SVÆRT – apparently. For ikke så længe siden efterlyste jeg, her på bloggen, et sted hvor man kan købe nogle sokker som dem på billedet. Jeg fik et tip om at de kunne købes i H&Ms børneafdeling. Nu har jeg søgt samtlige børneafdelinger igennem – uden held og nu er de sokker nærmere blevet en besættelse end et ønske. Pludselig mangler jeg dem HVER morgen når jeg skal vælge mit tøj. Men måske skal jeg bare give op, for det faktum at det også tog mig mere end en halv time at finde det viste billede siger lidt om, at strømper med blonder bare ikke er så tilgængelige længere.
Jeg er en af dem, der stadig ikke har fundet årets vinterfrakke. Så jeg kører med lag-på-lag metoden, og indtil videre går det lige. Men mon ikke det bliver endnu koldere!? I øjeblikket kigger jeg både efter uniform -, pels -, kappe – og trenchcoatudgaven. Alle de valg…