QUINOASALAT MED SØDE KARTOFLER OG FENNIKEL

I fredags havde jeg inviteret mine bedste veninder på madklub og fordi jeg først landede toget fra Århus midt på eftermiddagen, var ikke fordi jeg havde alt tid i verden til at finde på en spændende ret. I den slags situationer, kaster jeg mig altid over det som virker og holder mig fra at eksperimentere 😉

Jeg købte noget lækkert kød og besluttede mig for at lave min lige for tiden yndlings-salat. Den er lavet med inspiration fra Deliciously Ella, som er en af de bedste madblogs i verden, hvis I spørger mig. Den er både nem og sund og fungerer perfekt som tilbehør til det meste kød. Fordi de søde kartofler bliver stegt i kanel, har den også noget jule-agtigt over sig. Så er man typen, der gerne vil køre den sunde jule-stil i år, vil den være det perfekte tilbehør.

 photo IMG_8992_zps44bf9b2e.jpg

Det skal du bruge (som tilbehør til 4 personer)

  • 3 dl. rød eller sort quinoa
  • 2 store søde kartofler
  • 1 fennikel
  • 1 håndfuld fetaost
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk paprika
  • olivenolie
  • en håndfuld rosmarin
  • 2 lime

 photo IMG_9002_zpse4e92396.jpg

Sådan gør du

  • Start med at koge quinoaen så den ikke er varm, når salaten skal blandes
  • Imens den koger, skræller man de søde kartofler og skærer dem i tern. Fordel dem i et fad og tilsæt kanel, paprika, rosmarin. Tilsæt en god portion olivenolie og brugt gerne hænderne til at blande det hele. Sørg for at alle kartoflerne er krydret. Bag dem i ovnen i en halv times til på 200 grader.
  • Imens de søde kartofler bages i ovnen, skæres fenniklen i tynder skiver. Hæld skriverne i en skål og tilsæt friskpresset limesaft fra limefrugterne, et lille skvat olie og selvfølgelig salt. Lad dem ligge der indtil salaten blandes sammen.
  • Når de søde kartofler har fået nok skal de køle af i en halv times tid. Herefter blander man ganske bare quinoa, søde kartofler, fennikel og limesaft og tilsætter en god håndfuld fetaost. Den kan selvfølgelig undlades hvis man ikke er til den slags 😉
  • For synets skyld kan man tilsætte lidt blade fra friske krydderurter. Mynte eller basilikum kan varmt anbefales.

 photo IMG_8993_zps0cb35616.jpg

Bon appetit <3 Salaten kan som sagt spises som tilbehør til det meste. Som altid kan jeg også anbefale at tilsætte brød og masser af creme fraiche. således fungerer den ganske fint som hovedret 😉

 photo IMG_8983_zpsd15e8438.jpg

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments