SWEATSHIRT, T-SHIRT & STATEMENT-CRUSH

MIN STORE GUIDE TIL BALI

OLYMPUS DIGITAL CAMERANu har jeg jo lovet, at jeg ville diske op med en fin guide til Bali, som jeg jo har været så heldig at besøge hele to gange på et år. Første gang var tilbage i November, hvor Kat og jeg besøgte Rikke i Singapore. Her tog vi lige en lille weekendtur til Bali (ja, det gør man når man bor der). Dengang var vi der kun i to dage og fik slet ikke nok. Vi blev alle totalt forelskede i stedet og blev enige om, at tage tilbage hurtigst muligt. Rikke, den heldige kartoffel, har været der mange gange siden og Kat og jeg fandt endelig tid i kalenderen, til at tage tilbage her midt i April. Alt flaskede sig i forhold til Rikkes planer, så hun kom endda og joinede os. Denne gang fik vi heldigvis mulighed for at udforske øen rigtigt og lad mig bare sige, at jeg bestemt ikke blev mindre vild med den.

Bali er et sandt paradis. Af alle de steder, jeg nogensinde har været, er Bali klart det sted, som har tryllebundet mig mest. Den har bare noget magisk over sig og duften, maden, klimaet, menneskerne og stemningen SKAL bare opleves. Lige nu har jeg det sådan, at det kun er et spørgsmål om tid, før jeg skal derned igen.

Noget andet jeg også opdagede den her gang er, at det ville være en oplagt destination for solorejsende. Noget som jeg jo selv er ret glad for. Men efter at have rejst Californien tyndt sidste sommer, har jeg hele tiden følt, at jeg lidt manglede et sted, som var oplagt at besøge alene. Det har jeg fundet nu og lur mig om jeg ikke kommer til at udnytte det inden længe.

OLYMPUS DIGITAL CAMERARejsen derned? Hvad er nemmest og hvad koster det? 

Lad os starte med det helt praktiske – nemlig selve rejsen. Der findes naturlivis et af forskellige måde at komme derned. Første gang havde vi, som sagt, et stop i Singapore, da vi besøgte Rikke. Herfra fløj vi med Tiger Air til noget der minder om 500 kr. retur. Denne gang var vi faktisk også et smut forbi Singapore, men kun in transit. Vi fløj direkte til Singapore fra København med Singapore Airlines. Herefter havde vi ca. 2 timer i lufthavnen, inden vi tog videre til Bali. Den sidste rejse tager ca. 2,5 time. Vi endte med at give godt 5000 kr. for billetterne. Siden vores første besøg, har jeg jævnligt holdt øje med priserne og markedet og ud fra det kan jeg konstatere, at de faktisk er sådan nogenlunde faste. Det er næsten altid muligt at kommer derned for et sted mellem 5 og 6000 kr. retur. Også med gode flytider. Dog skal man lige holde sig fra højtider og højsæsoner. Her stiger de næsten til det dobbelte. Når jeg har søgt på billetter, er det typisk med Singapore airlines, hvor der så er mellemlanding i Singapore eller Qatar airlines, med mellemlanding i Doha. Hele rejsen tager et sted mellem 17 og 20 timer.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAHvor kan man bo?

Astagina Resort

I denne omgang havde vi 7 hele dage dernede og boede på to forskellige hoteller. Det første var Astagina Resort, som ligger i Seminyak. Det var et virkelig godt resort, som mere eller mindre havde det hele. Der var helt almindelige ferielejligheder med to rum, så var der mellemklassen, hvor lejlighederne var en lille smule mere eksklusive og i to etager. Sådan en havde vi og det fungerede super fint, når vi var tre. Til sidst havde de også den helt store pakke, som var de helt eksklusive lejligheder, med egen pool, solseng og hvad der nu ellers hører sig til.

Det er et sted som jeg klart vil anbefale, hvis man rejser uden små børn og godt kan lide den der rolige, afslappende og tilbagetrukkede stemning. Der mangler bestemt ingenting. Hver onsdag holde de middag i haven, hvor der både er mad, musik og fællesdans. Vi ankom en onsdag, så vi lagde ud med sådan en omgang og det var egentlig en meget sjov oplevelse.

Resortet ligger fint placeret i Seminyak og man kan gå til stranden på ca. 5 minutter. Der er et hav af spisesteder, butikker og cafèer rundt om hjørnet. De steder vi besøgte lå dog et stykke væk, men ikke længere end en taxa-tur på 10 minutter og sådan en koster ca. 7 kr.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAHaven på Astagina Resort

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERADen lejlighed vi boede i

OLYMPUS DIGITAL CAMERADen store fællespool

OLYMPUS DIGITAL CAMERAVærelserne med privat pool

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERATS Suites

Senere på ugen rykkede vi til TS Suites, som faktisk er placeret på den samme gade. Det var det samme sted vi boede, første gang vi var på Bali, så vi sidste, at det også ville være en sikker vinder. Det er en lille smule dyrere men stadig overkommeligt. Her mangler der heller ingenting. Hotellet har både rooftop-pool, fitness center, bar og en fantastisk god air condition 😉

I det hele taget er hoteller ret billede på Bali og der er masse af dem. Vi spottede i hvert fald flere steder, hvor vi godt kunne tænke os at bo næste gang. Er man typen, som gerne vil se et sted, inden man booker det, så tror jeg sagtens at det vil kunne lade sig gøre, at tage derned med en enkelt eller to planlagte overnatninger og så finde resten når man er der.

IMG_2698Ts Suites

IMG_2741

IMG_2695Ts Suites

Hvad skal man lave og se? 

Her skal jeg bestemt ikke gøre mig til ekspert, for jeg har stadig kun set en lille bitte del, af alt det Bali har at byde på. Min liste over ting jeg stadig gerne vil opleve dernede er lang, så jeg har virkelig en god grund til at vende tilbage 😉 I denne gang kom vi afsted på to udflugter og begge kan jeg varmt anbefale.

Uluwatu, Bingin Beach og Padang Padang Beach

Den første var Uluwatu, som er den sydlige del af øen. Nærmere bestemt den lille halvø, som som stikke ud (det giver mening, hvis man googler Bali map). Vi havde læst os frem til, at det var det sted, man ville finde nogle af øens bedste strande og at det var der man fandt den der ægte surfer-vibe. Det var ganske sandt og stedet var lidt af et paradis, med en helt fantastisk stemning.

Først kørte vi til Bingin Beach, som klart er den bedste jeg har set på Bali. Der var bølger, men ikke for store til at man kunne hoppe i. Her hang vi lidt ud på Kellys Warung, som var en slags beach bar, med den skønneste og afslappede stemning. Jeg blev så vild med det, at jeg kort overvejede om jeg skulle forhøre mig om, om de mon manglede en medarbejder i en periode til vinter. Jeg leger stadig med tanken.

Efterfølgende kørte vi til Padang Padang beach, som var ikke var helt så god. Egentlig har jeg læst mig frem til, at det skulle være en af de bedste og mest uopdagede stande dernede, men faktisk fik jeg den modsatte opfattelse. Måske kom vi på en forkert dag? Men den var lille, proppet med turister og sælgere. Det har naturligvis også sin charme, for vi blev da hængende en times tid og drak en kold øl.

Vi slog også et smut forbi Single fin som ligger på en klippe med den vildeste udsigt og igen, med en surfer-stemning, som man ikke kan undgå at blive ret betaget af. Her serverer de også Fruit balls fra Bali’s bedste Nalu Bowls (mere om det under maden)

Man kan sagtens køre til Uluwatu på en enkelt dag og transporten derned tager ca. en time fra Seminyak.

OLYMPUS DIGITAL CAMERABingin Beach

OLYMPUS DIGITAL CAMERAVed Kellys Warung

OLYMPUS DIGITAL CAMERABingin Beach

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Ubud

En af de sidste dage, besluttede vi os for at køre en tur til Ubud. Som jeg vist også har fået nævnt et par gange herinde, så er det et af de steder, som længe har været på min bucket list. Som sagt tog vi derop på en endagstur, så vi fik kun set området overfladisk. Jeg blev ikke skuffet og det er afgjort det mest afslappende og zen-agtige sted, jeg nogensinde har besøgt. Ubud siges jo at være østens centrum for Yoga-fans og rejsende. Da vi kom derop spiste vi frokost på Alchemy, som i SKAL prøve, hvis I kommer dertil. Det er en kæmpe cafè som serverer diverse lækre og økologiske retter. Her kan man bl.a og blande sin egen fruit ball og og salat. Jeg skal helt sikkert tilbage hertil en dag.

Herefter tog vi ud og kiggede på de famøse rismarker. Vi bad vores chauffør om at finde de spots, som var mindst turistede. Det var heller ikke slemt, men lad mig bare sige, at vi ikke var de eneste som lavede photoshoots 😉

På vejen tilbage mod Seminyak opdagede vi også, at man kører langs en vej, hvor de små butikker ligger på række. Alt var billigere deroppe (som i VIRKELIG billigt) og hvis man sætter tid af til det, så er jeg sikker på, at man kan gøre et rigtig godt fund. Især når vi snakker interiør.

Ubud kan også sagtens besøges på en enkelt dag, men har man mulighed for det, så vil jeg nok anbefale at man tager en overnatning deroppe. Også for at opleve stemningen sådan rigtigt. Fra Seminyak tager det mellem 1,5 og 2 timer at komme derop.

OLYMPUS DIGITAL CAMERARismarkerne

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERAMaden på Alchemy

OLYMPUS DIGITAL CAMERAMix your own Bowl

OLYMPUS DIGITAL CAMERAShopping I Ubud

OLYMPUS DIGITAL CAMERAPotato head

Vi går lige fra en ene yderlighed til den anden. Potato head er en Beach club i Seminyak og vi høre allerede meget om den, på vores første rejse. Her nåede vi dog aldrig forbi. Det gjorde vi heldigvis denne gang og vi endte faktisk med at tilbringe en hel dag derinde. Man skal ikke lade sig skræmme af “club-delen” – i hvert fald ikke i dagtimerne. Kort fortalt er det et sted, som ligger ud til havet, hvor der er pool, spisersteder og barer. Man skal komme tidligt (omkring kl. 10) for så får man også en strandseng at ligge i. Den betaler man godt og vel 500 kr. for i alt. Halvdelen går til selve sengen og resten kan man så spise og drikke for i løbet af dagen. Når man er flere, er det jo faktisk en helt billig og ikke mindst fantastisk måde at tilbringe en dag. Man skal dog lige indstille sig på, at omkring kl. 16 ændrer stemningen sig en lille smule og bliver en kende mere festlig. Om aftenen fortsætter det, men så kan I næsten selv gætte hvad det handler om 😉

OLYMPUS DIGITAL CAMERAUdsigten fra Potato head

Hvordan kommer man rundt? 

Igen er vi også inde på et område, hvor jeg ikke kan gøre mig til ekspert, men kun dele ud af egne erfaringer. Begge de gange vi har besøgt øen, har vi benyttet os af følgende to muligheder: En driver og en taxa. Det lyder måske lidt fint og fornemt med sådan en driver, men man skal huske på, at Bali er enormt billig, så det koster mindre at hyre sådan en, end det gør at leje en bil i sydeuropa.

Da vi ankom havde Astagina Resort sørget for at vi blev hentet i lufthavnen (det gør de fleste hoteller). Her blev vi hentet af Ibob, som er et af de mest venlige mennesker, jeg længe har mødt. Han fortalte os, at vi bare kunne skrive til ham, hvis vi fik brug for en chauffør i løbet af vores rejse. Det gjorde vi og vi benyttede hans tilbud til begge vores ture. For hver dag skulle han have omkring 250-300 kr. og det var altså uden tidsbegrænsning eller noget. Vi lovede ham også, at vi lige ville give hans navn videre, hvis nogen af jer en dag skulle derned og få bruge for en god chauffør. Han kan kontaktes på Facebook og findes lige her.

Taxa

Derudover er der også et have a taxaer. Man skal ikke vente meget mere en 15 sekunder, hvis man står på de store veje. Vi benyttede dem meget, når vi skulle ud og spise, på stranden eller på shopping. En taxatur fra den ene ende af Seminyak til den anden, koster et sted mellem 10 og 20 kr. Inden man stiger om bord, skal man dog lige sikre sig, at man vælger en taxa med et taxameter. Ellers bestemmer de bare selv prisen og så kan man altså blive snydt gevaldigt, skulle jeg hilse og sige 😉

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hvor skal man spise?

Bali er et madmekka uden lige og alene det, er grunden til, at man skal tage derned. Efter at være kommet hjem, er der flere som har spurgt mig, om de der økologiske cafèer, der serverer farverige fruit bowls og fantastiske salater ligger over det hele. Det gør de desværre ikke og man skal vide hvor de er for at finde dem. På de store gader, er Bali præcis som et hvert andet turiststed, hvor man kan få alt fra sushi til hakkebøf. Når det så er sagt, så har jeg aldrig spist så godt, som jeg har dernede og selvom det tager lidt til at researche efter de helt rigtige steder, så er det hele arbejdet værd. Lad mig præsentere jer for nogle af de perler vi opdagede.

Cafè Shelter

Shelter opdagede vi allerede første gang vi besøgte øen og blev så vilde med det, at vi tog derhen som det første, da vi vågnede på vores første dag. Den ligger i seminyak, på en lille sidegade, til en af de store veje. Den består af to dele; cafèen og Nalu balls. Når man ankommer bliver man mødt af en lille bar (det er Nalu bowls-afdelingen). Her kan man sagtens sidde og nyde en af de mange fruit balls. Man kan også sagtens bestille dem oppe i cafèen. Her kan man også få de mest fantastiske salater, wraps, burgere, juices, iskaffe og hvad man nu ellers har lyst til. Indretningen og stemningen er helt fantastisk og man føler lidt, at man sidder i en jungle. Jeg kan klart anbefale, at man lige tjekker deres Instagram profil ud. Om ikke andet, bare for at få noget inspiration.

OLYMPUS DIGITAL CAMERACafè Shelter

OLYMPUS DIGITAL CAMERACafè Shelter

Cafè Organic

Cafe organic var et af de steder, som vi havde researchet os frem til hjemmefra og den finder man også i Seminyak. Konceptet siger nærmest sig selv. Alt er økologisk, friskt og lækkert. Stemningen er lidt mere vestlig, ren og marmor-agtig i forhold til Shelter, men det skader jo heller ikke. Også her kan man få et have af salater, fruit bowls, juice og hvad ved jeg. Jeg kan varmt anbefale deres Rainbow-grød og deres Fruitbowls, som man får serveret i en kokosnød. Her skal man komme tidligt, for det er tydeligvis et af de populære steder. Deres Instagramprofil er bestemt også et besøg værd.

OLYMPUS DIGITAL CAMERACafè Organic

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERACafè Organic

Sistersfield

Sistersfiel var et af de steder, som vi også var blevet anbefalet at besøge. Stedet er forholdsvis stort og godt placeret i midten af Seminyak. konceptet er egentlig lidt det samme som de to førnævnte; sundt, farverigt og lækkert. Klart et sted, som jeg vil anbefale til morgenmad eller frokost.

OLYMPUS DIGITAL CAMERASisters Field

Sea Circus

Seacirkus var også et af de steder, som vi besøgte første gang vi var på Bali og vi blev så vilde med det, at vi kom tilbage flere gange på en den ene weekend. De serverer både morgenmad, frokost og aftensmad. Vi har kun prøvet sidstnævnte og det var virkelig lækkert. De har alt fra Burger, burritos, casadillas og lækre salater. Jeg kan virkelig anbefale deres salat-mix, som består af en quinoasalat og en linsesalat. Restauranten ligger i en farverig og festlig bygning, som også er enormt fotogen.

Motel Mexicola

Okay, når det kommer til det her sted, så kan jeg faktisk kun udtale mig om deres drinks (som er gode) for vi nåede aldrig at spise der. Men det er et sted, som jeg klart vil anbefale, at man smutter forbi. Som navnet også antyder, så er temaet Mexicansk. Det er et KÆMPE sted, der som sagt både serverer mad og drinks. Det jeg elsker ved det, er stemningen og farverne. Alt er gennemført ned til mindste detalje og hver eneste aften omkring kl. 22 spiller bandet op til fællesdans og så stikker det altså helt af for stemningen.

Shopping

Bali er et helt fantastisk sted at shoppe. Naturligvis ikke på den der high fashion-måde, men er man til sommerkjoler og farverigt interiør, så skal man nok kunne gøre sig nogle gode fund. Priserne er er meget lave og i de fleste butikker, kan man også forhandle lidt om priserne. Havde jeg bare haft plads i min kuffert (eller lejlighed, for den sags skyld) kunne jeg snildt have købt mig fattig i diverse puder, tæpper og et hav af nips-ting.

Er man til smykker, sko og lædertasker, så vil man heller ikke blive skuffet og også på de ting, er priserne helt i bund. Man kan sagtens finde de fineste armbånd til omkring 5 kr. og et par pæne lædersko for godt 100 kr. Det jeg købte mest af, var faktisk små toilet og make up tasker. Dem har de virkelig mange af og de findes i et hav af forskellige farver og størrelser.

Jeg vil hjertens gerne komme med en beskrivelse af de forskellige butikker, men det er svært, for de ligger mere eller mindre over det hele og er bestemt ikke svære at finde. Selvfølgelig kan man også få grimme kasketter, magneter, kiksede t-shirts og alt det der, men de butikker som forhandler den slags er faktisk ofte de samme, som forhandler de gode ting.

Orker man ikke at tage den gå op og ned af de mange gader, så kan jeg også anbefale en tur på Seminyak flea market. Det er ikke et loppemarked, som navnet antyder, men et marked med en masse små boder, der sælger alt fra smykker, tæpper, tøj og skøre souvenirs. Man finder ikke noget der, som man ikke kan finde i butikkerne på gaderne, men derimod har man det hele samlet på et sted.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERAPraktisk info

Trakfik: Der er MEGET trafik på Bali og især omkring de store byer. Man skal forberede sig på, at holde meget i kø og indstille sig på, at de kører med livet som indsats. Så har jeg heller ikke sagt for meget 😉

Vejret: Der er varmt på Bali – som i MEGET varmt og luftfugtigheden er rigtig høj. I dagstimerne, når solen bager, så vil jeg klart anbefale, at man opholder sig tæt på en pool eller en strand.

Befolkningen: Aldrig har jeg mødt så mange venlige mennesker, som jeg har på Bali. Alle er søde, hjælpsomme og snaksaglige. Derudover er det overraskende gode til Engelsk. Der er naturligvis enkelte, hvor det ikke går så godt, men det var ikke noget jeg oplevede problemer med.

Valuta: Deres Valuta er en smule skør. 100 danske kroner er godt 200.000 Indonesiske rupiah. Så man skal altså lige have godt styr på sine 0’er. Personligt er jeg ikke specielt stærk, når det kommer til tal, så jeg fik mine udfordringer dernede.

Lost guides: Sidst men ikke mindst, så vil jeg anbefale ALLE der skal til Bali at købe bogen Lost Guides. Vi fik fingrene i den allerede første gang vi var dernede, fordi Rikke sjovt nok var inviteret til dens lancering, dagen inden vi skulle afsted. Det er gennem den, at vi har fundet frem til alle de fantastiske steder og jeg tror helt sikkert, at den har haft indflydelse på min kærlighed til Bali. Den kan købes online HER. Både som almindelig bog og som E-bog. Derudover er der også flere af de lidt mere moderne butikker dernede, som forhandler den.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

   

3 kommentarer

  • Bine

    Hvordan oplevede du vejret dernede ift regnsæson starter i november?
    Inspirerede billeder😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hvad vil du anbefale at man gør i forhold til at veksle penge hjemmefra, skal man bestille amerikanske dollar, så man kan klare sig de første to dage dernede, og så hæve i en automat løbende, så man har deres valuta? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Hej Camilla
      Jeg vil anbefale at du hæve Indonesisk valuta. Dollars kan du ikke bruge til så meget. Det er primært hoteller, der regner i det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SWEATSHIRT, T-SHIRT & STATEMENT-CRUSH