NYT HÅR & EN FRISØR-ANBEFALING

 photo hair1_zpskspwowtj.jpg

Nu tænker I måske, at I allerede har set de her billeder. Det har I også, men I får dem altså lige igen, for det skal nemlig handle lidt om mit nye hår. Som sagt var jeg nemlig forbi Gun-Britt’s salon inde i byen i onsdags, hvor de tryllede lidt.

Den opmærksomme læser husker måske, at jeg også var forbi derinde tidligere i år. Dengang havde jeg virkelig en god oplevelse og derfor var jeg heller ikke et sekund i tvivl om hvem jeg skulle kontakte, da mit da mit slidte sommerhår virkelig trængte til at blive gjort efterårsklart. Solen har i den grad slidt på det i år og selvom det ikke har været verdens bedste sommer i år, så har jeg alligevel været en del ude i August og så var der jo også hele mit Cali-eventyr, hvor jeg tilbragte 90% af tiden under bagende sol. Det er som om, at solen suger alt glans ud af mit hår og får det til at se enormt slidt, trist og næsten gråt ud.

Derfor var mit ønske også at få min fine chokolade-brune farve tilbage og jeg er ovenud lykkelig over resultatet. Det er deres meget dygtige elev, Frederikke som har ordnet mit hår begge gange. Hende kan jeg virkelig anbefale og når man får lavet behandlingerne af deres elever, så er priserne altså også ganske fornuftige. I kan se mere HER.

 photo hair2_zps33uknlai.jpg

udover at farve mit hår, så fik det også den såkaldte Olaplex-behandling. Det er en behandling som især er rigtig god, når man går ind og farver håret. Nu har jeg ikke så meget forstand på kemi og den slags, men det er noget med Molekyler og lyder ret så fantastisk, når man læser om det. På denne side, er det hele beskrevet fint i punktform. Jeg synes i hvert fald at billederne her viser meget godt, hvordan den har givet mit hår en naturlig glans og et sundt look.Billedet herunder viser hvordan mit hår så ud inden.

Alt i alt var det bare en virkelig god frisør-oplevelse og jeg glæder mig allerede til næste gang mit hår skal fixes.

Så næste gang I mangler en god frisør, så ved I hvem I skal ringe til 😉

 photo hair3_zpsc8o5khoq.jpg

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments