog jeg en af mine bedste veninder under armen og satte kursen sydpå – nærmere bestemt mod Møn. Et af de steder i Danmark, som jeg aldrig har besøgt og hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg heller ikke et specielt stort kendtskab til øen før. Jeg er faktisk ikke helt sikker på, at jeg ville kunne udpege den på et kort, men det behøver vi ikke snakke mere om, hah 😉

Grunden til at vi endte på Møn, var faktisk lidt en tilfældighed. Min veninde har lige fået en bil og derfor havde vi besluttet os for at køre ud i verden. I begyndelsen af sidste uge, dukkede der et tilbud op henne hos Take Offer, hvor man kunne få et ophold på et hotel dernede for lidt over 300 kr. Det var med 2-retters middag, morgenmad, virkelig fine værelser og alt det der. Det er faktisk første gang, at jeg køber noget hos Take Offer, men bestemt ikke sidste gang.

img_7561

Og hvad synes jeg så om Møn? Lad mig sige det sådan, at hvis man kan forelske sig i et sted, når den danske vinter viser sig fra sin værste side (vi snakker, slud, blæst, kulde og tyk tåge) så kan det næsten kun være godt. Det er meget muligt, at Møn er en del af det såkaldte “Udkantsdanmark” og jeg kan heller ikke udtale mig om hvordan “livet” dernede er, men som turist, så er det bestemt er sted, som jeg kan anbefale på det varmeste og som jeg helt sikkert har tænkt mig at besøge igen.

Flere gange fik jeg referencer til Ærø, som jeg forelskede mig fuldstændig i for et par år siden. De har lidt af det samme, med små økologiske gårdbutikker, forskellige lokale råvarer, øl og specialiteter.

Det var, som sagt, ualmindelig dårligt vejr da vi var der, så det var lidt begrænset hvor meget vi så. Derudover ankom vi først lørdag eftermiddag og på de kanter, der lukker butikkerne altså kl. 13. Om søndagen er de fleste ting lukkede, men vi spottede flere genbrugsbutikker langs hovedvejen og jeg er sikker på, at det er et af de steder, hvor man virkelig vil kunne gøre nogle gode fund.

Næste gang jeg kommer, så bliver det i solskin og på et tidspunkt, hvor butikkerne har åbent 😉

img_7570Et lille udvalg af de lokale øl

img_7568

img_7560When on Møn: Møns Klint. Holy moly hvor er det noget af det smukkeste natur, jeg har set i Danmark. Kun overgået af landskabet på vestkysten. Det er slet ikke til at forstå, at vi har vand der er så blåt. Farverne er ubeskrivelige og det er som om, at det hele næsten er designet af en med en ualmindelig god æstetisk sans 😉

img_7552Jeg ELSKER min nye rejsetaske fra By Malene Birger. Det er en af de ting som jeg har manglet altid og den er landet på et helt perfekt tidspunkt, hvor jeg har flere weekendture i kalenderen. 

img_7555

img_7606Der er fine og farverige huse over alt og jeg spottede endda også nogle lyserøde af salgsen. Her er jeg iført hue fra Gina Tricot, Sweatshirt fra Gina Tricot og jakke fra ASOS.

Inden afrejse fik jeg den sødeste besked fra en læser, som var så overskudagtig at dele en masse tips og tricks til Møn. Flere af de steder, som hun anbefaler, var desværre lukket under vores besøg, men hvis der skulle sidde nogen derude, der får lyst til at planlægge en lignende tur, så vil jeg lige dele den med jer;

moentips2

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NOGET OM VERDENS PÆNESTE SOFABORD