• Marie Jedig
  • Fredes Blog
  • Wewonder
  • Amalie Wessel
  • ···

LIDT OM TRÆNING

Lad mig lige starte med at fortælle, at jeg havde mange gode intentioner om, at det det her indlæg skulle indeholde en masse billeder, hvor jeg kom løbende og så sej ud. Det var intet mindre end fysisk umuligt. Billederne blev skudt i weekenden, halvvejs på min 14 km-lange rute, og hvordan man kan se nogenlunde acceptabel ud på det stadie, er jeg tydeligvis ikke den rigtige til at svare på. Derfor får I lige fornøjelsen af at se min ryg.For en gangs skyld, er det heller ikke det som jeg har på, at indlægget skal handle om 😉

Som I nok efterhånden ved, gennemførte jeg mit første halvmarathon for et par uger siden. I er en del som har spurgt, om jeg ikke vil skrive et indlæg om min træning – og selvfølgelig vil jeg det. Det er dog vigtigt for mig at slå fast, at jeg på INGEN måde er ekspert på området og jeg aner ikke om min metode virker for andre. Det eneste jeg kan sige med sikkerhed er, at det har virket for mig. Til de af jer, som hader sports-idioter, så lover jeg, at det her aldrig bliver en træningsblog 😉

 photo IMG_1017_zps8c4a36c9.jpg

Hvis jeg skal være ærlig, så ved jeg ikke helt hvad jeg præcis skal fortælle, for egentlig, så løber jeg bare. Nu taget jeg den lige I et par punkter og så skal I ikke holde jer tilbage, hvis I har spørgsmål <3

Hvornår begyndte du at løbe? De sidste par år, har jeg taget en lille tur i ny og næ, men i efteråret 2014 begyndte jeg for alvor at træne. Jeg er ikke helt sikker på hvad der satte det i gang, men jeg tror det handler om, at jeg opdagede hvor godt man faktisk får det efter en løbetur. Det første halve år løb jeg små ture på 4-5 km. et par gange om ugen. Da foråret kom, begyndte jeg så småt at øge mit tempo og jeg fik overskud til at løbe længere ture på 8-10 km.

Hvor ofte løber du? I sommers, da jeg trænede intensivt til halvmarathon, var jeg nok afsted 4-5 gange om ugen. Nu hvor jeg tager den lidt mere med ro, løber jeg en kort tur 1-2 gange i hverdagene og en lang tur i weekenderne.

Løber du alene? For det meste, ja. Men jeg har opdaget, at jeg meget bedre kan lide at gøre det sammen med andre. Derfor tager jeg gerne en tur med min far, svoger eller veninder, så snart muligheden byder dig. Af en eller anden grund, kan jeg altid præstere mere i andres selskab. Når jeg løber alene tænker jeg mere på hvor hårdt det egentlig er, men når der er andre til stede, presser jeg mig selv lidt ekstra – jeg skulle jo nødigt tabe ansigt 😉 Desuden har jeg også løbet et par gange med løbeklubben NBRO-running, som holder til på Nørrebro. Jeg vil ønske at jeg kunne løbe med dem hver eneste uge, men lige nu er tiden ganske enkelt ikke til det. De træner hver dag kl. 18 og på det tidspunkt, er jeg ofte til møder eller events.

Hvor længe har du trænet op til halvmarathon? I Juni-måned løb jeg Kvindeløbet i København, som var mit første rigtige motionsløb. Det var en super god oplevelse og jeg blev ret bidt af stemningen og følelsen af at blive heppet i mål af publikum. Desuden kom jeg igennem på en tid, som var langt hurtigere end jeg havde forestillet mig. Derfor tænkte jeg “når jeg kan løbe 10 km. kan jeg også løbe et halvmarathon”.

Over sommeren fik jeg egentlig bare løbet en masse lange ture. På et tidspunkt var jeg oppe på 10 km. 3-4 gange om ugen. Den sidste måned inden løbet, fik jeg sat lidt ekstra km. på ruterne og ugen inden, tog jeg en tur på 15 km. Det havde jeg læst at man skulle 😉

 photo IMG_1036_zps0be6d25e.jpg

Hvordan gik det så? Det gik rigtig godt og jeg gennemførte løbet på 1 time og 48 min. Jeg løb med en gns. pace på 5,00 (det er den gennemsnitlige tid man løbet 1 km. på) Mit mål var bare at komme under 2 timer, så jeg var selvfølgelig meget tilfreds. Hele løbet var en super god oplevelse og jeg husker det mere som sjovt, end hårdt.

Selvfølgelig var det også hårdt, men jeg tror, at stemningen og opbagningen fra publikum opvejede for det. Jeg kan som sådan ikke mindes, at jeg ramte den berømte mur. Omkring de 17 km. kan jeg at mindes at jeg tænkte lidt ala “nu må det gerne snart være slut” men det er sådan set også det. Dagene efter var jeg heller ikke specielt påvirket, så jeg tror egentlig bare, at jeg ramte den rigtige form og den rigtige dag.

Skal du gøre det igen? Det skal jeg helt sikkert, men først til næste år. Resten af året skal jeg tage den lidt mere med ro og forsøge at få noget vintersul på kroppen. Den hårde træning har naturligvis også gjort, at jeg har tabt et par kilo, hvilket ikke er helt optimalt, da jeg i forvejen ikke har for meget at tage af. Der er en del løb, som jeg gerne vil løbe i foråret og min far og jeg har faktisk lige tilmeldt os Paris Marathon til April. Men den tager vi lige til den tid 😉

Håber det gav mening – og sig endelig til hvis I har spørgsmål <3

INTERIOR: INSPIRATION TIL LYSKÆDER

 photo lyskaeligde2_zps262b7636.jpg

 photo lyskaeligde4_zpsa30a3629.jpg

 photo lyskaeligde1_zps602f1e36.jpg

 photo lyskaeligde3_zpsbc0f8280.jpg

Da jeg besøgte Stockholm i sidste uge, købte jeg (og alle de andre, som var med på turen) den flotteste lyskæde. Nærmere bestemt DEN HER. Jeg havde sådan glædet mig til at komme hjem og sætte den op, og jeg vidste præcis hvor den skulle hænge. Rundt om det store vindue i min stue. Op kom den og dumt så det ud. MEGET dumt. Jeg vil ikke engang vise jer et billede, for jeg ved ikke hvad I skal bruge det til 😉 De som har besøgt mig, giver mig ret. Så ja, den var helt gal.

Jeg har simpelthen ikke været kreativ nok til at tænke i alternative muligheder, men så er det jo godt, at der findes uendelige mængder af inspiration på nettet. Som I kan se, har jeg søgt vidt og bredt og lige pludselig er der så mange muligheder, at jeg ikke ved hvilken jeg skal vælge.

When I visited Stockholm a few weeks ago, I boght THIS beautiful fairy light. In my head I knew exactly where in to place it in my livingroom. As soon as I got back I placed it and to be honest, it looked pretty shitty. I had no idea what to do of it then, but as you can see, I seached through google and ended up with so much inspiration that I cant decide what solution to go for.

WRAPS MED KRYDDERURTER OG STEGTE GRØNTSAGER

 photo IMG_0975_zps16f84832.jpg

Den her ret så fantastiske ret, fik en masse kærlighed med på vejen, da jeg delte den på Insta. Derfor tænkte jeg, at den også lige kunne svinge vejen forbi bloggen. Lad mig sige med det samme; den smager mindst lige så godt, som den ser ud. Jeg må også give min mor lidt af æren og jeg skulle hilse og sige, at opskriften er inspireret af en hun fandt på boligliv.dk.

Ganske enkelt består den af de lækreste wraps, eller pandekager om man vil, med sæsonens krydderurter og fyld af stegte grøntsager. Her kan man jo bare vælge til og fra, alt efter smag. Det gjorde vi i hvert fald. Opskriften lyder som følger:

Krydderurtewraps (ca. 8 stk.)

  • 60 g. havregryn
  • 7 1/2 dl. mælk
  • 180 g. hvedemel
  • 2 tsk salt
  • 1 håndfuld friske krydderurter. Vi brugte basilikum og timian
  • 6 æg
  • 1 spsk olie

Sådan gør du: 1. Bland havregryn og halvdelen af mælken og lad det stå i en halv times tid 2. Bland hvedemel med salt og krydderurter og tilsæt æggene et ad gangen 3. Herefter tilsætter man havregryn og mælke-blandingen imens man rører i dejen 4. Lad den står en halv times tid. 5. Steg dem på panden, på samme måde, som du plejer at gøre med pandekager 🙂

 photo IMG_0976_zps7317333f.jpg

Fyld af stegte grøntsager

  • 1. Aubergine
  • 1. Squash
  • 1. rød peber
  • 1 gul peber
  • 1. rødløg
  • 2 fed friskpresset hvidløg
  • friske krydderurter
  • salt og peber
  • 1. spsk olivenolie

Sådan gør du: Ja, det er faktisk ret simpelt: Det hele skæres i tern og plandes i et fad. Herefter skal det grilles i ovnen i en halv times tid.

The final touch: Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at fyldet rulles ind i panderkagerne 😉 Vi tilføjede og lidt grillost og spiste dem med Creme Fraiche og frisk salat.

Bon Appetit <3

PEACE & QUIET

 photo IMG_1055_zps5eaae982.jpg

 photo IMG_1065_zps9a5d85ae.jpg

 photo IMG_1046_zps455fca3f.jpg

Black suit from Black Swan: HERE & HERE

Weekenden på Fyn er så småt ved at være ovre og det har dælme været rart. Mest af alt har den stået på god mad og afkrydsning af to-do listen. Det er rart at komme til bunds i den slags og nu kan den nye uge bare komme an. Som I måske har set henne på Insta (@Miekirstinequist) startede jeg søndagen med en 14 km-lang løbetur. Min søde mor var med på cyklen, så jeg kunne holde tempoet og motivationen oppe. Jeg fik hende også til at tage et par billeder, så nu kommer der snart det trænings-indlæg, som jeg har lovet i 100 år 😉

Som I kan se på billederne, har jeg været iført en klassisk søndagsuniform. Sættet er fra det danske mærke, Black Swan, der vel bedst kan beskrives, som modens svar på Tupperware 😉 Det betyder ganske enkelt, at de holder de der såkaldte “home parties” hvor der kommer konsulenter ud og sælger. Ret sjovt, egentlig. Kollektionerne kan dog også købes online.

Jeg vil smutte igen. Har nemlig planer om at hjælpe min mor i køkkenet, hvor den står på hjemmelavede pizzaer på grillen.

My weekend on the country site is about to be over. I have to say that is has been pretty nice. I’ve spent most of the time eating and working on my to-do list. It feels pretty good getting things done and right now, im totally ready for a new and busy week. As you can see on these pictures, I have been wearing a very classic sunday-outfit today. A nice, black and very comfy suit from the danish label Black Swan.

SAVED ITEMS

saveddone

Adlinks: 1. HERE 2. HERE 3. HERE 4. HERE 5. HERE 6. HERE 7. HERE 8. HERE 9. HERE

Som jeg skrev tidligere på ugen, havde jeg gode intentioner om at få tid til lidt webshopping, her i weekenden. Det har jeg heldigvis haft og det ser ud til, at postbuddet på Nørrebro, får ekstra travlt i næste uge 😉  Ingen Webshopping uden et besøg hos ASOS og nu har jeg sådan ca. kigget hele siden igennem og derfor har min Saved items-mappe selvfølgelig også fået en opdatering. Traditionen tro, får I lige et indblik i den. Nummer 8 har jeg faktisk allerede lagt i kurven. Nu mangler jeg bare at beslutte, om den er en Nice to have eller Need to have

Kan I have en skøn søndag <3

As I told you earlier this week I was planning to find time for some webshopping this weekend. I finally did and my local post office will be extra busy next week 😉 But no webshopping without dropping by ASOS. I almost browsed through the entire shop and as you see my saved-items folder got a little update.

Older posts