OM SKØRE IDÈER OG IVÆRKSÆTTERI

Ford har lavet denne lille og ret så fine film, som handler om de to danske designere bag surfermærket, Oh Dawn. Nu ved jeg godt, at fordi det her indlæg er sponsoreret, stopper de fleste af jer sikkert med at læse videre, men jeg vil virkelig anbefale jer at hænge i og se filmen. Jeg er i hvert fald glad for, at jeg gjorde det, for den er både fin og super inspirerende. Især hvis man har en lille iværksætter i maven eller er typen, der altid har en masse skøre idèer.

Kort fortalt handler den om de to unge mænd, som pludselig fik en skør idè om at starte et tøjmærke. De fortæller om processens begyndelse, til der hvor de er i dag. Det der med hvordan det, som kunne virke som verdens dårligste idè ender med at blive en kæmpe succes er noget, som kan få de små hår til at rejse sig hos mig.

Hvis der er folk som jeg tager hatten af for, så er det dem, som formår at opbygge noget stort og få bragt deres små idèer ud i virkeligheden. På mange måder, kan man jo også se på hele det her blog-fænomen fra den vinkel. Mange af os som startede for 5-6 år siden, gjorde det jo også bare fordi vi elskede tøj og sko. Ingen af os, havde i vores vildeste fantasi troet at det kunne blive en levevej, som det efterhånden bliver for flere og flere.

Den sejeste af af os alle, hvis I spørger mig, er Frede. Ikke nok med, at hun er hjernen bag et helt netværk, så hun er også ualmindelig god til at få ting til at ske. Jeg bliver lige imponeret hver eneste gang Bisou afslører et nyt sejt designsamarbejde. Vigtigst af alt er også at have sit hjerte med hele vejen, og når det kommet til Frede, så er hun lige så sød som første gang jeg mødte hende for 5 år siden.

Er der nogle seje typer og iværksættere derude, som har gjort et ekstra indtryk på jer?

Udgivet i samarbejde med Ford.

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments