ÅRETS SIDSTE (OG DYRESTE) KØB

img_5132Marni Trunk bag 

Se nu lige engang – der var hun jo!! I løbet af de sidste par uger, har jeg snakket om, at jeg gerne ville købe mig en ny taske og når jeg først beslutter sig for den slags, så går jeg all in på projektet. Præcis derfor, har jeg researchet markedet mere end hvad godt er og har virkelig gjort mig mange overvejelser.

Et eller andet sted, så synes jeg, at det er helt hul i hovedet at betale så meget for en taske, men på den anden side, så ved jeg også bare hvor glad jeg har været, de andre gange, jeg har gjort det. Faktisk tror jeg aldrig, at jeg har fortrudt købet af en dyr taske.

I denne omgang kom jeg frem til, at jeg enten ville have en Marni, en Gucci eller en Proenza Schouler. Men nok aller helst en Marni trunk, for størrelsen passer helt perfekt til mit behov. Derefter skulle jeg jo så beslutte mig for en farve og om jeg var villig til at give fuld pris. Jeg nåede faktisk ikke at komme frem til nogen af delene, for da jeg i går var et smut inde i byen og lagde vejen forbi Holly Golightly stod denne skønhed og ventede på mig.

Udsalget var startet, men den stod på et bord for sig selv, så jeg kunne ikke helt gennemskue om det var en ny eller nedsat vare. Jeg spurgte ekspedienten og da hun fortalte mig, at de netop havde besluttet at sætte den ned også, selv om den faktisk var helt ny, ja, så var jeg faktisk slet ikke i tvivl. De er heldigvis ikke nærige med deres udsalg og jeg endte med at få den med 40%. HURRA.

Det eneste sted jeg har kunne finde den online er hos Mytheresa, men der er den desværre ikke sat ned.

Det her bliver mit sidste indlæg i år, så jeg vil lige benytte lejligheden til at ønske jer alle et rigtig godt nytår og må I få en helt fantastisk aften. Jeg tjekker selvfølgelig ind igen i morgen og i skrivende stund sidder jeg og arbejder på et indlæg med gode film og serier til 1. Januar.

Vi ses på den anden side <3

KÆRE 2016

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Noget af det, som jeg holder aller mest af ved tiden omkring nytår er, at det på alle måder er en tid, der lægger op til reflektion. Egentlig betyder det jo ikke det store, at vi går ind i et nyt år, men personligt holder jeg meget af, at have sådan et årligt punkt, hvor man kan lave en form for konklusion og se tilbage på alt det man har oplevet, opnået, været glad for, været ked af, har lært osv.

Det er efterhånden blevet en tradition for mig at starte året med at skrive en liste over mine mål og ikke mindst drømme. Det er ikke noget jeg lever hårdt efter at opnå, men det fungerer faktisk som en ret fin rettesnor. Derudover er det altid sjovt at tage den frem og kigge på den, ved årets udgang. Nogle af punkterne rykker videre til næste års liste, nogle bliver opnået (og det giver altså selvtillid, skulle jeg hilse og sige) og andre punkter er måske slet ikke drømme eller ønsker længere.

Jeg har selvfølgelig tænkt mig at lave en liste for 2017 og den deler jeg med jer, en de kommende dage. Hvordan den så ud sidste år, kan I se lige her. Nogle af punkterne er opnået og andre kommer med på den nye.

Alt i alt har jeg haft et dejligt år. Mentalt har der været ro på og jeg har hvilet mere i mig selv, end nogensinde før. Efter et 2015, som både bød på et endeligt brud med mit livs kærlighed, mit livs rejse, sygdom i familien, færdiggørelse af min uddannelse, start af et liv som selvstændig og ikke mindst en familieforøgelse, så trængte jeg til ro. Og det fik jeg. Selvom der har været fart på med rejser og karriere, så har der været en dejlig ro og mine følelser har fået lov til at hvile sig.

Så kære 2016, du var;

Året hvor jeg næsten stoppede med at spise kød. Jeg kalder mig selv for Flexitar.

Året hvor jeg var på intet mindre end 15 rejser.

Året hvor jeg gennemførte et maraton, på en tid jeg altid havde turde drømme om.

Året hvor min første tætte veninde blev gravid.

Året hvor jeg blev meget meget bedre i et køkken.

Året hvor jeg næsten slap af med mine søvnproblemer.

Året hvor jeg lærde at min krop ikke kan klare alt og måtte kæmpe med en dum smerte i foden.

Året hvor jeg lavede mit første designsamarbejde (måske en drøm, som jeg ikke turde at sige højt før den gik i opfyldelse)

Året hvor jeg tiltider begyndte at tænke på norsk #skam

Året hvor verden tog de mærkeligste valg #Brexit #Trump

FEM OPSKRIFTER DER SKAL PRØVES

ret3Garlic parmesan sugar snaps fra Diethood: Hvis man (ligesom jeg selv) ikke har heeelt styr på nytårsmenuen og stadig mangler lidt snacks og lette retter, så kunne sådan en omgang her være et godt bud.

ret2Spinach Artichpke stuffed bread fra Foodiecrush: Okay, det er måske ikke lige verdens sundeste opskrift, men det behøver det jo heller ikke altid at være. Men hold da fast hvor ser det bare lækkert ud. Måske det kunne være en god servering d. 1 Januar? Personligt er jeg ikke den store fan af Artiskokker, men jeg forestiller mig, at de snildt kan erstattes af noget andet.

ret5Crunchy Orange, coconut and Vanilla Granola fra Deliciously Ella: Jeg er et morgenmadsmenneske uden lige og granola bliver jeg aldrig nogensinde træt af. Jeg laver den altid selv, for det bliver langt bedre end det man køber og så snart jeg skal kaste mig ud i en ny portion, så bliver det med den her opskrift.

 

ret1Vegetarian Shepherd’s pie fra Budgetbytes: Vinterretten over dem alle, Shepherds Pie. Det er alid en sikker vinder og så endda i en vegetarisk version.

ret4Super clean Broccoli Salad with creamy almond dressing: Her i juleferien lavede jeg igen igen denne salat og blev mindet om, hvor godt broccoli rent faktisk kan smage og jeg blev enig med mig selv om, at  det er en af de grøntsager, som jeg skal dyrke noget mere. Eller spise, om man vil. Her kunne jeg jo passende starte med sådan en omgang her.

OM DENIM, LYSERØD OG AFSKED

img_5073Adlinks: Knit: Custommade (IN STORES SOON) Skirt: ASOS (HERE) Boots: Gardenia (HERE) Bag: Adax (SIMILAR HERE

Indlægget er sponsoreret af ASOS

Halla girls (and boys) efter mere end en uge i det fynske, sidder jeg i skrivende stund på toget med kurs mod København. Det bliver slet ikke dumt at komme hjem og se hvordan det står til på Nørrebro og nu hvor jeg ikke er så god til det der med at tage afsked og sige farvel, så trøster jeg mig med, at jeg allerede skal tilbage til Fyn igen i næste weekend.

Dagen i dag skal primært bruges på praktiske ting. Jeg skal vaske tøj, handle ind til nytårsaften og så skal jeg et smut på posthuset. Jeg ved at der bl.a ligger en pakke fra ASOS, med en håndfuld lækre ting og sager, som jeg bestilte før jul. Dem skal I naturligvis nok få at se snart, men jeg kan afsløre, at den bl.a indeholder denne jakke, som jeg har snakket om flere gange, den sejeste sweatshirt og en ret 80-ish bluse fra Adidas.

Speaking of ASOS, så er nederdelen på billederne også derfra. Den er også af nyere dato, men har allerede været brugt en del gange. Jeg havde den på i går, sammen med min fine lyserøde strik, fra Custommades kommende kollektion. Der er mange farvekombinationer, som jeg er vild med, men en af dem, som altid fungerer, er lysrød og denim. Eller lyserød er bare pænt sammen med det meste, nu hvor jeg tænker over det 😉

Kan I have en lækker fredag <3

img_5117

img_5089

ÅRETS 10 MEST LÆSTE INDLÆG

Det er højtid for tilbageblik og året der gik-snak. Det kan vist ikke komme bag på nogen. Personligt ELSKER jeg den slags. Jeg elsker at læse om det og jeg elsker at skrive om det. Jeg har allerede lavet hele fire indlæg om 2016. Et om vinteren, et om foråret, et om sommeren og et om efteråret.

Jeg håber ikke at I er ved at være trætte, for jeg er slet slet ikke færdig 😉 I dag skal det handle om noget lidt andet. Nemlig de mest populære blogindlæg. Altså dem, som har haft flest besøg. Efter jeg rykkede over til Bloggers Delight, har jeg nemlig fået lidt mere styr på alle tal og statistikker og det er virkelig sjovt at se, hvilke slags indlæg der hitte og hvilke I er helt ligeglade med.
collage

1. MIN SENESTE ASOS-LEVERING.

I har altid været ligeså glade for ASOS, som jeg selv, men jeg det er alligevel vildt nok, at årets mest populære indlæg handler om en ASOS-levering 😉

2. ENDELIG SKER DET

Måske også indlægget med den største clickbate, men ikke desto mindre var det en ret stor dag og forløsning, da vi endelig kunne lancere Sociery-B.

3. KAN VI TALE LIDT OM #7

Kan vi tale lidt om-indlæggene har I taget godt imod lige fra starten og det er også nogle af dem, som jeg rigtig godt kan lide at lave. Også fordi de giver mig rig mulighed for at komme af med en masse tanker. Hvorfor det lige blev det 7. i rækken, som I tog så godt imod, tror jeg har været en tilfældighed. Men jeg kan med sikkerhed sige, at de fortsætter ind i det nye år.

4. OM AT ÆNDRE VED SIT UDSEENDE

2016 blev også året, hvor jeg fik et af de tilbud, som jeg længe har frygtet lidt – nemlig at få lavet en omgang restylane. Et tilbud, som simpelthen var for fristende til at jeg kunne sige nej og jeg skrev et lille (langt) indlæg om mine tanker bag.

5. VENINDEBOG: SIDSEL OG LASSE

Venindebogen var et koncept, som faktisk startede i slutningen af 2015 men som har været en fast genganger gennem hele 2016. Der har været mange skønne personer på besøg, men dem som har fået aller flest klik, er mine gode venner fra Århus, Sidsel og Lasse.

6. VENINDEBOG: EMMA MARTINY

Lige i hælene på dem, kommer endnu en skøn Århusianer, nemlig Emma Martiny.

7. HVORFOR HAR DU IKKE EN KÆRESTE?

Da jeg udgav det her indlæg, var jeg faktisk sikkert på, at det ville indtage førstepladsen. For hvis der er noget, som jeg har fået mange spørgsmål om, i bloggens levetid, så er det mit kærlighedsliv. Det kan jeg sgu godt forstå, for det har også været lettere forvirende og faktisk så kompliceret, at jeg i mange år slet ikke kunne svare på jeres spørgsmål, selvom jeg så inderligt gerne ville. Tidligere på året gav jeg en lille forklaring.

8. SØSTRENE GRENES NYE KOLLEKTION

I elsker tydeligvis Søstrene Grene liges så højt som jeg gør og da jeg delte billeder af deres nye design-kollektion, var der ret mange, som klikke sig ind.

9. 10 TING JEG ALDRIG VIL GØRE

2016 var også året, hvor jeg begyndte at lave en masse 10-ting-lister. Jeg ELSKER lister. Det gør I heldigvis også og listen over 10-ting, som jeg aldrig vil gøre, blev året

10. WEWONDER ANNO 2009

I August rykkede jeg bloggen over til Bloggers Delight og i samme forbindelse, kom der heldigvis en del nye læsere til. Derfor besluttede jeg mig for, at lave en lille gennemgang, af hvert af bloggens leveår. Det første blev det mest populære og det kan jeg egentlig godt forstå. SHIT hvor var jeg kikset og ung.

Older posts