OM BEDRE HUMØR & SØNDAGSUNIFORM

OM BEDRE HUMØR & SØNDAGSUNIFORM 1

Adlinks: Knit: MbyM (HERE) Jeans: Pieces (HERE) Boots: ASOS (ON SALE HERE) Bag: Balenciaga Necklace: RebekkaRebekka

Ja, det måtte jo have sin ende. Altså det der med palmer, hvidt sand og blåt vand, som baggrund på mine outfitbilleder. Jeg er tilbage i virkeligheden med frostgrader og vind i håret. Hvis jeg skal se det fra den positive side, så er det jo nok lidt mere relaterbart for jer og der er jo ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget 😉

Jeg har primært brugt weekenden på at komme til mig selv igen, efter det voldsomme jetlag og heldigvis har jeg også formået at finde mit gode humør igen. Det kom snigende i takt med, at mit søvnunderskud blev mindre. Noget andet jeg også har fundet er mit kamera og hurra for det. Som jeg nævnte i går, som en meget sandsynlig mulighed, så lå det ganske rigtigt et sted i min lejlighed, som jeg på daværende tidspunkt ikke havde hjernekapacitet til at huske.

I dag har jeg været iført dette meget behagelige søndagsoutfit. Løse jeans og en varm strik – en sikker vinder. Jeg vil gå så langt som at sige, at de jeans er tæt på at være de perfekte mom jeans og farven (eller vasken om man vil) bliver endnu mere perfekt, når foråret kommer nærmere. Prisen er også ret så fin i sig selv. I det hele taget har jeg det ret vildt over alle de nye varer der er landet hos Pieces og de bliver altså bedre og bedre til at lave tøj.

Til sidst har jeg lige endnu et lille søndagstip. Min højtelskede ankelstøvler fra ASOS er netop kommet på udsalg. Faktisk har jeg været så glad for mine, at jeg overvejer at købe endnu et par 😉

Kan I have den skønneste aften

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments