SAVED ITEMS

saved kopiAdlinks: 1. HERE 2. HERE 3. HERE 4. HERE 5. HERE 6. HERE 7. HERE 8. HERE 9. HERE

Så blev det tid til denne uges omgang Saved Items og endda med et par sager, som allerede er på vej i min retning. Jeg håber at de når at ankomme inden middagstid i morgen, hvor jeg som bekendt sætter kursen mod varmere himmelstrøg. Det er bl.a den gule top (nummer 3) og den grønne kjole (nummer 5) som vi snakker om. Sidstnævnte spottede jeg på Cana til en fredagsbar i fredags og da jeg vågnede lørdag morgen, klikkede jeg den hjem som noget af det første. Det må da være kærlighed ved første blik ♥

NÅR SMILET VENDER TILBAGE

OLYMPUS DIGITAL CAMERAAdlinks: Jacket: Mango (ON SALE IN GREY COLOR HERE) Top: Pieces: (HERE) Trousers: Monki (IN GREEN COLOR HERE) Shoes: Gardenia (Old season) Bag: A.P.C 

Hej alle zusammen. Er der mon nogen derude, eller er I alle tager på Roskilde festival? I år er faktisk andet år i træk, hvor jeg ikke skal derned (eller ud?) en eneste gang. Tidligere fik jeg totalt FOMO af den slags, men jeg har slet ikke skyggen af det i år. I virkeligheden er jeg bare ualmindelig glad for, at jeg ikke skal bo i et lille telt, fryse, benytte festivalstoiletterne og hvad der nu ellers hører sig til. Nogen er vist ved at blive lidt gammel. Jeg er i hvert fald glad for, at jeg skifter scenen ud med et lækkert hotel og 30 grader i Kroatien på fredag.

Som billederne også afslører, så har jeg fået smilet tilbage i dag. Jeg skal ikke være bleg for at smide den fine facade og indrømme, at de sidste par dage, sgu ikke har været de bedste. Jeg nævnte det kort HER og jeg har stadig ikke en forklaring på hvad det præcis skyldes. Jeg er bare vågnet lidt med nej-hatten på hver morgen og har slet ikke haft det overskud jeg plejer. Kender I det?

Normalt er jeg i højt humør 9,5 ud af 10 dage og generelt bare glad. Når det så pludselig ændrer sig, så er det sgu ikke sjovt. Jeg har har bøvlet lidt med noget eksem i ansigtet, som nok har været en bivirkning af noget antibiotika jeg har taget. Det er altså ikke sjovt at rende rundt med sådan noget, så jeg tror måske, at det har sat standarden for humøret. I går var den værste dag og følelserne sad helt ude på tøjet. Da jeg skulle fortælle mine veninder om det, endte jeg endda med at fælde et par tårer og det samme skete hjemme hos min søster senere på dagen. Men så igen – mean while in Gaza. Jeg har det vist meget godt.

I dag har det hele været meget bedre. Jeg startede med at løbe en lang tur og det fungerer altid for mig. Derudover har jeg også besøgt min hud-guru, Anne-Mette, som selvfølgelig gjorde mirakler for min hud og i det hele taget fik mig i meget bedre humør. Jeg er i fuld gang i et forløb med hende og jeg skal selvfølgelig nok fortælle jer meget mere snart.

Hun fortalte i øvrigt, at min hud afslører, at jeg måske er en smule stresset. Selvom jeg på ingen måde føler mig sådan, så kan jeg måske godt se det lidt udefra og de sidste par måneder har virkelig været hektiske. Et hav af rejser, en blog i fuld udvikling og en hård omgang marathontræning med store forventninger, har sat sine spor. Præcis derfor overvejer jeg også, om jeg måske skal benytte næste uges ferie til at trække stikket helt ud og kun tjekke ind her på bloggen et minimalt antal gange. Så snart jeg kommer hjem, skal jeg nemlig i gang med at arbejde på alt det spændende der snart kommer til at ske herinde.

Det blev lige til en masse onsdagstanker fra mig. Kan I have en skøn aften ♥

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

NY (LYSERØD) KOLLEKTION FRA HVISK

lush

Okay, her kommer der lige lidt mere snak om lyserød, for tjek lige den helt nye Lush-kollektion fra HVISK! Den er altså pæn med pæn på, hvis I spørger mig. Alle styles er top-feminine og lidt mere bling bling-agtig end de smykker jeg normalt går med, men alligevel er den holdt i det forholdsvis simple design, som HVISK er så gode til.

Som I kan se på billeder herunder, så ejer jeg allerede de smukke double hoop-øreringe, men jeg har godt nok svært ved at finde en favorit. Halskæden er også enormt fin – og desuden allerede udsolgt. Så er der armbåndet, som med sikkerhed også vil gøre sig godt i min samling. Hvis jeg var en af de heldige, som skulle til bryllup i løbet af sommeren, så havde jeg investeret i et sæt.

IMG_8742Indlægget indeholder reklame i form af Affiliatelinks

OM MIN NÆSTEN REJSE OG EN RABATKODE

P1220203Udgivet i samarbejde Cuponation

I dag er der faktisk lige præcis 4 dage til, at jeg rejser afsted på min næste rejse. Det man vel også kan kalde det for min sommerferie. Jeg ville lyve hvis jeg påstod, at jeg trængte til at komme væk og se noget andet, for i løbet af de seneste par måneder, har jeg næsten været afsted flere gange, end der kan tælles på to hænder. Som jeg vist også har nævnt et par gange tidligere, så lever jeg efter filosofien om, at man skal forsøge at få det aller bedste ud af den livssituation, man nu engang står i. For mit eget vedkommende er jeg et sted i mit liv, hvor jeg nok er så fri, som jeg kan blive og nogensinde bliver. Jeg har ingen kæreste, ingen børn, ingen dyr og ingen gæld i en dyr lejlighed og vigtigst af alt, kan jeg stort set selv bestemme over mine arbejdstider og jeg kan arbejde over det hele af verden. Alt det har selvfølgelig også åbnet op for en masse rejsemuligheder og jeg har mere eller mindre grebet her af dem.

Tilbage i de tidlige forårsmåneder, blev jeg enig med min veninde, Julie, om at vi skulle rejse sammen denne sommer. Og let’s face it; når man arbejder selvstændigt eller hverken har kæreste eller børn, så kan Juli måned altså godt blive en anelse lang og en smule kedelig. Det er lidt det samme som med jul og andre højtider. Sidste år smuttede jeg, som bekendt, til Californien i den periode, men i år havde jeg hverken tiden til eller behovet for sådan et stort eventyr. Julie og jeg blev enige om at tage den helt klassiske tur til et sted i det sydlige Europa.

Da jeg begyndte at undersøge mulighederne var jeg lige ved at give op og droppe det hele, for HOLD FAST hvor er det dyrt at rejse i Juli-måned. En lille tur til Mallorca eller Kreta koster næsten det samme, som jeg betalte for at rejse til Thailand tilbage i Janaur. Tyrkiet og Lesbos kan besøge for rimelige penge, men det var ikke noget der tiltalte os. Derudover kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvor dumt det næsten var af mig at rejse på det aller dyreste tidspunkt, når jeg nu er i den heldige situation, at jeg kan smutte på alle tider af året.

Pludselig dukkede der et tilbud op, som vi slet ikke kunne sige nej til og som bestemt var til at betale. Vi skal til en lille by i Kroation, der hedder Igrane og den ser simpelthen så fin og fredsfyld ud. Jeg er sikker på, at vi kommer hjem og er totalt udhvilede og zen-agtige. Især fordi vi har booket et hotel, hvor der er en aldergrænse på 18 år. Billederne derfra tyder lidt på, at vi i høj grad kommer til at trække aldersgennemsnittet ned 😉 Jeg har været i Kroation èn gang, men det var helt tilbage i starten af 00’erne så jeg er sikker på at jeg får lov til at opleve landet helt fra ny.

Det vigtige: 

Vi har bestilt en helt klassisk pakkerejse med fly, hotel og endda pick up i lufthavnen. Charter når det er bedst. Det sker yderst sjældent at jeg rejser sådan og i langt de fleste tilfælde, bestiller jeg flybilletter og derefter hotel og det fører mig hen til pointen med hele det her indlæg. I samarbejde med Cuponation (I ved, dem der deler den ene rabatkode efter den anden) vil jeg nemlig lige tippe om, at Hotels.com lige nu har en rabatkode på 10%. Jeg kunne forestille mig, at der helt sikkert må være nogle af jer, som endnu ikke har fået bestilt årets sommerferie eller som også stresser lidt over de tårnhøje priser, som jeg gjorde. Og så vil sådan en lille rabatkode jo kunne hjælpe lidt på vej. I finder den naturligvis henne hos Cuponation.

OM SMUK NATUR OG KEDELIGT HUMØR

OLYMPUS DIGITAL CAMERAKimono: Heartmade (ON SALE HERETop: Mango (HEREJeans: WELOVE (HEREShoes: Gardenia FW16

Jeg er tilbage i København, efter et par rolige og selvfølgelig vildt dejlige dage på Fyn. Der er simpelthen så idylisk på denne tid af året og jeg kan aldrig få nok af alle de grønne farver og smukke blomster. Søndag kørte mine forældre og jeg en tur ud til den fineste lille havneby, for at drikke en kop kaffe og nyde naturen. Det plejer vi faktisk at gøre hver sommer. Bliver vejret godt i Juli, så satser jeg klart på at tage tilbage og tilbringe nogle flere dage.

Men selvom Fyn var fin og mine forældre var søde, som altid, så har det alligevel været en af de weekender, hvor jeg har været plaget af lidt dårligt humør. Jeg har ikke rigtigt kunne sætte en finger på hvad det var og mest af alt tror jeg bare at det handler om, at jeg har været enormt træt og udkørt, efter en uge med alt for lidt søvn. Det er virkelig træls at have det sådan og det ligner mig slet ikke. 9 ud af 10 dage vågner jeg og er i strålende humør og spræng fyldt af energi. Sådan har de sidste par dage bare ikke helt været. Jeg har været tung i kroppen, lidt ugidelig og bare sådan lidt grå. Kender I det? Samtidig får jeg altid lidt dårlig samvittighed, når jeg får det sådan, for jeg har jo slet ikke noget at brokke mig over. Jeg satser på at mit gode humør kommer tilbage i dag ♥

En dag som i øvrigt bliver fyldt med den ene gode ting efter den anden. Først fødselsdags-overraskelse for min veninde, Line. Derefter besøg hos Broste Copenhagen og til sidst hygge og middag hos min lille familie i Vanløse. Husk at I selvfølgelig altid kan følge med henne på snappen (Miekirstine)

Kan I have en skøn dag ♥

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Older posts