ALLE FAVORITTERNE

OLYMPUS DIGITAL CAMERAAdlinks: Jacket: Mango (HERE IN GREY) Blazer: ASOS (HERE) Tank: Zara Jeans: WELOVE (HERE) Shoes: Gardenia (HERE) Bag: A.P.C (HERE)

Hej venner og glædelig tirsdag ♥ Øv for en regnvejrsdag vi har haft, hva? I morges skulle jeg til sådan et fint event med Kildevæld og Elle, hvor det var meningen, at vi skulle have dyrket yoga i det fri og måske endda hoppet en tur i bølgen blå. Den danske sommer ville det anderledes, så vi endte med at rykke inden døre og det fungerede nu også ganske fint.

Men nu skal det for engangs skyld ikke handle så meget om small talk og hvad jeg nu ellers altid ender med at fylde mine indlæg med. Nej, vi skal rent faktisk snakke lidt om det tøj I ser på billederne. De er fra i går, som var en rigtig rar og spændende mandag. Da jeg stod foran spejlet om morgenen slog det mig, at jeg mere eller mindre var hoppet i alle mine nuværende favoritter. Jakken (som jeg i øvrigt har sukket efter hele foråret) er endelig blevet min og det har den faktisk været i et stykke tid. Men som I nok husker, så er det ikke så længe siden, at det var sommer i Danmark og hvor det der med jakke, slet ikke var nødvendigt. Men der er jo ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget og da himlen var lidt mandagsgrå, udnyttede jeg lejligheden til at iføre mig min nye jakke for første gang. Den er simpelthen så fin og en ruskindsjakke til 500 kr. er altså lidt af et fund. Nu er den selvfølgelig udsolgt i min farve, henne hos Boozt, men modellen har de stadig i en rigtig fin grå version (eller er den egentlig brun?).

Den fine blomstrede blazer fra ASOS har jeg efterhånden talt om en del gange. Den lå og ventede på mig, da jeg kom tilbage fra Spanien og den skuffede heldigvis ikke. Nu har jeg også bestilt de matchende bukser og så håber jeg bare, at de også sidder lige i skabet.

Til sidst er jeg nødt til også lige at nævne mine jeans (som faktisk også er nye #shopamokseason). Tro det eller ej, men jeg manglede faktisk sådan et par helt perfekte sorte (men ikke helt sorte – I ved hvad jeg mener) jeans. De her fra WELOVE er noget nær perfekte og er simpelthen så behagelige at have på. Vasken er præcis som jeg gerne vil have den og der er ikke noget der stramme eller klemmer. Så er det tip hermed givet videre.

Kan I have den skønneste aften ♥ 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments