DIN HUD VIL TAKKE MIG FOR DEN HER

 photo IMG_4807_zps33433d29.jpg

 photo IMG_4803_zps5f2340a7.jpg

 photo IMG_4804_zps228f6fd1.jpg

Jeg har nævnt det før; i løbet af de sidste (mange) år har bloggen givet mig mulighed for at teste en masse forskellige produkter og lad os mig lige slå fast; Det er langt fra dem alle sammen i hører om. Mange lover guld og grønne skove, hvor jeg ikke kan se skyggen af et resultat. De får naturligvis ingen spalteplads. Så er der dem, som virkelig gør et indtryk og som nærmest bliver en afhængighed for mig. I har f. eks kunne læse om verdens bedste hårolie, en fantastisk saltvandsspray og en vanvittig god mascara.

Min seneste opdagelse og afhængighed er denne Serum og ansigtscreme fra Eucerin. Eucerin er et Tysk hudplejemærke og det kan kun købes på apotekerne. I år vandt den populær-kategorien til Dansk Beauty Awards – og det forstår jeg godt. Kort fortalt er det en serum, som udvisker linjerne i ansigtet. Den trænger dybere ind i huden og udglatter hudens overflade og den kan både bruges under en almindelig dagcreme og natcreme.

Jeg har testet serumen i et par uger nu og har brugt den hver eneste morgen, efter jeg har været i bad. Efter at have påført den, har jeg ladet den tøre i  et halvt minuts-tid, hvorefter jeg har påført en almindelig dagcreme. Resultatet har, no shit, været mere tydeligt end jeg nogensinde har oplevet. Min hud er blevet meget mere glat og jævn og alle de der irriterende røde pletter er væk. Den kan virkelig anbefales.

Man køber et sæt bestående af 6 tuber, med 5 ml. i hver. og koster 290 kr. Hver tube skulle indeholde en uges forbrug, men som nævnt har jeg brugt den i et par uger og jeg kører stadig på den første tube. PRØV DEN.

Kan I have en dejlig tirsdag <3

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
10 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments