SKØRE JEANS & KØNEHAVN I BAGGRUNDEN

OLYMPUS DIGITAL CAMERAAdlinks: Knit: MbyM (ON SALE HERE) Jeans: ASOS (HERE) Sneakers: Adidas from Sarenz (HERE) Bag: A.P.C (HERE)

Så blev det sørme tid til et par outfitbilleder, med en knapt så eksotisk baggrund. De er fra i går, hvor jeg stille og roligt forsøgte at finde mig til rette i hverdagen igen. Det er altså altid lidt af en udfordring, når man har et lille jetlag hængende over sig. Som sådan er det egentlig ikke specielt slemt i denne omgang, jeg er bare lidt mere træt end normalt og så kører hjernen også i et lidt langsommere tempo. I ved på den der måde, hvor man f. eks kommer til at ligge sin pung i køleskabet eller ikke huske meget længere end 10 sekunder tilbage.

Jeg var hoppet i mine spirt nye jeans fra ASOS, som lå og ventede på posthuset, da jeg kom hjem fra rejsen. De er lidt skøre at have på og man skal lige vænne sig til at have to stykker stof dinglende ud fra skinnebenene 😉 Jeg kan i øvrigt se, at de bliver udsolgt lige så hurtigt som de kommer back in stock, så jeg er ikke den eneste, som har en svaghed for modellen. Men kender jeg ASOS ret, så kommer der lige pludselig en stor bunke tilbage, så det er bare med at holde øje.

I skrivende stund har jeg faktisk forladt København igen og befinder mig i Sverige, hvor jeg skal tilbringe weekenden på Ystad Saltsjöbad sammen med min søster. Pt. er hun fuldtidsmor til to voldsomme krudtugler og har været hårdt ramt af sygdom og andre hårde ting, som følger med det job. Med andre ord trænger hun virkelig til at komme lidt væk fra hverdagen og jeg glæder mig faktisk bare til at tilbringe en masse tid med hende, uden at blive forstyrret hele tiden. Husk at I selvfølgelig kan følge med på Insta og snappen (Miekirstine)

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

MIN YNDLINGS VEGETAR SANDWICH & NYE CHIA BOLLER

OLYMPUS DIGITAL CAMERAIndlægget er sponsoreret af Levebrød

Den opmærksomme læser har nok bemærket, at jeg har haft et samarbejde med Levebrød, i løbet af de sidste par måneder. Et samarbejde, som jeg i høj grad har nydt godt af, for jeg er en brød-fan uden lige. For mig er det vigtigt, at størstedelen af den mad jeg indtager, er sund, velsmagende, mættende og vigtigst af alt, skal den gøre noget godt for min krop. Levebrød har det hele og er en brødserie, med fokus på de nemme og sunde små valg i hverdagen.

Serien indeholder både rugbrød og forskellige grovboller. Det seneste skud på stammen, er de lækre chia boller, som ganske enkelt er grovboller med Chia frø. Jeg var ret spændt på at smage dem, for jeg blev ret glad for deres Chia klappere, da jeg smagte dem tidligere på året. Jeg blev heldigvis ikke skuffet, for bollerne kunne alt det, som godt brød skal kunne i min optik. De er saftige, bløde, friske og har godt med smag.

OLYMPUS DIGITAL CAMERADa jeg skulle teste dem, kastede jeg mig ud i min ultimative frokost-favorit; en lækker, saftig og sund vegetar sandwich. Jeg skal være ærlig og indrømme, at frokost aldrig har været mit favoritmåltid. Ikke at jeg kunne finde på at springe den over, men det er afgjort det måltid, som jeg gør mindst ud af. For mig skal frokost være nemt, friskt, sund og mættende, men uden af være for tungt.

Mine hverdage ser jo ofte ganske forskellige ud og mange dage er jeg på farten i dagstimerne. Derfor er det også meget forskelligt, hvad jeg spiser til frokost. Enten bliver den taget på farten eller over et møde. Når jeg er hjemme, så skal det ikke tage for meget af min tid, men jeg gider heller ikke at spise junk eller usunde ting. Den saftige sandwich og de lækre små madder, tager sådan ca. 4 minutter at lave og har masser af smag og saft. Derudover ender sådan en omgang også ofte i lidt af en farvefest, hvilket slet ikke er noget dum ting, i min optik.

Min favorit sandwich indeholder følgende ting

♥ En Levebrød Chia bolle

♥ Cream Cheese (helst på begge sider:-))

♥ Et lille håndfuld friske spinatblade

♥ En håndfuld revet gulerod

♥ Et par skiver frisk tomat

Et par tynde skiver agurk

♥ 2-3 skriver Avocade

♥ Lidt salt, hvis man er til den slags.

OLYMPUS DIGITAL CAMERASom jeg også har talt om tidligere og som I også kunne se, da I fik et lille indblik i hvordan min hverdag ser ud, så er jeg forholdsvis aktiv og træner stort set hver eneste dag. Jeg træner oftets om formiddagen, mellem morgenmad og frokost og derfor er det altså virkelig vigtigt for mig, at jeg får en god næring i begge måltider. Min morgenmad består oftest af frugt, yoghurt og granola – en god men forholdsvis let morgenmad. Derfor er det altså vigtigt for mig, at frokosten er mættende og fuld af god næring.

Jeg kunne egentlig rigtig godt tænke mig at vide, hvad I spiser til frokost og hvad en god frokost indeholder for jer? Det er jo lidt et måltid, som folk har meget forskellige krav til. Nogen vil gerne have den kold og let, mens andre gerne spiser en lidt mere tung og varm omgang.

I kan forresten læse meget mere om de ny Chia boller HER.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

SOMMERKJOLER & WEEKENDPLANER

OLYMPUS DIGITAL CAMERAGo’ morgen kære venner og rigtig glædelig fredag  Her får I lige et par outfitbilleder, som vist lige præcis er èn uge gamle. Det var dengang jeg var omgivet af varme og grønne farver 🙂 Kjolen er fra Munthe og er noget nær den perfekte sommerkjole. Den er let, fin og luftig i materialet og en lille smule gennemsigtig – men på den gode måde. Jeg håber virkelig, at det snart bliver varmt nok i Danmark til, at jeg også kan bruge den herhjemme.

Dagen i dag skal bruges på at få løst det ene hægneparti efter det andet. Listen af opgaver er altid uoverskuelig lang, når man kommer hjem fra en længere rejse. Det hele stresser mig egentlig en lille smule og det handler nok også om, at min hjerne stadig er ramt af lidt jetlag og derfor ikke fungerer helt optimalt. Jeg har besluttet mig for, at jeg når det jeg når og resten når jeg sikkert i morgen 🙂

Appropos i morgen, så pakker jeg faktisk tasken endnu engang og tager på en lille mini-weekendtur. Dog kun med en enkelt overnatning. Jeg skal nok selvfølgelig fortælle mere når vi kommer dertil.

Rigtig god fredag til jer alle 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

WEBSHOP FAVORITTER

Hej skønneste læsere ♥ Jeg er tilbage i Danmark og må indrømme, at jeg allerede savner varmen, maden og farverne på Bali. Vi landede kl. 6.30 i morges, så dagen i dag har været ret mærkelig. Jeg sov lidt i flyveren, men ikke sådan rigtigt, så på en måde føles det lidt som om, at dagen har varet i evigheder og det er ikke helt til at forså, at det kun er først på eftermiddagen. Men skidt med det. Rejsen var fantastisk og det er det vigtigste.

Jeg har stadig en million milliard billleder og gode tips, som jeg gerne vil dele med jer. Men jeg tænker, at vi tager den hen ad vejen, så der ikke kun går Bali i den 😉 Jeg har brugt det meste af dagen på at tjekke op på livet herhjemme og har nok også været forbi en webshop eller to. Der er kommet MANGE pæne sager til, mens jeg har været væk, så jeg har da lige samlet et par af mine favoritter.
webshops

♥ Taske fra A.P.C: Selvom jeg allerede ejer to tasker fra mit franske yndlingsbrand, så kunne jeg snildt finde plads til et par stykker mere. Især fordi jeg næsten er sikker på, at det ville være en god investering, når jeg tænker på, hvor glad jeg har været (og er) for dem jeg har. Denne er deres nyeste model og vi kan godt blive enige om, at den er pæn, ik?

♥ Sneaker fra Topshop: Selvom jeg efterhånden har fået en pæn sneakers-samling, så mangler jeg faktisk et par grønne af slagsen. De her er altså pæne og det samme kan man sige om prisen.

♥ T-shirt fra Polo: Seje t-shirts kan man aldrig få nok af og slet ikke på denne årstid. Den findes forresten og i flere flotte farver.

♥ Bælte fra & Other Stories: Bælter er en accessorie, som jeg ofte glemmer lidt. Det skal jeg lave om på, for det kan altså gøre noget rigtig godt for et outfit.

♥ Halskæde fra HVISK: HVISK har lavet en helt ny Evil Eye-kollektion og jeg elsker alt ved den.

♥ Jeans fra Mango: Jeg har længe haft en lille ting fra jeans med “snørre” eller hvad man nu skal kalde dem. Men faktisk har det været lidt svært at opstøve den slags. Endelig er Mango kommet på banen med et ret så fint par.

♥ Sorte sko fra & Other Stories: Et ganske godt bud på de helt perfekte forårssko.

 Sweatshirt fra Ganni: Den opmærksomme læser ved, at jeg er lidt af en sweatshirt-junkie og jeg kunne virkelig godt bruge en version med bananer.

♥ Øreringe fra HVISK: Lidt mere fra HVISK’s nye kollektion.

♥ Pung/lille taske fra Mango: Jeg er blevet kæmpe fan af Bag in a bag-konceptet. Især fordi det giver en meget bedre taskeorden og så har man også en god undskyldning for at købe endnu flere små pouches og hvad de nu ellers hedder.

♥ Nederdel fra ASOS: Så snart det der forår kommer til Danmark, så skal jeg altså til at dyrke nederdele noget mere. Jeg er aldrig blevet helt gode venner med strømpebukser, så det sætter sine begrænsninger.

Indlægget indeholder affiliatelinks. 

UBUD, BALI

OLYMPUS DIGITAL CAMERAI går kunne jeg endelig sætte et stort flueben, ud fra et et af punkterne på min bucket list. Nemlig Ubud. Det er et helt fantastisk område på Bali, sådan ca. midt på øen, hvor der er frodig, som jeg aldrig har oplevet det før og smukke smukke rismarker er over det hele. Det er stedet man tager hen, hvis man er til Yoga og er en helt ned i tempo-type.

Selvom jeg egentlig er så langt fra at være zen-agtig som man kan komme, blev jeg fuldstændig tryllebundet og overvejer meget, om jeg snart skal tilbage og tilbringe en uge eller to helt alene. Det kan kun være godt for sjælen. Området var i øvrigt også fyldt med fantastisk og farverig shopping (og mad) og hvis nogen får lyst til at spørge, om jeg købte et af de smukke tæpper, så kan jeg kun sige “kunne man andet?”

I skrivende stund sidder jeg ved poolen på vores hotel og suger det aller sidste Bali (og friske kokosvand) til mig. Om et par timer begynder den lange hjemrejse og jeg har slet slet ikke lyst til at forlade det lille paradis.

I hører fra mig, når jeg engang er tilbage i kulden og indtil da kan I jo altid følge med på Insta og snappen (Miekirstine) Der er der også skruet op for farverne 🙂

Kan I have en skøn onsdag

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Older posts